Anmeldelse
Disconnect er fortællingen om tre unger venner i et band, som rammes af et tragisk dødsfald. Hvordan kommer de to tilbageværende medlemmer videre, genfinder venskabet og musikken?
I Disconnect møder vi to venner — Cat og Frog — der sætter hinanden stævne et år efter deres ven og bandkammerat, Rabbit, døde. Stedet er det sommerhus, hvor vennerne plejede at lave musik sammen, stadig fyldt med Rabbits musikgrej.
Cat og Frog har håndteret deres sorg forskelligt. Siden Rabbits død har Cat været væk på rejse og prøvet at lægge afstand til det hele. Frog er til gengæld blevet fanget i sorgen, paralyseret og fastspændt; fokuseret på arbejdet, men uden at kunne finde glæden i musikken. De to venner prøver at nå ind til hinanden i løbet af sommerhusturen. De finder nogle af Rabbits ufærdige sange og forsøger at skrive en af dem færdig. Det går ikke så godt, for de skal begge se sorgen i øjnene, før de kan komme i kontakt med deres kreativitet.
Man fornemmer, at Disconnect er baseret på forfatter og tegner Magnus Merklins personlige oplevelse med sorg. Det gør historien meget personlig og tilføjer et lag af troværdighed og sårbarhed til måden, karakterne interagerer med hinanden på. Konflikten — hvad man gør når man mister et medlem af sit projekt, sin identitet? — er rørende og stiller nogle spændende spørgsmål.
Skal de prøve at genskabe bandet kun de to? Skal de starte forfra? Er musikken stadig det samme, når et så vigtigt element pludselig mangler?
Jeg er selv skaber. Jeg laver tegneserier i samarbejde med min partner, der også er min hustru. Jeg har tænkt over, hvad vi gør med vores værker, hvis én af os dør. Vores virke er en sammensmeltning af, hvad vi hver især kan bidrage med. Vil min partner færdiggøre den tegneserie, vi er i gang med?
Når det kommer til musikken, har Magnus Merklin givet sig selv en sjov udfordring. Hvordan viser man musik i tegneseriens lydløse format?
Merklin vælger at vise det via farver: hvor resten af bogen er tegnet i sort/hvid, kommer farver til syne, når musikken spiller; panelkanten får lidt farve, når musikken er i baggrunden, eller den kommer til udtryk gennem farverige symboler, spejler de forskellige rytmer og melodier og deres sammenspil.
Trioens medlemmer har ansigter formet som henholdsvis en firkant, en trekant og en cirkel, ligesom symbolerne for deres instrumenters lyd er firkantede, trekantede og runde. Et komplet geometrisk sæt, der ikke længere er komplet, efter Rabbit med det cirkelformede fjæs dør. Tilsammen danner deres musikalsk symboler harmoniske mønstre — mønstre, der må finde en anden form, når der kun er to grundformer. Det er et smukt greb, der virker godt, og som bliver elegant introduceret til læseren.
Disconnect er en historie, der bæres af sin dialog, som flyder naturligt frem og tilbage mellem karaktererne. Når der er stilhed, er det sorgen, der fylder, og der er små konstante påmindelser om det tomrum, Rabbit har efterladt. Cat og Frog vil sidde og kigge hver sin vej, efter de har snakket lidt. En hel side vil blive dedikeret til denne stilhed, mens baggrundsmusikken spiller. Magnus viser ofte stilheden via et panel, hvor en af karakterne er stille, og kigger væk, mens de samtidig er skubbet ud i siden eller bunden af ruden, akavede og ukomfortable i billedkompositionen.
Der er mange øjeblikke, hvor både dialog og udtryk hjælper os med at forstå konflikten: den ene vil gerne mødes om sorgen, og den anden løber væk fra den. Selvom designsproget er simpelt, er blækstregen dynamisk og giver liv til tegningerne.
Jeg fornemmer også et spændende undertema om maskulinitet. Konsekvenserne af aldrig at måtte vise svaghed: De to unge mænd prøver begge at skjule deres sorg og deres tårer for hinanden. Først når de kan græde over for hinanden og bære sorgen sammen, kan de komme videre.
