Teenageren er blevet voksen

Det amerikanske ”mainstream”-tegneseriemarked har i årevis været domineret af de to store superhelteforlag Marvel og DC Comics. De har altid været – og er stadig – de altdominerende spillere på markedet. Men deres markedsandele er i løbet af især de sidste 10 år blevet truet af en række mindre forlag, med anderledes forretningsgange og andre strategier. De tre største ”opkomlinge” er Dark Horse Comics, IDW publishing – som begge i høj grad lukrere på licenser som bl.a. Aliens, Predator, Doctor Who, Star Trek og andre film- og tv-fortolkninger – og så Image Comics. Er forlag som har været igennem en helt enorm udvikling, siden det blev grundlagt for 20 år siden.

Lige nu er Image det absolut mest interessante og fascinerende forlag i mainstream-USA, og Robert ’Walking Dead’ Kirkman har en stor del af æren. Men intet kommer af intet, så lad os lige kigge over skulderen inden vi kommer til Kirkman:

Image Comics’ begyndelse i 1992 kom som en reaktion på den behandling både tegnere og forfattere fik hos Marvel og DC Comics. De mest populære tegnere var efterhånden blevet trætte af at se forlagene skovle penge ind på deres arbejde og idéer, mens de selv arbejdede for et relativt lavt, fast beløb pr. side de producerede. Ikke mindst fordi fankulturen siden 60’erne har opdyrket en slags ”personlighedskult”, hvor det kreative team er blevet større trækplaster end serien/figuren. En håndfuld fan-favourites (bl.a. Todd McFarlane, Rob Liefeld, Jim Lee, Erik Larsen) valgte derfor at tage deres gode tøj og gå, for at stifte deres eget forlag – Image Comics. Her var parolen, at tegnerne SELV ejede rettighederne til ALT, hvad de skabte og ikke skulle trækkes med redaktionel indblanding.

Image Comics var i de første mange år kendt for en række superhelteserier hvor tegningerne var langt vigtige end plottet, og er for mange fans selve definitionen på alt hvad der var forfærdeligt ved 90’ernes superheltescene. Serierne var ulideligt teenageagtige og hed tit noget med eXtreme, Blood eller Dark-et-eller-andet. Men i løbet af de sidste 10 år er teenageforlaget blevet voksent. De seks superheltetegnere, der stiftede forlaget, har inviteret resten af branchen indenfor, og står nu for det mest alsidige og interessante udbud af titler på det amerikanske marked.

For et par år siden blev Robert Kirkman, forfatteren bag fænomenet ’The Walking Dead’, gjort til partner i forlaget, og han har med sit eget projekt defineret en ny succesfuld forretningsstrategi for den moderne, amerikanske serieskaber. Han understreger blandt andet det vigtige i IKKE at blive hængende hos Marvel eller DC når du først han skabt dig en fanbase. Der er ingen grund til at forære alle dine idéer til et forlag der vil eje dem længe efter du selv er blevet erstattet af ”det hotte, nye navn” på scenen, siger han. Nej, kom over til Image og tag dine idéer og din fanbase med, og skab noget, du selv ejer og som du selv kan høste – som f.eks. den pensionsordning, som de store forlag ikke tilbyder dig.

Marvel og DC har selvfølgeligt set sig nødsaget til at reagere på Images succes. Det har de blandt andet gjort ved rent faktisk at udbetale serieskaberne højere royalties, at tilbyde (nogen vil sige stavnsbinde) dem kontrakter, der giver dem højere løn, men samtidig forbyder dem at udgive værker på konkurrende forlag. Og sidst, men ikke mindst, starte deres egne ”creator-owned imprints”. Marvels ICON-linie er nok det mest kendte. De tilbyder udgivelsesbetingelser, der minder om dem man finder hos Image – rettighederne til egne kreationer, ingen redaktionel indblanding osv. – men med Marvels distributionsapparat i ryggen. DC har forsøgt noget lignende, men mere halvhjertet, på datterselskabet Vertigo. Men kun de mest succesfulde forfattere på Marvel er endnu blevet tilbudt at udgive titler under ICON-banneret. Og Vertigo han ikke kunnet se sig helt fri for redaktionel indblanding når det kom til stykket. Så i sidste ende har det ikke kunne stoppe den langsomme flugt at talent der søger mod Image Comics, så snart deres eksklusive kontrakter hos de store forlag udløber.

I det sidste års tid synes Image Comics’ kreative og kommercielle succes at kulminere. Robert Kirkmans ’The Walking Dead’ er nu nået til hæfte nummer 100, og har gjort ophavsmanden til mangemillionær. Samtidig skriver han en af den længste runs på en ny superhelt skabt uden for de store forlag – den veloplagte og stærkt underholdende ’Invincible’. Plus selvfølgelig all-ages serien ’SuperDinosaur’, om en dreng og en T-rex med kæmpe robotarme (what’s not to love?). Og så er han selvfølgeligt også ”show-runner” på ”jam-serien” ’Thief of Thieves’. ’The Walking Dead’s enorme succes har gjort det muligt for Kirkman at afprøve et væld af idéer uden at risikerer økonomisk ruin, og mange af disse idéer bruger han til at dele sit spotlight med nye, upcoming navne i branchen. Manden er så svært elskelig, at man næsten glemmer at han også han været involveret i en retssag omkring rettighedern til zombie-guldet. Men det er en historie vi gemmer til en anden gang.

I løbet af året er mange af de succesfulde forfattere fra Marvel og DC også søgt over på Image. Det gælder blandt andet Ed Brubaker, manden der næsten egenhændigt genfødte Captain America som vedkommende og interessant figur. Men som i min optik fortjener langt større opmærksomhed for sit samarbejde med tegneren Sean Phillips. De to har formået at formidle noir i tegneserieform så overbevisende at man næsten skulle tro at det var tegneseriemediet, der havde patent på genren. Ikke mindst i deres svendestykke, ’Criminal’, der udkom på Marvels ICON-linie. De har nu rykket butikken over til Image, hvor de udgiver den Noir/Horror-mashup-serien ’Fatale’, som, bevares, måske er mindre veloplagt en ’Criminal’, men som velfortjent allerede er en langt større kommerciel succes end ’Criminal’ var. Og, som alt andet makkerparret står bag, absolut er værd at stifte bekendsskab med. Ikke mindst i hæfteform, hvor den er spækket med en række magasin-agtigt ekstramateriale som man ikke finder i samlingerne. Og så er prisen også lavere end et typisk Marvel eller DC-hæfte, selv om sidetallet er større.
Også Grant Morrison, kendt for sine idiosynkratiske takes på især DC’s superhelteikoner Batman og Superman, er netop debuteret på Image med serien Happy. Jeg har endu ikke læst det første nummer, men det skal blive spændende at se, hvad der sker når man slipper Grant Morrison løs fra snærende, redaktionelle bånd. Det er uden tvivl en af de læseoplevelser jeg ser mest frem til i løbet af de kommende måneder.

Men mest spektakulært for Image er nok, at forlaget har formået at blive platform for et comeback af en af de mest savnede navne på tegneseriescenen. Brian K. Vaughn, der længde har været i Hollywood-land er nemlig vendt tilbage til tegneseriemediet på Image, med hvad der uden tvivl er den bedste serie på markedet lige nu. Den sprudlende fantasifulde og vanvittigt underholdende ’Saga’. Brian K. Vaughen er kendt for at skrive genrehistorier på en lettilgængelig og inkluderende facon. Han begejstrer simpelthen både garvede og helt nye læsere. Hans tidligere serier på Vertigo trak et stort, nyt publikum til mediet, og topper stadig listen over bedste ”gate-way læseoplevelser” når det kommer til at overbevise kærester, veninder eller skeptikere om tegneseriemediets kvaliteter. Samtidig mestre han som ingen anden at skrive ”the single issue” i en tid hvor der i alt for udbredt grad tænkes i ”6 issue story arcs” det kan samles som ”graphis novels”. BKV’s serier er måske lange, men hvert enkelt hæfte er en unik lille læseoplevelse med eget anslag, udvikling og payoff. Og som regel en vidunderlig cliffhanger, der aldrig virker påklistret. Således også i ’Saga’ som tegnes af vidunderlige Fiona Staples. Serien er blevet pitchet som en slags ”Romeo og Julie møder Star Wars”, men der er meget mere at komme efter i historien om det nybagte forældrepar par Alana og Marko der er på flugt gennem en fjern galaxe hvor sci-fi og fantasy blandes med genkendelige hverdagselementer. Den er en vidunderlig blanding af romance, bleskift, sæbeopera og robotsex. Læs den!

Image repræsenterer på alle måder fremtiden for dem amerikanske mainstreamscene. De har modet og viljen til at afprøve nye formater og idéer. De har erfaringen og salgsapparatet til at bakke dem op og få dem ud til publikum. Og en tyrkertro på at tegneseriemediet ikke er døende, men stadig byder på en unik måde at fortælle og formidle et væld af forskellige historier og idéer. Også som månedlige, fortsatte serier. På samme måde som Marvel kom blæsende ind på scenen som et friskt puft i 60’erne, er det nu Image der sætter kursen mod fremtiden.
Et sted hvor tegnere og forfattere ikke skal lege med det samme legetøj, i de samme sandkasser, som andre har slidt på i årtier, men kan skabe og udvikle nye former for fortællinger. Et sted hvor publikum ikke skal være indforstået med en kanon eller en kontinuitet som strækker sig tilbage til tiden før anden verdenskrig, og ikke belemres med ”cross overs” og ”tie ins”, men stå på den slags fortælling som tænder dem.
Og ikke mindst et forlag som forsøger at finde ud af de specialbutikker hvor samlermentaliteten trives og krampagtigt modsætter sig enhver form for forandring.

Og det er godt for alle. Godt for tegnere og forfattere. Godt for publikum. Og godt for mediet. Så lad vanetænkningen ligge og dyrk det nye Image. Må jeg udmygst foreslå at du starter med ’Saga’?

9 thoughts on “Teenageren er blevet voksen

  1. Hej Steffen. En million lyder selvfølgeligt af meget, men når man holder det op mod de astronomiske beløb de nævnte tegnere tjente de første par år hos Image (nok til at eksempelvisTodd McFarlane kunne smide over 3 millioner i grums efter en baseball), er det stadig småpenge. De var STJERNER på det tidspunkt, og stjerner nøjes ikke med en bette million om året, når de beviseligt havde udsigt til MANGE flere penge. Desuden var der jo også en statement i stiftelsen af Image, for andre tegnere tjente jo ikke millioner, og Marvel og DC stjal stadig deres figurer uden at betale DEM royalties.

  2. Jeg har fået “Saga” anbefalet andre steder, men som mainstream-skeptiker blev jeg ikke helt overbevist af den generisk tegnede side med edderkoppen og patterne. Det anden side er dog bedre. Måske giver jeg den en chance hvis de får den på biblo.

  3. Ja, det er dælme godt, at Image findes. Ingen tvivl om det.

    Jeg vil dog vove at påstå, at Saga er den NÆSTbedste serie fra forlaget… Jonathan Hickmans The Manhattan Projects trykker på alle de rigtige knapper hos mig. Alternativ historie møder hardcore science fiction i en visuelt opfindsom serie om Einstein, Oppenheimer og de andre gutters EGENTLIGE roller i verdenshistorien. Med rumvæsener og robotter. Det er vilde, vovede sager.

    Vi bliver forkælede for tiden…

  4. Ja ja, okay. Egentligt er jeg heller ikke så interesseret i de der tidlige Image-dage og pointen med blogindlægget var heller ikke at diskuterer grundlæggernes lønforhold, men at pege på det fede i at de rent faktisk har skabt det mest alsidige og spændende mainstreamforlag på markedet. Så hvis du vil tage noget med fra mit indlæg, så skal det være det: At Saga, Thief of Thieves og Prophet allesammen er serier der er kilometer foran alt hvad der sker på Marvel og DC lige nu, og så må du se om du kan leve med små faktuelle fejl i min beskrivelse af forlagets oprindelse. 🙂

  5. Det hører også med til historien, at Image-partnerne i de første mange år mere eller mindre reproducerede Marvels work-for-hire-kontrakter, således at de forfattere, tegnere, mv. de ansatte heller ikke fik meget, om noget overhovedet, ud over deres page rate. Kontrakterne var ikke væsensforskellige, og er det vel stadig ikke når det kommer til de serier, de oprindelige partnere fortsat ejer. Jeg kender ikke Brandon Grahams kontrakt med Rob Liefeld, men jeg formoder ikke han har ophavsret til noget af det, han pt. finder på som anmelderrost forfatter på Prophet.

    Men du har da alligevel ganske ret i, at Image er klart det mest interessante mainstreamforlag for tiden, at udviklingen det sidste årti fra lortesuperhelteserier til kvalitetsgenreserier er imponerende, og at Kirkman har gjort det godt.

  6. @Michael Lindal: The Manhatten Projects trykkede ikke heeeelt på mine knapper. Serien er absolut interessant, og jeg vil da også følge den et par numre endnu. Men i min optik lider den altså under at være FOR bundet op på sine “big ideas”. Den giver aldrig rigtigt plads til at figurene folder sig ud. De forbliver ligesom bare brikker der leder os videre til den næste vilde idé, eller talerør for Hickmans “techno babble”. Jeg savner simplethen den balance mellem dybde i karaktertegningen og vanvittigt plot som han har fundet i f.eks. The Future Foundation ovre hos Marvel.

Skriv en kommentar