Møgmis: Bjældeklang, klagesang & en meget død julebuk
Sophie Souid og Thomas Hjorthaabs serie om Møgmis er en sjov, moderne få-børnene-til-at-læse klassiker. Punktum. Desværre lever syvende ombæring ikke helt op til vanlig standard.
Som titlen med al tydelighed viser, er forfatter Sophie Souid og tegner Thomas Hjorthaab trukket i nissedragterne, da julen er centrum i Bjældeklang, klagesang & en meget død julebuk. Julestemningen er truet på Engtoften, hvor Møgmis og hans ejer Sivert bor med sine forældre. Miseren grunder primært i, at Møgmis har halshugget naboens julebuk. Da naboen er ingen ringere end rockerpræsidenten Fjæsingen, må Møgmis og hans hjælpere Osemus, Killer Karen og Mickey Mops på redningsaktion, og undervejs inddrages Siverts rå og punkede bedstemor.
Klasse fornægter sig ikke, så naturligvis har Både Souid og Hjorthaab deres lyse øjeblikke med sproglige brandere og hæsblæsende tegninger. Møsmis føler sig ”MISkrimineret” af sine mennesker, men bliver alligevel fornærmet, da Osemus antyder, det kan skyldes, at han er placeret på uartiglisten. ”Uartiglisten? Jeg ER uartiglisten” udbryder Møgmis fornærmet, hvilket ikke er helt forkert. Den har igennem hele serien vist sig at være definitionen på et egocentreret hævntogt. Man bliver heller aldrig træt af at se Hjorthaabs tegninger af Møgmis, når den gennemlever alle humørsvingninger fra hævngerrig, vred, fiffig, ked, indigneret, kær, desperat og videre med et imponerende arsenal af udtryk. Alene ideen med at give den et gult og et blåt øje i to forskellige størrelser er genialt.
Det ændrer bare ikke på, at både tekst og tegninger undervejs virker forcerede, som når man i december samles med familien og partout skal stampe julehygge ud af hvert et øjeblik. Det er lidt for letkøbt, at hele familien skyder skylden for en brændt risengrød på den (i dette sjældne tilfælde) helt uskyldige kat, og efterfølgende smider ham ud i sneen. Kuppet i et shoppingcenter for at stjæle julemandens rensdyr er heller ikke et højdepunkt i serien. Sprogligt er udtrykket ”Merry Møgmis” lidt sløjt i betrækket i stedet for det vel mere veloplagte Merry ChristMIS, der havde været fint i tråd med Souids vanlige opfindsomhed. Samtidig kan man med god ret spørge, om der ikke tales hen over hovedet på målgruppen, når der bruges ord som ”plottwist” eller ”behovsudsætte”. Noget jeg ikke i samme udstrækning har bemærket i tidligere bind i serien. Selv tegningerne virker lidt mindre veloplagte end de plejer. Enkelte gange er jeg faktisk i tvivl om, hvad der reelt sker på billedet, eller mangler det visuelle oplæg i ruden forinden til at forstå det.
Det diskvalificerer på ingen måde Bjældeklang, klagesang & en meget død julebuk som endnu en Møgmis til læsestakken hos den yngste generation. Der er vanlig fart over feltet, og man bliver aldrig træt af de skøre indfald og den møgcharmerende kat. Et godt bud er, at målgruppen vil være fint underholdt uanset mine indvendinger.
Som altid ender det hele i nogenlunde god ro og orden, hvilket i Møgmis’ univers betyder, at der stadig er uenigheder og en selvoptaget kat i centrum. Der spindes en opbyggelig morale frem, uden at den kvæler det rebelske i serien. Til allersidst er der et par Møgmis kravlenisser, der helt klart burde have været med som et indlægsark, om end det er en nødløsning med QR-koden, så man selv kan printe dem ud.
