Franske Ruppert og Mulot er endelig aktuelle på engelsk med ”Barrel of Monkeys”. Den er kynisk, formsprængende og skideskæg.
Meget komik lever af ekstreme følelsesudbrud. Tag f.eks. animationsklassikeren ”The Northwest Hounded Police”, hvor en undvegen straffefange jagtes over hele det nordamerikanske kontinent af tegnefilmshunden Droopy. Den forbryderiske ulvs frustration, når hans forfølger igen og igen dukker op ud af ingenting, tager form af eksplosive udbrud: Kæben falder til jorden, tungen stritter en halv meter ud i luften, kroppen sønderdeles.
Den såkaldte dead pan-komik fungerer tilsvarende, men omvendt. Her er det et ekstremt fravær af følelsesudbrud, der kalder på latteren, som når Droopy altid blot hilser sit frustrerede bytte med et lakonisk, ubevæget “Hello, Joe”. Buster Keaton, Leslie Nielsen og Jerry Seinfeld var eller er fremragende dead pan-komikere.
Med deres engelsksprogede debut, “Barrel of Monkeys”, har den franske serieskaberduo Ruppert og Mulot begået en vaskeægte dead pan-tegneserie. Hovedpersonerne i de fleste af samlingens korte fortællinger er to portrætfotografer, der i deres fritid knipser kopulerende zoo-dyr. De har et talent for at blive vidner til groteske og bizarre optrin – orgier for krøblinge, pacifistiske henrettelser, sværddueller til sabelslugernes årlige konvent (!). Deres reaktion er næsten altid den samme: Roligt og fattet at sætte kameraet for øjet og dokumentere hændelserne som fotografiske punchlines.
Figurernes kølige distance reflekteres kongenialt af Ruppert og Mulots visuelle udtryk. Deres streg er løs, men realistisk, som var tegningerne kalkeret hastigt over fotografier. Mennesker skildres med et minimum af detaljer, ansigterne er næsten blanke. Samtidig er der et minimum af nærbilleder i ”Barrel of Monkeys”: Total og halvtotal er de foretrukne billedindstillinger.
Som læser efterlades man med få indgange til figurernes følelsesliv, og det giver Ruppert og Mulot – der i parentes bemærket tag-teamer både tekst og tegninger som siamesiske serieskabertvillinger – mulighed for at skubbe til de etiske grænser for komik. Tag bare samlingens allerførste episode, hvor vores hovedpersoner skal fotografere en dreng, og den ene af dem ikke kan holde op med at påpege, hvor bøsset, knægten ser ud. Det er rent ud sagt skideskægt, men det ville det næppe være, hvis fotografens offer var empativækkende. Den ulykkelige dreng er mere anonym end en smiley, et blank ansigt med et ”V” i midten.
Med læserens moralske skrupler sat til side boltrer Ruppert og Mulot sig i et kulsort univers, hvor alt kan være morsomt.
Agility for blinde, for eksempel – dyrene klarer forhindringerne smukt, men de blinde vælter rundt. Dyresex er et tilbagevendende emne, og vores hovedpersoner diskuterer ivrigt, hvilke af dyrene i den zoologiske have, der egner sig bedst til sexytime. Og så er der jo sværdduellen til sabelslugernes konvent, der kulminerer i både et dødsfald og et totalt grænseoverskridende sejrs/fetisch-foto. Det er meget, meget lattervækkende, især når det ikke burde være det. Undtagelsen, der bekræfter reglen, er samlingens sidste sekvens, hvor to fotomodeller myrdes og arrangeres i et ”Seven”-agtigt tableau, og så den ene hovedpersons mishandling af sin egen søn. Her stikker latteren i halsen, i hvert fald på denne læser.
Ruppert og Mulot eksperimenterer lystigt med tegneseriens formsprog undervejs: Her er tegneseriefortællinger med dialog på tegnsprog og i stavelser, her er foldebilleder, stereogrammer (!) og ikke mindst phenakistiskoper – runde skiver, der kan klippes ud og illudere små animerede forløb.
De formalistiske finter er interessante i sig selv og fint integrerede i fortællingernes forløb. Samtidig fungerer de som fremmedgørelsesmekanismer, der øger distancen mellem læser og fiktion yderligere. Det er der givetvis en pointe i: Bag den kulsorte komik lurer en resigneret, men intens indignation over den tidsånd, fotograferne repræsenterer, kynisk forskansede bag kameraets teknologiske filter.
Komikken er i ”Barrel of Monkeys” både sukkeret, der får budskabets beske pille til at glide ned, og et mål i sig selv. Rupport og Mulot er nyskabere og provokatører, men måske først og fremmest store humorister – med deres helt eget tonefald både som dialogforfattere, som iscenesættere af fysisk komik og som barokke skildrere af en småsurreel virkelighed, der er lidt for lig vores egen.
Karakter: 4 ud af 5
Titel: Barrel of Monkeys
Forfatter/tegner: Ruppert og Mulot
Forlag: Rebus
Udstyr: Sort/hvid, softcover, 112 sider
Pris: $20
ISBN: 978-0-615-62235-4