Nummer 9s Cav Bøgelund har sludret med to af vinderne fra det store Pingpris-show, Mårdøn Smet (“Bedste danske”) og Mikkel Ørsted Sauzet (“Bedste debut”).
Videointerviewene fra Copenhagen Comics fortsætter, stadig med serieskaber Cav Bøgelund foran kameraet og Tue Søttrup bag. Denne gang runder vi vinderen af “Bedste danske tegneserie”, Mårdøn Smet (ovenfor), der fortæller om sin prisbelønnede “Stig & Martha” og hvad han laver nu, hvor tegneserierne ikke trækker i ham mere – og debutanten Mikkel Ørsted Sauzet (nedenfor), der fortæller om historikken og teknikken bag sin vinderbog, “Aske”.
Flere videointerview følger!