I overmorgen invaderes Danmark af dødninge på gåben. Nummer 9 har lavet et lyninterview med manden bag zombie-succésen “The Walking Dead”.
– Han tager ikke telefonen. Jeg forstår det ikke, vores aftale er bekræftet, forsikrer Brenda Feldman.
Den venlige californier i mit telefonrør lever af at holde styr på Robert Kirkman. Tegneserieforfatteren blev et glohedt navn i underholdningsbranchen, da TV-serien baseret på hans The Walking Dead-serie gik i luften sidste år. Med hjælp fra Forlaget Fahrenheit, der 7. oktober udgiver første bind af zombie-odysséen på dansk, har Nummer 9 sikret sig ti minutters (!) telefonaudiens med Kirkman. Men han tager ikke sin PR-medarbejders telefon, når hun prøver at stille om.
– Han har lavet telefoninterviews fra sættet, hvor de indspiller sæson to af The Walking Dead. Men han burde være færdig nu. Skal jeg ikke sende dig en mail, når jeg fanger ham? foreslår Feldman.
På en måde er det betryggende at vide, at tegneserieverdenen har ægte rockstjerner. Kirkman har forfattet en lang række tegneserier, både ”creator-owned” titler som Invicible og Marvel-serier som Ultimate X-Men, men hans aktuelle berømmelse skyldes især ét inspireret indfald tilbage i 2003: Hvad hvis zombiefilm aldrig stoppede, men bare blev ved og ved?
Svaret blev The Walking Dead, og i dag har Kirkman sit eget forlag og kalenderen fuld af møder og interviews. Hvem siger, der ikke er penge i tegneserier?
”He’s on call now” står der i emnefeltet på mailen, Brenda Feldman sender fem minutter senere. Det lyder næsten for nemt.
– Nu kom jeg til at smide ham af. Jeg er sådan en idiot! udbryder Feldman, da hun atter er i røret.
Det er helt okay, selvfølgelig er det det, stakkels kvinde. Hun ringer til Kirkman igen, og denne gang er der bid. I den anden ende af en skrattende telefonlinje sidder tegneserieforfatteren klar med velsmurt snakketøj. Nu gælder det bare om at få fyret nogle spørgsmål efter den behagelige amerikaner, og de skal være korte og lige ud af landevejen, for der er ingen tid til misforståelser:
Hvor kom idéen til The Walking Dead oprindeligt fra?
– Jeg elsker zombiefilm, men jeg hader måden, de slutter på. Enten rider hovedpersonerne ud i solnedgangen eller også bliver de ædt. Okay, som regel bliver de ædt, men under alle omstændigheder sidder jeg tilbage med en uforløst fornemmelse. Jeg vil vide mere om, hvordan det går de her mennesker, som må kæmpe for livet i en fjendtlig verden. Hvordan udvikler de sig under omgivelsernes pres, hvordan forholder de sig til hinanden, når civilisationens fernis slides tynd?
Så serien udsprang af din interesse for at arbejde med zombiefilmens apokalyptiske præmis?
– Ja, lige præcis. Jeg så mig omkring og kunne ikke se nogen bud på, hvordan et George Romero-agtigt zombieunivers kunne kobles med karakterdrevne fortællinger i serieform. Så jeg lavede mit eget bud, og det blev The Walking Dead.
Nu får vi snart det allerførste bind af serien på dansk. Hvordan ser du på de tegneserier i dag, 8 år efter?
– Først og fremmest er jeg stolt af, at jeg det er lykkes mig at følge den plan, jeg lagde dengang, om at skabe en lang og involveret fortælling om de her mennesker. Jeg synes også, at de tidlige Walking Dead holder. Selvfølgelig er der ting, hvor jeg tænker: ”det dér er jeg bedre til i dag”. Men der er også passager, der får mig til at sige: ”hvorfor gør jeg ikke sådan længere? Det er da fedt!”
Det første Walking Dead-bind er tegnet af Tony Moore. Hvad gjorde han for serien set i forhold til Charlie Adlard, der tog over umiddelbart efter?
– Tony ydede en fantastisk indsats. Han etablerede, hvordan rigtig mange ting ser ud i Walking Dead, især alt det, der har med blod og zombier at gøre, ha. Det ærgrede mig, da han stoppede, fordi han ikke kunne finde tid til projektet. Til gengæld må jeg også sige, at i dag, hvor vi er nået til bind 15 og Charlie Adlards rå realisme er blevet en integreret del af seriens udtryk, så ser Moores mere cartoony udgaver af figurerne lidt … forkerte ud i mine øjne. Især hovedpersonen, Rick Grimes. Men der er ingen tvivl om, at han lagde en stor del af fundamentet for det, Adlard laver i dag.
Hvis du skulle fortælle en dansk læser, der kun har læst bind 1 af The Walking Dead, hvad han kan forvente sig af serien, hvad ville du så sige?
– Altså, det er jo ret tydeligt allerede fra starten, at figurerne har en lang og hård rejse foran sig – og at de ikke alle sammen slipper levende fra den! Men den nye læser kan måske især forvente at se figurerne vokse og udvikle sig undervejs. Ikke mindst Rick Grimes, der jo i første bind stadig er en small town-sheriff i sin sjæl, en principfast mand, der forsøger at håndhæve retfærdigheden i en mildt sagt kaotisk verden.
– En stor del af seriens appel videre frem ligger i at se Rick forsøge at navigere dér, hvor ædle principper møder barske realiteter. Han prøver at vokse ind i rollen som leder af den her lille gruppe overlevere, men ligger hele tiden og vipper mellem det retskafne og det afstumpede, og det er spændende at følge.
Hvordan arbejder du konkret med manuskripterne til The Walking Dead – både i forhold til de enkelte hæfter og de lange linjer?
– Da jeg startede bind 1, vidste jeg nogenlunde, hvad der ville ske frem til bind 8, og jeg havde en vag idé om, hvad der kunne komme efter. Nu er vi nået til bind 15 her i USA og min planlægning strækker sig til omkring bind 25. Jeg går altid og tænker i plotudviklinger og ”story arcs” til Walking Dead. Så når vi har venner til middag, og alle andre snakker om haven eller biler, så sidder jeg og overvejer, hvem der skal spises af zombier i bind 26, ha.
– Når så tiden er inde til at skrive et manuskript til et specifikt Walking Dead-hæfte, er det sådan set bare et spørgsmål om at finde et tilfredsstillende udsnit af den overordnede historie, jeg er i gang med at fortælle – noget med en slags start, midte og slutning – og tage den derfra. Mine manuskripter er lidt som teatermanusser med relativt grundige beskrivelser af miljøer og begivenheder, men Charlie har stor frihed i forhold til at visualisere dem.
Både før og efter The Walking Dead har du lavet en hel masse andre serier. Hvilken plads optager zombierne i dit hjerte?
– Walking Dead fylder selvfølgelig meget, og jeg kender de her figurer ud og ind. Jeg føler mig enormt privilegeret over stadig at opleve succés med den serie, der blev mit gennembrud, men … Altså, jeg skriver vel typisk omkring fire tegneseriehæfter om ugen, og The Walking Dead er ubetinget det mest dystre. Lad mig sige det sådan: Jeg kan kun skrive så og så mange historier om små piger, der skyder deres mødre, før jeg bliver nødt til at koble af med muskelmænd, som smider hinanden gennem vægge.
Så du nyder at arbejde på serien, men ville blive sindssyg, hvis du ikke lavede andet?
– Ha, præcis! Det ville være dybt deprimerende …
– Undskyld, men Robert skal lige svare på ét spørgsmål, før han går til møde!
Det er Brenda, der bryder ind.
Så jeg kan nå ét spørgsmål mere?
– Nej, det er mig, der har et spørgsmål til ham, forklarer Brenda tålmodigt.
Nå, okay. Men så farvel. Og tak for snakken!
– Farveeel! nærmest synger tegneserieforfatteren og hans PR-medarbejder i munden på hinanden, før de skynder sig videre i dagens travle rockstjerneprogram.
Bind 1 af tegneserien om The Walking Dead udkommer 7. oktober fra Forlaget Fahrenheit. Senere i oktober starter tv-serien på DR2.
Del på
