Er dobbelt Hermann dobbelt så godt? Desværre ikke i Færgemanden og Uden nåde. Det bliver i stedet endnu to akter i en lang dags rejse mod nat.
Færgemanden og Uden nåde er to individuelle album, eller såkaldte one shot, med tegninger af Hermann og tekst af sønneke Yves H. Det er et gensyn med to klassiske scenerier fra Hermanns karriere. Færgemanden foregår i en postapokalyptisk fremtid helt i tråd med Hermanns længst kørende serie, Jeremiah. I blege grå, gule og grønne nuancer maner han et trist og tåget fremtidsunivers frem, der uden problemer kunne være anvendt i Jeremiah. En by delvist i ruiner, en hærget monorail og en sky befolkning. Helt klassisk og uden de store anstrengelser fra Hermanns side.
Uden nåde er en western, et miljø Hermann og Greg udforskede i serien om Red Kelly, der i parentes bemærket snart genudgives fra forlaget Zoom. Det ligger dog mere end 30 år tilbage, men måske Hermann alligevel har moret sig med at lade en sherif med rødt krøllet hår spille en birolle, da han godt kan ses som en lidt ældre og tungere version af Kelly.
Som antydet er der ikke tale om en højdepunkter i Hermanns karriere, hvilket skyldes de meget svage historier, som Yves H leverer. Ikke at Hermann selv har haft for høje standarder på dét område de senere år, men derfor er det alligevel deprimerende, når historierne ikke vil stort andet end levere en omgang udpenslet vold.
I Færgemanden er et par midt i fremtidsdystopien på vej mod det forjættede, ukendte Paradize. Det kræver en del penge, som de har fra en død person samt et telefonopkald, der ildevarslende bebuder, at ’når først maskinen er sat i gang, kan de ikke standse den”. De rodes hurtigt ind i en speget affære, hvor en mystisk og magtfuld mand uden arme og ben spiller en betydende rolle. Der er lidt letvægtseksistentialisme bygget ind i historien, hvor manden skal træffe nogle afgørende valg og leve med konsekvenserne af dem. Selv om det giver en vis elementær spænding at følge jagten mod det fristende fristed, er der ikke meget andet at hente i Færgemanden.
Uden nåde spænder over et længere tidsrum, nemlig årene 1876 til 1881 i Wyoming. Her er US Marshall Jethro Masterson på jagt efter Buck Carter, der gerne ofrer sin hustrus liv for endnu en tid i frihed. Der er dog ingen sort/hvide nuancer, det hele er udelukkende sort, da Masterson fra starten selv udstilles som en sadistisk morder, udelukkende fokuseret på at fange Carter. Folk dør hurtigere end døgnfluer, helt uden sympati eller dybde i personbeskrivelserne. Som læser bekymrer man sig egentlig ikke over, hvem der i den sidste ende vinder, for der er kun dumme svin. Yves H nyder helt afgjort at kunne gå længere end Greg var i stand til i sine manuskripter til Hermann for 40 år siden. Volden udpensles frydefuldt, så blodet drypper ud over siderne. De onde udstilles i langt højere grad, fx via seksuelle overgreb på Carters søn, den eneste man får en smule sympati med, dog stadig ridset så ubetydeligt op, at det ikke bliver til en hel figur. Det er en sjældent utilfredsstillende historie, der får en til at længes endnu mere tilbage til dengang, Greg holdt Hermann i stramme tøjler.
Både Færgemanden og Uden nåde ender som ligegyldige opvisninger i overfladisk vold. Historierne er mærkeligt uforløste og det er ganske enkelt for billigt sluppet, når Yves H vælger at servere en række klimakser. Det er genreøvelser i vold, og ikke meget andet. Lige så skabelonagtigt utilfredsstillende som at se en trailer til en gennemsnitlig amerikansk blockbuster.
I en ganske lille birolle i Færgemanden optræder en buschauffør, der trækker minder tilbage til Barney Jordan fra Hermann og Gregs gennembrudsserie Bernard Prince. Sammenholdt med Red Kelly lookaliken fra Uden nåde, kunne noget tyde på, at Hermann så småt er begyndt at kede sig lidt, og derfor fletter disse cameoer ind undervejs, præcis som da Red Kelly hang ham ud af halsen og han sneg en række anakronismer ind. Det er ganske enkelt blevet for let at lire disse enkeltstående album i velkendte miljøer af. Kedsomheden og rutinearbejdet smitter desværre også af på læseren. Det siger en del, at man liver helt op, da der kommer et markant farveskift mod slutningen af Uden nåde, så det hele ikke er så gråt, trist og dystert. Selv ikke Hermanns tegninger kan redde så svage historier, som der denne gang diskes op med. At skyde hele skylden på Yves H er nu for letkøbt, for Færgemanden kunne praktisk taget lige så godt være skrevet af farmand selv og indgå i Jeremiah-serien.
Da Hermann vinkede farvel til Red Kelly i starten af 1980’erne i sine tidlige fyrrere fandt han ny inspiration og energi i de to nye serier Jeremiah og Tårnene i Maury-skoven. I en alder af snart 80 år er det nok for meget at håbe på endnu en revival for arbejdshesten Hermann. Det kunne man dog godt unde ham, så hans efterhånden årelange nedtur kunne blive afløst af et par sene værker, der kunne tåle sammenligning med de yngre.
Titel: Færgemanden
Karakter: 2/6
Forfatter/tegner: Yves H og Hermann
Forlag: Faraos Cigarer
Form: 58 sider i farver, hardcover
Vejl. pris: 168,-
ISBN: 9788793274471
Udgivelsesår: 2016
Udgivelsesland: Danmark
Titel: Uden nåde
Karakter: 1/6
Forfatter/tegner: Yves H og Hermann
Forlag: Faraos Cigarer
Form: 58 sider i farver, hardcover
Vejl. pris: 168,-
ISBN: 9788793274488
Udgivelsesår: 2016
Udgivelsesland: Danmark
Del på
