Livet er livsfarligt
Livet er livsfarligt er en tegneserie for børn om livets udvikling og arters uddøen. Den er veludført, men lovligt opremsende.
Det er blevet populært at lave videnskabsformidling på tegneserieform, og har man prøvet at kæmpe sig gennem naturvidenskabelige lærebøger, er det unægtelig en befrielse at få noget af det svære stof formidlet visuelt. På den måde glider det trods alt oftest lidt lettere ned.
For tiden har en del forlag kastet sig over emnet evolution i udgivelser som Menneske!, der udkom sidste år på forlaget Cobolt, Den største historie fra Politikens forlag også i 2024 og nu Livet er livsfarligt fra forlaget Straarup & Co. De henvender sig alle primært til børn, men vi voksne kan sagtens få noget ud af dem.
Det har altid været sjovt at forestille sig, hvordan verden har set ud engang. Tænk bare på den store interesse for dinosaurer, som selv de ringeste Jurassic Park-film heldigvis ikke har kunnet ødelægge. I Livet er livsfarligt drager vi tilbage i tiden sammen med pigen Liv, hvis navn selvfølgelig ikke er tilfældigt valgt, og den lille øgle Iggy. Øglen møder hun under et lidt kedeligt skolebesøg på et Naturhistorisk Museum, hvor hun bliver væk fra sin klasse. Den type rammefortælling er meget effektiv til formålet, men den er bestemt ikke unik. De to andre ovennævnte bøger har næsten samme udgangspunkt: En hovedperson, der skal oplyses, og en hjælper, der har viden og kan rejse i tiden.
Men som sagt er rammen effektiv, og det er en letforståelig måde at komme fra historiens udgangspunkt til den rejse, der først fører læseren og de to hovedpersoner tilbage til en verden uden liv, derefter frem gennem de forskellige organismers opståen og udvikling, og til sidst helt frem til menneskets oprindelse og vores tid. På trods af tegneseriens undertitel — “Den utrolige historie om livets udvikling fra bakterier til dig” — er det primært dyrene og deres udvikling, kamp for overlevelse og uddøen, vi hører om. Livet er nemlig livsfarligt, og den pointe får bogen fint igennem.
En del arter er uddøde gennem tiden, ikke mindst siden mennesket kom til, og bogen forsømmer da heller ikke at sætte fokus på mennesket som masse-udrydder. Et sted omtales vi ligefrem som “menneske-monsteret”. En vigtig pointe at lære børnene, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at de kan gøre det, vi andre har haft så svært ved, nemlig at vende menneskehedens uhyggelige tendens til med hård hånd at undertrykke dyre- og plantelivet på planeten med reduktion af biodiversiteten til følge.
I tegneserien fremstilles vi dog ikke kun som ødelæggere, men også som nysgerrige og videnshungrende, for eksempel når der fortælles om de mange fossilfund, der er gjort gennem tiden. Hvis dog bare man kunne forvandle denne nysgerrighed til medfølelse og naturforbundethed. Forhåbentlig kan denne og andre historier være med til at inspirere næste generation til netop dette.
Der omtales rigtig mange dyr fra fossillagene. Til tider overvældende mange. I små infobokse ved siden af dyrene læser man oplysende data som navn, størrelse, vægt, fødevalg, hvornår dyret levede og den slags. Geolog og forfatter Raidar Müller og illustrator og tegneserieskaber Sigbjørn Lilleeng, der står bag denne historie, har bestemt været grundige.
Nogle gange kan den type grundighed dog stå lidt i vejen for historiefortællingen, der her som i mange andre af den slags værker godt kan føles lidt opremsende. I de tilfælde virker historien mere som en dramatiseret tidslinje end som en egentlig fortælling. Men en del børn og voksne kan godt lide disse gennemgange, og hos dem vil tegneserien helt sikkert vække glæde. Mange vil elske at kunne sidde og slubre de forskellige navne på uddøde dyrearter i sig.
Uanset ens holdning til informationsstrømmen i denne tegneserie, vil de enkelte afsnit let kunne bruges som afsæt for diskussioner om, hvorfor den ene eller den anden art er uddøde, eller hvorfor mennesket har fået den dominerende rolle på jorden, som vi har. Det er vigtigt stof at få snakket om.
Sigbjørn Lilleeng har tegnet flotte og ikke mindst udtryksfulde versioner af de dyr , der er fundet i fossilerne. Det virker virkelig som en farlig verden, Liv og Iggy skal igennem i hans streg. Liv og Iggy selv er holdt i en lidt mere simpel streg. Især Iggy, hvilket passer fint med den humor, der er lagt i karakteren.
Afsnittene i bogen er delt op efter tidsaldre, hvilket gør det lettere at gennemskue, hvor man befinder sig i tid (dog ikke i sted, hvilket der ikke gøres så meget ud af). Bogen er også udstyret med en forhistorisk tidslinje på forsatspapiret, som man kan orientere sig efter undervejs i læsningen. Ind imellem støder man på sider med forklarende infografikker, der tager et tema op og går lidt mere i dybden med det. Det var nok de steder, jeg nød mest under læsningen, eftersom opremsningen her bremsede ned, og teksten gav lidt mere uddybende forklaring.
Emnet evolution er stort, men det afskrækker ikke moderne tegneseriefolk. Det kan dog undre, at forfatteren Raidar Müller, som er geolog, ikke har villet gøre lidt mere ud af jordens oprindelse, ligesom vi f.eks. så det i Den største historie. Men måske har dette netop været et bevidst fravalg for bedre at kunne koncentrere sig om pointen vedrørende dyrenes voldsomme kamp imod hinanden?
Vi får mange gode oplysninger undervejs i denne tegneserie, der ikke går af vejen for detaljer, og som rigtig mange børn og voksne vil finde stor glæde ved. Men når vi nu er kommet igennem disse værker, der vil forklare hele vejen gennem evolutionen, så ville det være lækkert at få nogle historier, der koncentrerer sig om enkelte perioder eller forhold, der har været afgørende. Det kunne for eksempel være om vores viden vedrørende det moderne menneskes opståen. Herved ville man som læser kunne opnå en større dybde og indsigt i, hvad vi ved om den enkelte tidsperiode. Men med Livet er livsfarligt har meningen nærmere været at give et overblik, og det gør den!
