I en periode på 30 år lavede den sindslidende Olga Larsen en serie billedtæpper. Drevet af en længsel efter et liv på landet blandt blomster og buske broderede hun sin egen verden fyldt med pudsige væsener fra kristendom og mytologi. Et forunderligt univers der i dag kan besøges af andre end Olga.
I et lille rum på Museum Ovartaci i Risskov ved Århus hænger en serie små farverige tæppestykker beboet af underlige skabninger. Hundesnuder, forskellige fandener og andre fantasivæsener er i fuld gang med dagens dont i et univers, der ligner et stykke dansk bondeidyl på syre. Tæpperne er broderet af Olga Larsen(1897-1972). Psykisk syg og opfattet som en underlig kattedame levede hun for sig selv. Det er fristende at forestille sig, hvordan hun har siddet i sin dårligt oplyste kummerlige lejlighed på Vesterbro og broderet sin egen verden frem på tæpperne, drevet og forført af en detaljeret forestillingsverden. I 2006 modtog Museum Ovartaci alle Olgas billedtæpper fra hendes nevø, som havde reddet dem fra udsmidning.
Tilsammen udgør billedtæpperne en serie på 13 værker udformet i et enkelt, næsten barnligt formsprog. På ostelærred, købt hos spækhøkeren, er uldgarn i forskellige farver broderet tæt og klumpet med en selvopfunden teknik. Billedfladen er delt i tre; en himmel, en jord og et tekstfelt. Særligt i kraft af samspillet mellem tekst og billede læses værkerne som en art små tegneserier eller billedfortællinger.
[Tekst på tæppet: HUNDESNUDE MED BIVOKS OG HONNING / FANDEN I GRØFTEN / HUNDESNUDE BIVOKSER HESTEKØDSTØNDEN / FANDEN MED GEDELAM I FAVNEN / HUNDESNUDE FINDER MAANESTENSVINDUE / HUNDESNUDE PÅ ROV MED HUNDEVALP]
Tæpperne er befolket af en slags bønder blandet med mytologiske og kristne skikkelser. Figurerne er ensfarvede og vist i profil. Nogle har horn eller hale. Alle er oprejste med armene strakt ud fra kroppen, i gang med noget. Deres navne står skrevet i teksten; Fanden, Islænderfanden, Grønlænderfanden, Færøfanden, Kong Arild og Dronning Rosa, Husmand Karl og Karla og Hundesnuder. De sysler med at passe bier, samle urter, producere hestespegepølser og skovoksefrikadeller. Alle synes beskæftiget ved landbruget på nær Kongen og Dronningen. De tager imod høstudbyttet.
[Tekst på tæppet: FANDEN MED BIVOKS TIL HUSMAND KARL OG KARLA]
Hvert tæppe åbner et vindue ind til en ualmindelig og mystisk verden, hvor der leves et almindeligt og udramatisk hverdagsliv. Daglige gøremål blandes med rituelle og kristne handlinger. Teksterne præciserer, hvad der foregår og forklarer væsenernes aktiviteter med planter og genstande og giver en fornemmelse af, at tæpperne udspringer af en detaljeret og hel forestilling om en anden verden. En verden skabt af overtro, kristendom og en længsel efter et liv på landet.
Der findes ikke meget information om Olga Larsen. Vi kan ikke få at vide, hvorfor hun lavede billedtæpperne. Og måske er der slet ikke brug for forklaringer. De hænger der på museet, helt stive af ildhu og ihærdighed og ligner underlige beskrivelser af skikke og levemåder i en verden, som både virker bekendt og fremmed. En verden som er en berigelse i sin mærkværdige form og som uden tvivl er et besøg værd.
[Tekst på tæppet: FANDEN LO MED MARKSYRER / TIL HESTEFRIKADELLER]
L’art brut er den betegnelse, som oftest bruges til at kategorisere kunst af sindslidende. Henry Drager og Adolf Wolfi er internationalt kendte kunstnere indenfor retningen. Herhjemme er Ovartaci vores fineste eksponent for l’art brut. På skt. Hans Hospitals museum hænger værker af blandt andet Caroline Ebbesen og Glarmesteren, som også er værd at stifte bekendtskab med.
Museum Ovartaci ligger ved Aarhus Universitetshospital i Risskov. Museet har åbent mandag – fredag fra 10-16 og lørdag-søndag fra 12-16. Museet er opkaldt efter overtossen Ovartaci (Louis Marcussen), der var indlagt på museet i 56 år, hvor han virkede som kunster. På museets hjemmeside (www.ovartaci.dk) findes mere information om Olga Larsens liv. Alle 13 billedtæpper kan også studeres online.