Christoffer Zieler anmelder de to nye Thorgal-album fra Cobolt.
Det grundlæggende spørgsmål, læseren bør stille sig selv er: Får jeg rejsning, mens jeg betragter denne tegning af en kvinde i en halvvejs åben tunika?
Hvis svaret er ja, er læseren formentlig en 14 år gammel dreng og dermed solidt – eller kejtet og pinagtigt, hvis du læser dine serier på biblioteket, teenagedreng – plantet i målgruppen for Thorgal, en af de mere sejlivede tegneserier fra 1970’ernes albumbjerge.
Det er forlaget Cobolt, der udgiver Thorgal i dag, og herfra er netop landet to nye bind i fancy, kaffekopsikker, hård indbinding. Det ene er seriens nummer 32, Slaget om Asgård, mens det andet er en nyopfindelse med titlen Kriss af Valnor og en undertitel, der er et ugeblad værdig, Jeg glemmer intet!.
Kriss af Valnor er det er første skud på en ny serieforgrening, som forlaget kalder Thorgals verden. Dette spin-off skal sikre Thorgals efterliv og –salg med ny forfatter og tegner, fordi de oprindelige ophavsmænd i dag er blevet meget gamle.
Genremæssigt er Thorgal solid eurofantasploitation med duggede landskaber, blodig vold, new age-magi, kradsende kofter, lændeklæder og kitch. Kvinderne har store, højtsiddende bryster og mændene tætte skæg.
Gregorz Roskinski har siden begyndelsen tegnet serien, og et par nedslag i bagkataloget bekræfter, at han plejede at være virkelig god. Stilen var sådan cirka Moebius krydset med 1970’er-Manara, men med flere planter og bjerge. Desværre har Rosinski fornyet sig ad samme spor som Enki Bilal, hvilket vil sige, at de gennemarbejdede tegninger i stigende grad er blevet afløst af gouachemalerier i grædende sigøjnerbarn-stil. I det nye album er det flot i en enkelt sekvens med strømmende lava, men sælsomt stift i øvrigt (sammenlign med seriens tidlige bind).
I Kriss af Valnor-albummet er tegneren italienske Giulio De Vita, hvis streg er sprælsk og prof på en lidt henkastet måde. Folk springer meget hos De Vita. Og løber og brøler ad hinanden og får ting i hovedet. Og det ser rigtigt ud, anatomisk, ofte fra vinkler, som andre tegnere ikke ville vove sig ud i. De Vita er ikke en klassetegner, som Rosinski, men han er effektiv og dynamisk.
Forfatter til begge bind er Yves Sente, hvis sprog løber hen over siderne med samme ynde som en kat, der er limet fast til en kommode fuld af gamle selvangivelser.
I Slaget om Asgård følger vi Thorgals søn Jolan, som på opfordring fra en forbrændt halvgud skal forsøge at tiltuske sig et guddommeligt æble, der kan reetablere den forbrændte halvguds mors udødelighed, efter at gudernes konge, Odin, har strittet hende ud af Asgård. Jolan får en hær af dukker til hjælp. Og han bliver semi-misbrugt af en gudinde, der giver ham et bad, og Loke forsøger at forpurre hans mission. Det er noget rod.
Kriss af Valnor-historien er mere straight og renset for overnaturlige elementer, (hvis man ser bort fra en kort rammehistorie, hvor Kriss er stedt for retten hos en flok softpornografiske valkyrier, der skal afgøre hendes efterliv, fordi hun faktisk er død).
Albummet fortæller historien om Kriss’ stenhårde ungdom med misbrug og forældresvigt i en mudret landsby fuld af indavlede bøller. I en række opgør med ubehagelige mænd og en ung adelsfrøken, som kombinerer Josef Fritzl-agtige tilbøjeligheder med et udseende som Danny de Vito i Batman 2, hærdes teenage-Kriss og udvikler de hensynsløse træk, der senere gør hende til sådan et besværligt bekendtskab for seriens egentlige helt, Thorgal.
Det er altid lidt underligt at tale om troværdighed inden for et fantastisk univers, men Danny de Vito/Fritzl-figuren er eksempel på, at en historie, der aldrig foregiver realisme, ikke desto mindre kan indeholde elementer, der skurrer og virker urealistiske i sammenhængen. (Og hvorfor er en af fangerne i frøken Fritzls grotte klædt ud som tiger? Hvor har folk i vikingetidens Nordeuropa dog hørt om tigre og lært at sy tigerfastelavnstøj? Kan I se problemet?)
Men det værste ved albummet er næsten – med tanke på den indledende indkredsning af målgruppen – at Kriss af Valnor kun er voksen og skamløst sexet på albummets første par sider. Resten af tiden er hun nærmest et barn (hvilket dog ikke forhindrer forfatter og tegner i at gengive hende nøgen).
Suk. Det føles ondt at jokke yderligere på Thorgal, som plejede at være så god, især fordi den synd, der skal påtales, er blevet så almindelig, at den er en slags standard inden for mainstreamtegneserien: Det er den falske håndtekstning, vi lige skal nå at brokke os over ved siden af resten.
Sammenlign en tidlig Thorgal med den seneste og bemærk variationerne og livet i en rigtig, håndholdt håndtekstning. Computerhåndskrift er stendød. Og grim. Computerhåndskrift har samme charme som den laminerede Comic Sans-opfordring om at huske toiletbørsten på et virksomheds-wc. Sådan er det bare. Så buh til tekstningen – også – i to albummer, hvor tegnernes kunnen er spildt på klodsede og ligegyldige historier.
– Christoffer Zieler
Faktaboks:
Karakter: 2
Værkets Titel: Kriss af Valnor – Jeg glemmer intet!
Seriens titel: Thorgals verden
Forlag: Cobolt
Forfatter/tegner: Yves Sente/Giulio De Vita
Farve og form: Album, farver, hård indbinding
Sidetal: 56
Pris: 168 kroner
ISBN: 9788770854160
Udgivelsesår: 2011
Udgivelsesland: Danmark
– – –
Karakter: 2
Værkets Titel: Slaget om Asgård
Seriens titel: Thorgal
Forlag: Cobolt
Forfatter/tegner: Yves Sente/Grzegorz Rosinski
Farve og form: Album, farver, hård indbinding
Sidetal: 48
Pris: 148 kroner
ISBN:9788770854153
Udgivelsesår: 2011
Udgivelsesland: Danmark
Del på
