Alt efter hvad man tæller med, så er det sådan cirka jubilæumsudgivelse nr. 40 med Blåfrakkerne, som Forlaget Zoom nu har udgivet. Serien har rødder tilbage til starten af 1970’erne på dansk og selv om den har holdt nogle gevaldige udgivelsespauser undervejs, så har Zoom med to til tre årlige udgivelser i den grad fået sat skub i serien igen.
Når det kommer til de danske titler til Blåfrakkernes udgivelser, så fejler opfindsomheden ikke noget. Her en det nye album i serien ingen undtagelse, men lægger sig i en tradition for at lave ordspil på det blå i seriens titel, hvilket tidligere har ført til titler som: “Blåt i sort-hvid”, “De blå ser rødt”, “Blå blues” og “Blåt blod til de blå“. Og nu følger altså endnu et ordspil til rækken: “De blå i det grønne”. Denne gang opstået fordi seriens trofaste hovedpersoner i nordstaternes hær skal ud og skaffe friske forsyninger af grøntsager, så en epidemi af skørbug blandt soldaterne kan forhindres.
I bund og grund må man imponeres over, at Raoul Cauvin ikke lader til at løbe tør for nye vinkler han kan putte sin faste skabelon ned over. Ligesom han ikke har nogle skrupler ved at fortælle den samme historie om og om igen. For uanset om korporal Blutch og sergent Chesterfield skal skaffe friske forsyninger af grøntsager eller får en anden opgave, så er formlen den samme. Lidt småskænderier mellem Blutch og Chesterfield, lidt lavkomik, lidt alvor når krigen en sjælden gang imellem dukker op i horisonten. Det sidste forekommer i denne historie, da Blutch og Chesterfield støder på to sydstatssoldater på en vigtig mission, de skal nemlig samtidig finde grøntsager til sydstatshæren… pudsigt! Intet skal dog tages højtideligt i denne version af den amerikanske borgerkrig, selv om tænderne rasler ud af munden på soldaterne i begyndelsen af historien.
Så selv om Cauvin nok kan finde nye afsæt til sin evige historie, så er der for længst gået tomgang i serien. Det afspejler sig også i Willy Lambils tegninger, der bestemt har set mere inspirerede ud tidligere i karrieren, end de gør på nuværende tidspunkt. Der er ikke langt mellem grinene i albummet, for der er ganske enkelt ikke nogen! Men omvendt vil seriens trofaste publikum ikke blive skuffet, for den lægger sig ganske trygt og sikkert ind i slipstrømmen fra de øvrige album. Det er en halv times let underholdning, der i dette tilfælde på alle måder er ganske tandløs.
“De blå i det grønne” er album nr. 58 i den franske rækkefølge og det mest interessante Forlaget Zoom kunne gøre for serien på nuværende tidspunkt, ville nok være, at tage fat på nogle af de helt tidlige album, der endnu ikke har været ude på dansk. Altså fra dengang hvor Louis Salvérius tegnede serien eller da en ung ambitiøs Lambil overtog den og gjorde sig umage! Ind til det sker, så må vi nøjes med denne tynde aftapning, der lever i kraft af tidligere præstationer. Men på den linje er serien selvfølgelig præcis lige så klassisk som andre franske/belgiske serier, der har kørt i lige så mange år: Lucky Luke, Asterix eller Splint og Co. Forskellen har vel bare altid været, at Blåfrakkerne aldrig på noget tidspunkt har været en vare fra øverste hylde som de ovennævnte.
Men håbet er selvfølgelig lysegrønt – eller i dette tilfælde lyseblåt?
Karakter: 2/5
Titel: De blå i det grønne
Forfatter/tegner: Raoul Cauvin og Willy Lambil
Forlag: Forlaget Zoom
Form: 48 sider, softcover, farver
Pris: 128 kr.
ISBN: 9788792718877
Del på
