Holy Terror-aktuelle Miller bevæger sig endnu længere ud på fløjen.
Kun få uger efter at Frank Miller i et publicity-interview i forbindelse med lanceringen af ‘Holy Terror’ erklærede sig parat til at “modtage sin fatwa”, er den gal igen. Denne gang er det den kapitalismekritiske ‘Occupy Wall Street’-bevægelse, der står for skud, men Miller får undervejs ikke overraskende knyttet bånd til sin yndlingsaversion, islamismen:
– ‘Occupy’ er intet andet end samling bøller, tyve og voldtægtsmænd, der udnytter de amerikanske frihedsrettigheder. ‘Occupy’ er bare et slapt forsøg på at etablere anarki, til den grænse som denne ‘bevægelse’ nu kan præstere, der er jo ikke tale om andet end et klamt, moderigtigt statement fremsat af en flok iPhone og iPad-forkælede snothvalpe, som burde holde op med at stille sig i vejen for det arbejdende folk, og få et job selv.
– Vågn op, slapsvanse. Amerika er i krig mod en nådesløs fjende. Måske har I mellem selvmedlidenheden og narcissismen hørt om begreber som ‘al-Qaida’ og ‘islamisme’. Og denne fjende må gnække dystert, om ikke ligefrem skraldgrine over jeres forfængelige, barnagtige, selvdestruktive cirkus.
– I anstændighedens navn, gå hjem til jeres forældre, tabere. Gå hjem til jeres mors kælder og spil jeres ‘Lords of Warcraft’, eller endnu bedre, meld jer til rigtig tjeneste. Måske militæret kan banke noget rygrad ind i jer.
LINK: Læs hele Millers indlæg på hans blog.
Illustration: Al-Qaidas søm-bombeangreb i ‘Holy Terror’