Søstrene Gyldenhjerte: Mysteriernes villa
Sarah, Cassiopeia og Lucille står overfor endnu en spændende udfordring og der kommer grus i deres ellers sammentømrede søsterskab – kan de løse både gåde og deres interne problemer?
Søstrene Gyldenhjerte er en sammentømret enhed og består af de tre søstre, Sarah, Cassiopeia og Lucille. Sarah er den ældste, Cassiopeia er den mellemste og Lucille er lillesøsteren, med et hjerte der banker for dyr – hvilket bliver lidt et problem i denne bog.
I de foregående fem bøger har de tre søstre løst problemer, der handlede om alt fra underlige drømme, til spøgelser og hemmeligheder. Med et lille strejf af magi har forfatter Giovanni Di Gregorio (har tidligere skrevet Creepy Past) og illustrator Barbucci (kendt for Skydoll) skabt et hyggeligt univers, hvor sammenhold, loyalitet og venskab er i fokus. Historierne er ikke som sådan magiske, men følelsen af magi eller overnaturlighed dukker frem hist og her.
I Mysteriernes villa skal de tre søstre med deres mor til bryllup. Noget Sarah på ingen måde gider. Hun og moren diskuterer højlydt, og Sarah brokker sig over, at hun ikke må gå sine egne veje. Cassiopeia, den håbløse romantiker, er venligere stemt og vil gerne hjælpe til, og Lucille er mere optaget af øglen hun finder i villaen, og som hun mener ikke fortjener at være låst inde.
Sarah og den kommende bruds datter, Aurélie, finder ud af, at de har en del til fælles og begynder at hænge ud sammen. Til stor utilfredshed for Sarahs søstre. Da pigerne opdager mærkelige lilla fodaftryk og store puslespilsbrikker gemt omkring i villaen og haven, sætter de alt ind for at finde resten af brikkerne og løse mysteriet. Men selv her kan de ikke enes, og selvom Cassiopeia og Lucille forsøger at minde Sarah om, at de er en treenighed, så slår Sarah og Aurélie sig sammen og efterlader Cassiopeia og Lucille for sig selv.
Brylluppet går i gang, men intet går som planlagt – langt fra faktisk – og Sarah må indse, at måske ikke alting skal gå efter hendes eget hoved. Samtidig finder Sarah ud af, at selvom hun kan være irriteret på sine søstre, så er de måske ikke så slemme endda. Moren har måske også en pointe med hendes påstande om, at man skal være ærlig, og at hun blot prøver at passe på dem.
Alle fire piger lærer et par vigtige lektioner, og selvom brylluppet måske ikke gik som planlagt, blev det i hvert fald uforglemmeligt – og det kan jo også noget.
Som med de andre bøger i serien bygges der langsomt op til en spændende afsløring. Hver en sten skal vendes, og alle spor skal samles, før man kan se hele billedet. Læseren holdes hen i det uvisse og må vente med afsløringen, til pigerne har regnet det ud.
Illustrationerne er fulde af liv og detaljer. Der er gjort meget ud af lys og skygger i langt de fleste af billederne, ligesom der også er leget med perspektiverne i billederne. Der er både nærbilleder af fx sammenflettede fingre og billeder, hvor vi ser tingene langt væk fra. Det er med til at give et godt flow i historien og betyder samtidig, at læserens øjne hele tiden bliver overraskede.
Der er en form for legende tilgang til illustrationerne, og det er ikke kun hovedpersonernes følelser, der aflæses i deres ansigter og kropssprog. Bipersonerne spiller også en stor rolle, og måske kan man endda finde en ledetråd eller to, hvis man kigger godt efter.
Bøgerne, der kan læses fra 9 år og opefter, er på mellem 50 og 80 sider, så de er forholdsvis hurtige at læse, men ikke desto mindre er man fanget fra start til slut og nyder hver af de flotte sider.
