Comic Studies 101 er en ny serie på Nummer 9, hvor Charlotte Johanne Fabricius, der har en ph.d. i tegneserieforskning, tager dig med ind i den sjoveste afkrog af akademia!
Tegneserieforskning er efterhånden så stort et felt, at ingen kan læse alle de bøger, der udkommer hvert år. Det er heller ikke dem alle sammen, der er lige gode eller lige relevante for tegneserie-interesserede, især ikke hvis det ikke er ens arbejde at læse dem. Men nogle forskningsbaserede bøger om tegneserier er værd at samle op, selv hvis man bare er interesseret i emnet. Derfor vil jeg med mellemrum bruge Comic Studies 101 til at fremhæve gode og vigtige akademiske bøger om tegneserier.
Vi lægger ud med en nyklassiker om selvbiografiske tegneserier, undergrund og feminisme.
Chute redigerede ‘MetaMaus’, den ultimative akademiker-nørdudgave af Spiegelmans tegneserie
Graphic Women af Hillary L. Chute har 12 år på bagen og er blevet et standardværk inden for tegneserieforskning. Hvis man beskæftiger sig med nordamerikansk undergrund, kvindelige tegneserieskabere, selvbiografiske tegneserier, litterære tegneserier eller tegneserier og traumeteori, er Chute uomgængelig. Hun etablerede sig skarpt og selvsikkert på et tidspunkt, hvor tegneserieforskning kun lige akkurat var ved at blive mainstream i USA og hun gjorde det med klassisk litteraturvidenskabelig og højteoretisk feministisk forankring. Hun er venner med Art Spiegelman, undergrundskunstneren der blev litterær darling. På en måde er hun faktisk forskerverdenens Spiegelman – altså en, der har viet sig tegneserierne i deres mest provokerende og Kunst-agtige form, men som bydes velkommen på det litterære parnas.
Og dermed også en lille advarsel, hvis du skulle få lyst til at læse Graphic Women: den er skrevet til forskere, først og fremmest. Jeg synes ikke, at den er utilgængelig eller umulig at forstå, men den er ikke skrevet med et alment publikum for øje. Alligevel vil jeg opfordre til at give det et skud, hvis du bliver nysgerrig på den analyser, Chute laver. Er du for eksempel allerede vild med Fun Home eller Persepolis, så er der masser af indsigt og historisk kontekst at hente her.
Så hvad handler Graphic Women om? Kort fortalt: Det er en læsning af fem kvindelige tegneserieskabere – Aline Kominsky-Crumb, Phoebe Gloeckner, Lynda Barry, Marjane Satrapi og Alison Bechdel. Chute dedikerer et kapitel til hver, hvori hun går i dybden med deres tegneserier og hvordan de bruger mediet til at fortælle om barndomstraumer, seksualitet, kvindeliv og alt det, der ikke tales om i pænt selskab.
Bogen har undertitlen ’Life Narrative and Contemporary Comics’, på dansk: Livsberetning og samtidstegneserier (sådan cirka). Det er i øvrigt et tip: vi akademikere har det med at lave meget fancy bogtitler – gerne et citat eller et ordspil, hvis vi kan komme afsted med det – og så lade undertitlen forklare, hvad der egentlig er på spil. Hos Chute er det altså livsberetning som genre og moderne tegneserier – det, vi kan finde på at kalde graphic novels (men Chute kan bedre lide ’graphic narrative’), der er det centrale. For hver af de fem tegnere spørger hun, hvordan de bruger ord og billeder til at fortælle det, der ikke kan vises og vise det, der ikke kan siges.
Uddrag af en Kominsky-Crumb-tegning, som Chute fremhæver som ærlig og kontroversiel selvfremstilling.
Chute’s hovedargumenter er, at tegnerne derved løber ”a risk of representation” – altså en risiko ved at fremstille noget. Samtlige kunstnere har da også, siger Chute, oplevet at få deres arbejde censureret. Aline Kominsky-Crumb var med til at stifte den kvinde-fokuserede del af den nordamerikanske undergrundstegneserie-bevægelse, for at skabe plads til sine tegneserier. Lynda Barry er arvtager til den tradition og bruger sine hybrid-tegneserier til at udfordre selve formen, såvel som de historier, tegneserier kan fortælle. Phoebe Gloeckners eksplicitte fremstillinger af seksuelle overgreb på børn har medført anklager om pornografisk materiale. Alison Bechdels tegneserier om lesbisk identitet er blevet forbudt mange steder i USA, og Marjane Satrapis Persepolis blev forbudt og fordømt af styret i Iran. Selvom emnerne og konteksterne er forskellige, fremhæver Chute det fællestræk, at alle fem tegner en sandhed, der er ilde hørt (og set). Det er den risiko, de løber.
Hvis du interesserer dig for en eller flere af de tegneserieskabere, Chute skriver om, eller for selvbiografiske tegneserier, er Graphic Women kernestof.
Ordet ’undergrund’ går igen og for Chute er det den vigtigste forståelsesramme for alle fem tegnere. De er alle enten del af Underground Comix-bevægelsen eller er direkte inspireret af dem, hvilket Chute demonstrerer gennem citater og visuelle analyser. Underground Comix var i sig selv resultatet af tegneseriebranchens selvcensur og den sensibilitet, det medførte, lever videre trods selve bevægelsen er længe død. Man skal vise alt, især det, der vækker anstød. Chutes ærinde er at undersøge hvad det betyder, når kvinder tager den parole til sig og fremstiller deres eget liv.
af Lynda Barry
Hvis du interesserer dig for en eller flere af de tegneserieskabere, Chute skriver om, eller for selvbiografiske tegneserier, er Graphic Women kernestof. Nærlæsningerne undersøger stil, rytme, layout og synsvinkel, i lige så høj grad som temaer, politik og balancen mellem at fortælle og at fremstille. Der er altså også rigtigt meget at hente, hvis man vil vide mere om håndværket i at lave tegneserier. Hvis du kan leve med, at der (også) tales til en kreds af litterater, er der masser at grave sig ned i.
Graphic Women: Life Narrative and Contemporary Comics af Hillary L. Chute, udkom på Columbia University Press i 2010.
Om at anskaffe akademiske fagbøger: Jeg anbefaler altid at tjekke biblioteket først – hvis ikke dit lokale bibliotek har bogen, kan de tit skaffe den fra et andet (universitets)bibliotek. Lykkes det ikke, så bestil den hjem via din lokale boghandel – men pas på: akademiske bøger er tit prissat efter biblioteksindkøb og ikke almindelige dødeliges bogbudget…
