Der er to temaer Corben konstant vender tilbage til, og de sidder solidt placeret øverst på henholdsvis højre og venstre yderside af kvindens ribben. Hans produktion de sidste par år har dog været præget af et andet af hans meget yndede temaer – amerikansk litteraturs gotiske konge Edgar Allan Poe.
Nogen vil mene at Lovecraft, en anden af Corbens darlings, er en værdig modkandidat til tronen, og gennem årene er særligt de to forfattere blevet versioneret et utal af gange af den myreflittige tegner, senest i Max Comics’ The Haunt of Horror-serie. Dark Horse Comics er i mellemtiden blevet Corbens nye hjem, og nu vender han så bunken. Blækket er dårligt nok blevet tørt på hans fornemme tilbagekomst i storform, den gotiske graphic novel Ragemoor, som er blevet til i et kongenialt parløb med mesterens gamle forfatter fra undergrundsdagene i halvfjerdserne Jan Strnad, før en lind strøm af højklasse trash flyder fra hans tegnebord.
Fra korte adaptioner af Poe i antologimagasinet “Dark Horse Presents” (Berenice, The Sleeper, The City in the Sea) over diverse miniserier og one-shots (The Conqueror Worm, The Fall of the House of Usher og nu senest The Raven and the Red Death) tegner der sig med lidt held og en god portion forudsigelighed konturerne af en større samling en gang i en ikke alt for fjern fremtid.
Som det var tilfældet med Roger Cormans tidlige tresser-filmatiseringer af Poe, er der her ofte kun titlen og et par markeringer tilbage af den oprindelige tekst. Hårdest går det ud over The
Conqueror Worm, et undseligt digt der bliver til en uforståelig og indvoldstung western, og i den mere loyale ende finder man den gustne middelalderapokalypse The Masque of the Red Death, med en så veloplagt fortolker som det kan blive til i denne lille buket.
The Raven har Corben lavet adskillige gange før, som det også er tilfældet med flere af de andre udvalgte historier, og om det er småkedsomhed over det patologiske mønster af gentagelse, der gør det, er ikke lige til at sige, men denne version bevæger sig i særlig grad ud ad en tangent. Den sørgende våger i natten åbner også her sin kammerdør for en sagte banken, og den indtrængende ravn sætter sig atter troligt til rette på Athene-busten med sit “nevermore”, men så må det også være nok med alt det gøgl. Mand og ravn kaster sig over hinanden i en umotiveret blodrus, og føjer nogle meters tarme og en sjat lemlæstelse til amerikansk poesi. Jamen dog.
The Fall of the House of Usher er blevet rørt op med endnu en Poe/Corben genganger – The Oval Portrait. Endnu et syndigt rodet trash-amokløb i afrevne lemmer og kødfulde attributter lige efter bogen. Skægt, men ikke lige så skideskægt som Ragemoor, og hvad Edgar Allan Poe skulle på den galej, er et åbent spørgsmål. Corben får selvsagt ikke føjet meget andet end Corben til Poes fortællinger, så grunden til at slå til her må være at se manden i fri dressur.
At Corben er en ener, skal man blot tage et kig i de fedtede hæfter for at forvisse sig om, men i sin glansperiode var han ikke kun en ener, men en bloody åbenbaring. Det kan være svært at få øje på i dag. Kvaliteten er efter nogle svage år hævet mærkbart, men tiden er unægtelig en anden. Corben var et chok i de tidlige halvfjerdsere med sin dyrkelse af grafisk udpenslet sex og vold og sin hengivelse til dén mørke fantasi, den nye tids modkultur havde fundet i glemte perler som Tolkien og pulp-forfatterne Lovecraft og Robert E. Howard. Hans værk var en slags ond tvilling til den daværende mainstreams omfavnelse af pulp-fænomenet med en rasende ufiltreret voldsomhed og et gustent nærvær, der satte ham i en kategori helt for sig selv.
Blodsudgydelserne kan ikke undgå at virke lidt tamme, i en tid hvor der bliver skruet op for alt hvad der er af effekter døgnets fireogtyve timer. På den måde får hans manisk udpenslede voldsorgier et skær af noget ordinært over sig og kommer til at skygge for den ægthed, der unægteligt er på spil dybt i hans livsværks mørke. Forne tiders uslebne diamanter fra hans hånd som Kittens for Christian og Twilight of the Dogs gav læseren en pause fra det rene overbud og anslog nogle finere strenge. Der har han ikke været længe, og der får vi ham næppe at se igen, men han funkler smukkere uden sine trætte valg af litterære støtteben. Det er åbenbart en Jan Strnad, der skal til for at få Corben til at lykkes for Corben i dag.
Karakter: 3/5
Titel: Edgar Allan Poe’s – The Conqueror Worm ( one-shot )/The Fall of the House of Usher ( todelt mini-serie )/The Raven and the Red Death ( one-shot )
Forfatter/tegner: Richard Corben
Forlag: Dark Horse Comics
Farve og form: Farve, hæfte, 28 s.
Pris: Ca. 32 kr. pr. stk.
Udgivelsesår: 2012 – 2013
Udgivelsesland: USA
Del på
