Alva Odyssé
Knap er Pingprisen kommet hjem på hylden, før det skal vise sig, om Alva Odyssé kan leve op til forgængeren.
Alva i Mørket, den første bog i Alva-serien, vandt årets Pingpris i 2025, og allerede et år efter er to’eren nu ude på dansk. Nu er spørgsmålet naturligvis: står den mål med etteren?
Kort svar: Det kan den! Lad mig uddybe:
Alva Odyssé er en tegneserie med smæk på, fuldstændig som sin forgænger.
Efter den hæsblæsende slutning i bog et, er Alva og Mini flyttet til en mellemøstlig ørken, inklusive æsel. 
Freden varer ikke længe, før deres nabo bliver brutalt myrdet af minkejer Madame Zobel og hendes særprægede slæng af skurke. Zobel stjæler den sagnomspundne Lazarusblomst, der kan vække de døde, Med den vil hun udføre sin hævn over corona minksagen, og hvis man skal tro Minis syner, så bliver den grusom. Mini og Alva sætter efter Zobel tilbage til Skandinavien for at stoppe hende. Færden bliver vanvittig, og de møder blandt andet Alvas mor.
Det hele er tegnet i samme fantastiske sprudlende streg, der gjorde Alva i mørket til et hit. En streg med så meget liv og saft i sig, at det gør selv en animator (mig) misundelig.
Den sidste halvdel af bogen er et 6 ud af 6 tegneseriemesterværk, tør jeg godt sige. Stilen og historien kulminerer i en sammensunken Ikea, hvor hver streg har svært ved at blive i sig selv, det vender vi tilbage til om lidt. Historien driver os rundt i en manege med den ene sjove overraskelse efter den anden. Udøde mink er én ting, men en anden sjov detalje er, at vi møder Prins Knud, som ikke kan være andet end en rigtig lille vigtigprås. Alt det og mere viser Aksel Studsgarths skarpe humor. På dén front er det eneste der trækker ned, at den røde tråd sommetider bliver lidt forviklet:
Hvis hvert setup i første halvdel af bogen havde været lidt nemmere at forstå, havde Alva Odyssé været en 6/6.
Jeg er selv tegneserieskaber og kan kun klappe af Daniel Hansens skarpe sidelayouts, ekspressive streg, vilde teksturer og brug af lydord. Han formår simpelthen at jonglere med alle tegneseriens virkemidler samtidig og med stor succes.
Denne side til højre viser et af de effektive layouts i Alva Odyssé, læg især mærke til hvordan hvert panel bliver mindre, med kniven der foldes ud til sidst. Det giver et lille indblik i Minis personlighed, som en person der leger med sin kniv. Den sorte og hvide billedflade bliver brugt lige så eminent som i Alva i mørket til at skabe stor dramatisk kontrast. Hertil er der en levende brug af skraveringer i baggrunden, der giver taktilitet til hvert panel og inddrager læseren i det visuelle univers. Det eneste ærgerlige er, at nogle paneler bliver så mørke i sin gråtone, at det er svært at se, hvad der sker.
Alva Odyssé kan absolut anbefales og er en oplagt gave til alle, der kan lide fart over feltet.
