Sværdfiskens hemmelighed
Det bliver ikke meget mere klassisk end det her. Og som samlealbum betragtet bliver det heller ikke meget lækrerererere.
Med genudgivelsen af Blake og Mortimers klassiske eventyr vil der blive fyldt en halv hyldemeters penge på alle seriøse (og købestærke) tegneseriesamleres beholdning.
Kulturindustrien genbesøgt
At Edgar P. Jacobs arbejdede i Tintin-tegner Hergés studie på de føljeton-blade, der oprindeligt var mediet for de helt store europæiske tegneserier, er helt utrolig tydeligt. Man kan næsten ikke kende forskel, og det har sin naturlige forklaring i den måde, tegneserierne er blevet til på – som en slags kollaboration under et vist tidspres for at få det næste blad på gaden, så alle de hungrende drengelæsere kunne få noget til fantasien.
Jacobs excellerer især med sine baggrunde, den sikre streg, hjulpet godt af dygtige farvelæggere, samt et fænomenalt design af den enkelte billedramme.
Opsætning af plottet. Det virker så logisk alt sammen, lige fra klipningen over beskæringen til præcisionen i virkelighedsgengivelsen og manipulationen af blikretninger. Læg mærke til, hvordan vi øjeblikkeligt fanger den kinesiske spion i den ottende ramme og følger hans mistænksomme blik.
Med til føljetonpræget hører også de umanerligt mange og lange tekstbokse, der hele tiden med deres evindelige genkomst truer med at forvandle albummet fra tegneserie til illustreret roman. Det bliver unægtelig lidt tungt for øjnene i ny og næ. Samme tendens til at blive lidt stiv i betrækket finder man i plot og karaktertegning. Til tider minder det hele mest om små soldater, der bliver rykket rundt i en sandkasse.
Som Hergé er Jacobs allerbedst, når han skal tegne maskiner. Teknologibegejstringen har noget både kejtet og overlegent over sig. Hele albummets plot består i at udvikle et bestemt fly (Sværdfisken) der er så godt, at det ene og alene garanterer for sejren i den tredje verdenskrig.
Nostalgi, historisk kontekst og den politiske ukorrekthed
Som det også gælder for Tintin er det, man kort kan kalde eurocentrismen, voldsomt til stede overalt i albummet. Den tankegang og selvforståelse og det verdenssyn, der ligger til grund for Blake og Mortimers univers, er imperialistisk i en så ubetinget grad, at det virker helt fremmed for os af i dag. Dette ses især i den synsvinkel, der lægges på de orientalske fjender, og i endnu højere grad de orientalske allierede. Som læser er man tvunget til at tage den historiske kontekst med ind i læseakten.
Hertil er man godt hjulpet af det luksuriøse og dybdegående ekstramateriale, albummet er udstyret med.
Det atmosfæriske tryk. Svedperlerne på panden. Regnen, der falder i prikker og striber. Den filmiske kvalitet er lige så let at se, som den er svær at lave. Læg især mærke til den måde, ansigter og kroppe vender og drejer sig på, så de enkelte billedrammer taler til hinanden.
Det er ikke helt forkert at forstå Blake og Mortimer som et meme (forstået som: ”en hypotetisk analog til det isolerede gen”) af Tintin og Kaptajn Haddock. Kaptajn Blake har om muligt endnu mindre personlighed end Tintin, og Professor Mortimer drikker løs og slår på tæven i samme grad som Kaptajn Haddock, bare helt uden humor. For nu at sætte det på spidsen, så er Blake og Mortimer på en måde det værste, der kunne ske for Tintin og kaptajn Haddock som personer: de prøvede på at blive voksne.
Så hvordan skal man vurdere Sværdfiskens hemmelighed?
Den plads, Jacobs har i den europæiske kanon, er uanfægtelig – uanset alle de indvendinger, man kan have overfor ham i 2025. Så dér står Blake og Mortimer i sin sitren og har alligevel i sin ambivalens så mange storslåede enkelt-tableauer, at vores trætte øjne finder belønning nok i den problematiske læsning. Vi ender med at trække en enkelt karakter fra, og så én til. Tillykke med en flot andenplads. Skulle man være lidt grov, er der her ikke tale om et mesterværk, men et svendestykke.
Oprindeligt en forsidetegning til bladet. Det sikre håndelag og tegneseriens rene symbolisme fornægter sig ikke. Mennesket med sin handlekraft i form af en revolver i en spændt position. Ikke en streg for meget. Ikke en streg for lidt. Sublim farvelægning.
