I starten af 70’erne blev tegneseriefiguren Dan Cooper i virkelighedens verden blandet ind i en flykapring, der aldrig er blevet opklaret.
Som dreng havde Henrik Prætorius tegneserieforfattere og -tegnere som de store idoler. Han kunne sidde på sit værelse og lave tegneserier, til solen stod op.
Interessen for tegneserier har fulgt ham gennem årene – også i hans arbejde på både Børneradio og som videnskabsjournalist på DR og Experimentarium i København.
En af hans favoritserier var Dan Cooper, der startede i Fart & Tempo og senere blev en del af Seriemagasinet.
I episoden fortæller Tom Kampman, hvordan Dan Cooper er blevet et fænomen inden for flykapring i den virkelige verden.
Tom Kampman og Henrik Prætorius snakker også om, hvordan tegneserier kan bruges i videnskabens verden, og hvorfor Vakse Viggo i dag virker en anelse bedaget.
Verden ifølge Seriemagasinet: Episode 11 – Den falske Dan Cooper
Tom Kampman og Henrik Prætorius snakker om, hvordan tegneserier har påvirket dem.
Husk: Du kan abonnere på Verden ifølge Seriemagasinet på iTunes og Spotify. Du kan også følge med på Facebook. På 10er.dk kan du betale for dit abonnement på podcasten.