System Preference
Den franske tegneserieskaber Ugo Bienvenu leger med tanken om et fremtidssamfund, hvor kunst og kultur er under pres. I evig fare for at blive udraderet med den store slettelak. Det er fransk, det er sci-fi, det er tankevækkende. Vi ser nærmere på System Preference.
Jeg har et blødt punkt for science fiction-tegneserier.
For mig at se går fremtidsvisioner og tegneserien som kunstform perfekt i spænd.
Læser du om en ukendt fremtidsverden i f.eks. en roman, kan det være svært at se den for sit indre blik, simpelthen fordi det beskrevne i al sin futuristiske fremmedartethed er ret langt fra den hverdag og de miljøer, du selv kender til.
Derfor oplever jeg det som rart at få en tegneserieskabers direkte, visuelle bud på fremtiden. Det hjælper med at få de billeder på nethinden, det ellers kan være svært selv at kalde frem.
Jeg var derfor spændt, da jeg satte mig med Titan Comics’ nye engelsksprogede udgivelse af franske Ugo Bienvenus sci-fi-fortælling System Preference.
Spændt fordi jeg allerede havde nydt Bienvenus intense, nervepirrende graphic novel Sukkwan Island, som forlaget Fahrenheit udgav på dansk i 2024.
Den vandt efterfølgende dette års Pingpris for ’bedste internationale tegneserie på dansk.’
Men jeg var også spændt, fordi Bienvenu er lidt af en tusindkunstner med et væld af spændende projekter på CV’et.
Udover at udgive tegneserier står han som animator og idé- og reklamemand også bag talrige reklamefilm, musikvideoer og koncepter – og nu snart den stort anlagte animationsfilm ARCO.
Alene dét at Bienvenu designer silkesjaler for det franske modehus Hermés vidner om at han ikke er en helt almindelig tegneseriekunstner!
Så hvad kan han, når det kommer til science fiction i tegneserieform?
En hel del, viser det sig via dette tankevækkende værk, der oprindeligt udkom på fransk i 2019 og nu heldigvis foreligger i en engelsk udgave for os ikke-franskkyndige.
De dybere lag i System Preference skal ikke afsløres her, men overordnet handler historien om en fremtidsverden, hvor al menneskehedens viden, erfaringer, kunst og kultur er gemt digitalt i ’skyen’.
En sky som ikke har ubegrænset lagringskapacitet.
Hovedpersonen Yves Mathon er én blandt mange tekniske forvaltere af denne sky. De har til opgave at monitorere indholdet og sikre sig, at der løbende frigives nok digital serverplads til morgendagens indhold.
Det betyder at Yves og kollegaerne løbende tager stilling til, hvad der er værd at gemme for eftertiden og hvad der skal vinkes farvel til for evigt med et tryk på delete-knappen, så nyt kan bevares i dets sted.
Yves arbejder specifikt med den lagrede kulturarv. Det sætter ham i svære dilemmaer, når han kæmper for at opnå sin tildelte kvote for frigivet serverplads.
Skal Stanley Kubricks filmmesterværk Rumrejsen år 2001 slettes? Er det umagen værd at gemme Victor Hugos samlede værker?
Det er en dystopisk verden med information overload. Hvor uerstattelig kulturarv vejes og findes for let ud fra iskolde kalkuler og uden egentlig refleksion om, hvad der uigenkaldeligt mistes.
Samtidig venter Yves barn med sin kæreste.
Men i fortællingens fremtid er graviditeten overladt til parrets hus-robot Mikki, der udover en voksende mave står for de praktiske opgaver i hjemmet og tilberedningen af hver aftens gourmet-måltid.
Får vi mon her et smugkig ud i en fremtid, der er lige om hjørnet, nu hvor de første husrobotter med kunstig intelligens er ved at blive lanceret, f.eks. NEO?
Mikki er i øvrigt en figur, Bienvenu har en særlig forkærlighed for.
Robotten optræder i flere af franskmandens kortfilm og musikvideoer, hvor han ligesom i tegneserien bruger den til at udforske forskellene mellem menneske og maskine.
Vi får aldrig at vide, hvor langt ude i fremtiden vi egentlig er.
Den fremstår ubestemmelig med en blanding af genkendelige miljøer og elementer, der ikke adskiller sig synderligt fra nutiden og så dele, der er futuristiske og fremmedartede.
Det giver i sig selv en underliggende sitren, da du som læser ikke kan lade være med at tænke over, hvor langt ude i fremtiden handlingen mon skal forestille at udspille sig.
Langsomt, men sikkert, udfolder Bienvenu historien i System Preference fra det beskrevne udgangspunkt.
For Yves’ arbejde giver selvfølgelig etiske kvaler, han ikke kan leve med i længden.
I det skjulte begynder han at føre en kulturel modstandskamp med både sit job og sit liv som indsats. Den lille mand mod systemet. Og som i Sukkwan Island med et markant plottwist undervejs.
Har du tidligere læst Sukkwan Island, kan du glæde dig til at møde Bienvenus streg i en anderledes og, synes jeg, endnu mere interessant form.
Hvor sort/hvide Sukkwan Island havde et mere løst, organisk og skitse-agtigt præg, er der nu smæk på farverne i System Preference og også et langt mere stift og klinisk udtryk.
Farvernes intensitet og tegningerne minder meget om 60ernes pop-art.
Det får måske nok de miljøer og personer Bienvenu tegner til at fremstå sterile og uden den store dynamik, men det gør også, at det visuelle komplimenterer historiens kølige stemning og dystre temaer.
For hvem har egentlig lyst til at leve i et samfund, hvor al kunst og kultur konstant underlægges cost-benefit analyser?
Hvor den reduceres til instrumentel eller monetær nytteværdi og vurderes ud fra, hvor megen plads, der optages i skyen?
Som med al god science fiction kan Yves’ fremtidskamp holdes op som et spejl over for vores egen nutid.
Tillægger vi kunst og kultur nok værdi? Hvad vil vi som samfund lade os definere af? Næres ved? Huskes for?
Som læser skal du være klar på, at der ikke bliver givet ved dørene med baggrundsinfo. Jeg kunne personligt godt have tænkt mig at Bienvenu brugte flere sider på world-building og på at udfolde dét system, Yves er på kant med.
Jeg savner flere svar på, hvorfor fortællingens samfund er organiseret, som det er, herunder hvorfor det er forbundet med stor fare for Yves at begynde at modarbejde sine overordnedes ønske om at slette kulturarv.
Der er altså flere manglende puslespilsbrikker, du selv skal tænke dig til.
Til tider er det frustrerende, for fortællingen er stærk og vedkommende og kunne, fornemmer jeg, slå endnu hårdere, hvis vi fik foldet konteksten mere ud.
Det ændrer dog ikke ved, at Bienvenu med System Preference har begået en filosofisk anlagt og meget tankevækkende tegneserie, som jeg er sikker på, jeg kommer til at genlæse flere gange.
Stregen er nok ikke for alle og udgivelsen kræver som nævnt også en del af læseren, der flere gange selv er nødt til at digte med for at udfylde hullerne i fortællingen.
Kan du leve med dét, belønnes du til gengæld med spændende betragtninger om, hvilken fremtid vi kan ende med, hvis vi ikke passer på, samt isnende, visuelle bud på, hvordan denne fremtid konkret kan se ud.
