Møgmis: En fatal ferie & en kat i knibe
Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. En på alle måder mislykket ferie kommer unge danske tegneserielæsere til gode, da den inspirerer endnu et stærkt album i den nyklassiske serie om Møgmis.
Når en tegneserieserie kommer op i nummereringen, kan man godt begynde at have sine bange anelser. Bliver gensynets glæde gengældt? Holder det stadig? Begynder der at gå tomgang i handling og karakterer? Heldigvis har Sophie Souid og Thomas Hjorthaab ramt en åre, der bliver ved med at levere guldklumper til børn og højtlæsende voksne. Nuvel, de har ikke ramt plet hver gang, men niveauet har været højt hele vejen igennem og er helt i top med sjette ombærings Møgmis: En fatal ferie & en kat i knibe!
Denne gang skal Møgmis på ferie med sin ejer Sivert og hans forældre. Forventningerne er tårnhøje, hvorefter de ender langt ude i naturen klar til en teltferie uden nogle former for moderne komfort. Møgmis leder desperat efter en kattebakke, mens Sivert ikke kan få Wi-Fi til sin telefon. Så hjælper det ikke noget, at faren glad oplyser, at ”skoven og floden er naturens supermarked”. For der er ikke de varer på hylderne, som Møgmis og Sivert efterspørger. Når faren taler om at sanke svampe, bær og nødder, ser Møgmis rødt og tænker straks: ”Jeg skal satme sanke dig, hvis du ikke fanger mig en dobbeltpaneret fiskefilet med remo fra Kattegat”. Der er på alle måder langt fra drømmeferien til virkelighedens ferie.
I første omgang er historiens ramme fortsat, at Møgmis vil slå Sivert ihjel. Det forpurres dog tidligt, da Møgmis’ tre venner Osemus, Killer Karen og Mickey Mops har tømt Møgmis’ kuffert for våben og placeret sig selv i deres sted. Fra start lægges der op til et eventyrtema, som for alvor foldes ud i sidste halvdel af historien. ”At rejse er at (over)leve” hedder første afsnit med et nik til H.C. Andersen. Overlevelsesinstinkterne får Møgmis og hans venner rigeligt brug for i eventyrets udefase, da de farer vild i naturen og finder et lifligt pandekageduftende hus med en ejer, der både har lange ører, store øjne, store hænder og store tænder. Undervejs bliver der flettet ting ind, som de voksne vil more sig over. Det gælder fx når der henvises til alenlange udredningstider hos psykiatrien, som Møgmis ellers ville være en oplagt kandidat hos, eller når tech-afhængigheden sætter ind hos Sivert.
Det store clou i serien om Møgmis er, at de konsekvent er sjovt fortalt og tegnet med uventede indslag i en lind strøm. Jævnt hen lykkes det igen i Møgmis: En fatal ferie & en kat i knibe! for Souid og Hjorthaab at få lattermusklerne hos læseren i gang. Og hvor ofte læser man egentlig noget, hvor man gentagne gange tager sig selv i at grine? Nu er jeg godt nok langt ældre end målgruppen på 7+, som forlaget angiver; alligevel vil jeg godt garantere, at den grovkornede og skæve humor vil ramme rent hos alle, der ikke er sarte overfor pruttehumor og sproglige brandere. Møgmis konstaterer tidligt om ferien, at ”det er KATme tortur det her. Og MISrøgt” i vanlig Souidsk stil. Hjorthaab er også på toppen med dynamiske tegninger garneret med savl og ansigtsudtryk til enhver sindsstemning. Dertil har han også overskud til at indlægge et par små sjove detaljer, der kan more sideløbende med selve hovedhistorien.
Det er fantastisk at have et powerpar i Souid og Hjorthaab, der igen og igen leverer grin til alle aldre med historierne om Møgmis’ katastrofer.
