Charlie Hebdo-tegner Camille Besse var inviteret som reaktion på massakren i januar, men festivalen annoncerede ikke besøget af frygt for følgerne. Trist og sort ironi, mener forsker.
I seneste udgave af Weekendavisen (12. juni) retter skribent og religionssatireforsker Dennis Meyhoff Brink en skarp kritik mod Copenhagen Comics’ bestyrelse.
Anledningen er, at festivalen via Danske Bladtegnere inviterede Charlie Hebdo-tegneren Camille Besse for at fortælle om hendes arbejde med at formidle tankerne bag det kontroversielle franske blads Islam-kritiske tegninger til muslimske unge. Men festivalen skjulte hendes tilstedeværelse op til festivalens åbning af hensyn til de familievenlige børneaktiviteter. Resultatet var, at kun 10-15 mennesker mødte op til Camille Besses session på festivalen.
– Det er sort ironi, at en historie, der netop handler om at afdramatisere tegningerne, bliver forhindret i at komme ud, fordi frygten – og antagelsen af andre menneskers frygt – spænder ben for det, siger Dennis Meyhoff Brink til Nummer9.
– Jeg synes, det er trist, at Copenhagen Comics ikke turde spille med åbne kort og annoncere hele det faktiske program. Det er især synd, fordi Camille Besse havde en yderst relevant historie at fortælle. Hun fortalte om, hvordan hun tager rundt til gymnasier i de indvandrerdominerede parisiske forstæder for at forklare, hvad Charlie Hebdos tegninger går ud på. Og hun kunne berette, at hun har haft stor succes med at udrydde skadelige misforståelser og afdramatisere vor tids mest kontroversielle tegninger. Det er noget, vi kunne lære meget af herhjemme, hvor tegningerne også ofte bliver misforstået og skaber unødig vrede.
Også stedfortrædende formand for Dansk Tegneserieråd, Thomas Thorhauge, beklager håndteringen.
– Jeg synes Camille Besses tilstedeværelse på Copenhagen Comics blev håndteret på en beklagelig facon. Jeg synes det er en ærlig sag at være bange, men er man bange for Camille Besses tilstedeværelse, må man undlade at invitere hende. Enten inviterer man hende, eller også gør man ikke. Hvis man gør, er der mange mulige måder at håndtere hendes tilstedeværelse på. Vi nærmer os Muhammed-tegningernes 10 års jubilæum, og krisen er desværre meget levende, skønt alle er dødtrætte af den. Art Spiegelman sagde på sin pressekonference på Copenhagen Comics, at der ikke er andre veje ud af Muhammedkrisen end gennem den – og det er jeg meget enig i. Vi skal gøre noget aktivt for at løse den, ikke bare sidde og være passive og håbe på at den går over af sig selv. Camille Besse kom til København med forbilledlige og inspirerende anvisninger til hvordan, til dialog og forståelse. Det bringer krisen mod en løsning. At fortie, at skjule, at selvcensurere skaber kun mere apati og frygt, og det fjerner os fra en løsning.
Et kompliceret problem
Copenhagen Comics-formand Steffen Rayburn-Maarup anerkender kritikken, men mener også, at der er tale om “et vældig kompliceret problem”:
– Lige siden angrebet på Charlie Hebdo diskuterede vi i Copenhagen Comics’ bestyrelse, om og hvordan vi skulle markere angrebet. På den ene side var der næppe nogen mere oplagt begivenhed end Copenhagen Comics, på den anden side havde vi i år fokus på børn og unge. Copenhagen Comics 2015 var en tegneseriefestival med særlig interesse for den unge generations brug af og oplevelser med tegneserier – dén historie frygtede vi ville drukne, hvis medierne bare ville tale om Charlie Hebdo, forklarer Rayburn-Maarup.
– Først forsøgte vi at kontakte Charlie Hebdo-redaktionen for at få selvportrætter af de fem dræbte tegnere, som kunne hænges op på festivalen. Vi fik dog først hul igennem, da vi spurgte Lars Refn fra de danske bladtegnere om hjælp. Det viste sig så, at de dræbtes familier skulle godkende brugen, og det havde vi pludselig ikke tid til, så heldigvis leverede fem danske bladtegnere hver et rigtig fint portræt af deres franske kolleger. Kontakten til Charlie afstedkom også, at Bladtegnerne inviterede Camille Besse herop. Den invitation ville Copenhagen Comics gerne stå bag – men ja, vi valgte altså så først at annoncere hendes tilstedeværelse i festivalens trykte program.
Den beslutning var ikke nem, understreger Copenhagen Comics-formanden:
– Når vi i dag ser tilbage på festivalen, er vi i bestyrelsen stadig usikre på, om vi traf den rigtige beslutning. Hvis man ikke er en del af løsningen, er man en del af problemet – set i det lys har vores disposition bidraget til problemet. Det er virkelig meget ærgerligt. Måske skulle vi have været modigere. Alt dette skete en uges tid før festivalen, hvor vi i forvejen havde en masse bolde i luften, så vi havde ikke nok tid til at drøfte situationen tilstrækkeligt internt, sammen med Bladtegnerne og med PET – som bifaldt vores beslutning og derfor ikke mente, at der var nogen risiko. Det kan sagtens tænkes, at vi en anden gang havde valgt at gøre det anderledes.
Konsekvenser af selvcensur
Ifølge Dennis Meyhoff Brink burde Copenhagen Comics have spillet med åbne kort og annonceret Camille Besse på festivalens hjemmeside, og f.eks. understreget, at hun ville tale om sine erfaringer med at forklare tegningerne for unge muslimer.
– Det har hun allerede gjort masser af gange i Paris, uden at der er sket noget, så det kunne hun højst sandsynligt også have gjort i København. Det er vigtigt ikke at overreagere i sådanne situationer, for så kommer frygten til at styre og ikke fornuften. Når selv PET vurderer, at arrangementet grundlæggende var ufarligt, så synes jeg ikke, der er grund til at skjule, at Camillle Besse skulle deltage.
Dennis Meyhoff Brink understreger, at arrangører bag store kulturbegivenheder som Copenhagen Comics har “et vist samfundsansvar”, fordi deres handlinger kan få konsekvenser for andre arrangementer:
– Det er klart, at når store kulturbegivenheder som Copenhagen Comics bedriver den form for selvcensur, som det er, at give kontroversielle talere negativ særbehandling, så bliver det nemmere for andre, fremtidige arrangører at gøre noget tilsvarende, da de jo så kan henvise til, at Copenhagen Comics allerede har gjort det. På den måde kan det, Copenhagen Comics gjorde, bidrage til at skabe præcedens for, at det bliver mere naturligt og acceptabelt at gemme folk som Camille Besse af vejen. Med tiden kan det blive meget usundt for samfundet.