Da alting smeltede
For første gang er den japanske horrormester Junji Ito blevet oversat til dansk. Resultatet er ubehageligt, grotesk og dog humoristisk.
Man behøver ikke være manga-connaisseur for at kende til Junji Ito, som er berømt verden over for sine uhyggelige tegneserier, og hvis fanskare bl.a. inkluderer filminstruktør Guillermo del Toro. Hans særprægede stil inkluderer grusom body horror, tonsvis af blod og anatomisk korrekte mennesker i absurde situationer. Før han kunne leve af tegneseriearbejdet arbejdede han i en årrække som tandtekniker, og denne professionelle erfaring med den menneskelige biologi og ikke mindst vores eget ubehag ved den kan tydeligt mærkes i hans værker. Ito forstår præcis, hvordan han skal gøre sine læsere ukomfortable, og han tilgår menneskekroppen som er den en klump af ler, han kan lege med.
At læse Itos tegneserier er lidt ligesom at få fjernet visdomstænder hos tandlægen – men på den allerfedeste måde.
Med den nye bølge af danskoversatte mangaer har det på mange måder været uundgåeligt, at Ito også skulle udkomme på dansk, og Da alting smeltede er første forsigtige udspil. Tegneserien handler om det mærkelige søskendepar Azawa Yuma og Azawa Chizumi, der gennem en række kapitler rejser rundt i Japan, hvor de efterlader død, ødelæggelse og smeltede hjerner i deres kølvand. På overfladen virker søsteren Chizumi umiddelbart som den mest farlige og bizarre. Hendes udseende er næsten umenneskeligt, og hendes ordforråd består primært af trusler og grufulde fortællinger. For at citere en af tegneseriens karakterer: ”Fuck, hun er noieren”.
Men det er i virkeligheden den ellers harmløst udseende storebror Yuma, der er allermest farlig. Han har travlt med at undskylde over for alle, han møder, for at forårsage dem besvær eller for sin søsters dårlige opførsel, men hans undskyldninger er på mange måder meningsløse. For alt imens han undskylder, fortsætter han med at gøre skade.
Da alting smeltede er ment som en satire af den såkaldte ”undskyldningskultur” i Japan, der inkluderer specifikke skikke såsom mange buk, og som ofte handler mere om respekt eller ceremoni end skyldserkendelse. Men selvom denne kultur er anderledes fra, hvordan man siger og bruger ”undskyld” i Danmark, så fungerer satiren stadigvæk. Vi kender trods alt til den tomme undskyldning, som ikke betyder, at den undskyldende rent faktisk kommer til at ændre adfærd. Den er ikke uhørt i dansk politik eller på vegne af større virksomheder, hvor officielle undskyldninger kan benyttes til at beskytte brands eller enkeltpersoners omdømme. Men derudover har man nok oplevet i privaten, at en ven, et familiemedlem eller endda man selv lover aldrig at gøre noget igen, alt imens begge parter inderst inde ved, at løftet ikke vil blive overholdt.
Den slags hykleri er netop skydeskive for Itos knap så subtile satire, og Da alting smeltede er ret sjov på en rigtigt klam måde. Den samme grundpræmis kunne snildt have fungeret i en komediesketch, men takket være Itos overdrevne body-horror og anatomisk korrekte streg bliver læseren sat på grænsen imellem ubehag og absurd komik. Det er dog ikke garanteret, at alle læsere køber ind på præmissen, netop fordi det er så klamt. Der gik for eksempel lidt tid, før jeg selv kunne se humoren i tegneserien.
Da alting smeltedes største svaghed er nok, at den risikerer at blive lidt repetitiv, idet søskendeparret skal genintroduceres for nye karakterer i hvert kapitel, og at de to centrale karakterer fremstår flade. Netop som man er ved at være mæt af den samme grundstruktur, leverer det sidste kapitel dog tegneseriens mest voldsomme udvikling, imens det også formår at samle op på de løse tråde fra tidligere kapitler.
Præmissen når således ikke at blive udpint, men høstes for alle sine frugter.
Foruden Da alting smeltede indeholder udgivelsen to af Itos novelletegneserier, der også kan beskrives som pænt noieren, men med elementer af melankoli og tør humor. De er en dejlig tilføjelse, som hjælper med at give et bredere indtryk af Ito som manga-skaber, særligt idet bindet er det første af hans værker på dansk. Forhåbentligt kommer der flere danske oversættelser. På sin vis er Da alting smeltede et usædvanligt valg til den første danske udgivelse, idet det langt fra er Itos mest berømte eller populære tegneserie. Men ulig hovedværkerne Tomie og Uzumaki fylder Da alting smeltede kun et enkelt overskueligt bind og fungerer derfor godt som en fin lille introduktion til Itos makabre univers for de danske tegneserielæsere.
