Space Face Books

sflogo

Hvis man beskæftiger sig med nye tegneserier er det svært at komme udenom forlaget Space Face Books, der uden tvivl fremstår som et af de mest interessante serieforlag lige nu. De udgiver et varieret udbud af serier, dog alle indenfor det alternative område (og, ja, deriblandt selvfølgelig ”Life Zone” af Simon Hanselmann, som i sig selv retfærdiggør forlaget) – så hvis det er dét man leder efter, kan det i den grad anbefales at undersøge hvad de har udgivet.

Det skulle sådan set være tilgængeligt nok, at tjekke forlagets webshop ud selv, og bare bestille det der ser godt ud – bøgerne er heller ikke specielt dyre – men ikke desto mindre kan det følgende indlæg forhåbentlig fungere som en slags introduktion. Først anbefaler jeg en række af Space Faces udgivelser – to helt nye og to lidt ældre – og derefter bringer jeg et interview med Mack Pauly, der står bag forlaget.

Jonny Negron – Loose Joints 1

Jonny Negron er måske mest kendt for sine mere eller mindre erotiske enkeltstående tegninger af især voluptuøse kvinder. Indholdet i ”Loose Joints 1” er dog af en noget anden karakter, nemlig en række af kortere historier, hvoraf de fleste tidligere har været udgivet af blandt andet VICE.

At Negron i ligeså høj grad som tegneserier beskæftiger sig med enkeltstående billeder, giver god mening når man læser ”Loose Joints 1”, hvor det i mine øjne føles som om at hans primære interesse er den visuelle del af mediet. Selve historierne spænder fra det ret morsomme til det ligegyldige (her tænker jeg især på ”Nose Hair”, der i al sin enkelthed består af en mand, der får hevet et næsehår ud, som viser sig at være benet på et stort insekt.), men de er alle drivkræfter for et virkelig stærkt visuelt udtryk, der uden problemer kan bære udgivelsen.

4

Negrons billeder vidner om en veludviklet grafisk sans, og føles stramt komponerede, men føles samtidig i den grad levende. Panelerne er omkranset af tykke rammer, og er til tider beskåret på måder, der næsten giver mindelser om popart, hvilket måske kan lyde lidt cheesy, men grebet er brugt sparsomt og smagfuldt. Det mest sprælske visuelle element er farvelægningen, der tydeligvis er håndlavet og på imponerende vis formår at inkorporere en lang række forskellige stærke farver, og samtidig blot fremstå levende fremfor rodede.

Især de historier der kombinerer den overlegne visuelle stil med afmålte og morsomme ordvekslinger gør ”Loose Joints 1” til en i høj grad læseværdig bog.

tumblr_n6lsv9nD8G1qjzdqio1_500

Jordan Speer – QCHQ

Jordan Speer er et for mig ubeskrevet blad, men hans ”QCHQ” der lige er udkommet, er et i særlig grad helstøbt værk, der føles som et endepunkt for en særlig stil, fremfor et udgangspunkt for videre udvikling, sådan som udgivelser fra nye kunstnere tit kan opfattes.

Om noget kan ”QCHQ” utvetydigt karakteriseres som en kunsttegneserie. Der er sådan set masser af historiefortælling at finde i bogen, men læseren overlades i høj grad til selv at stykke den sammen. Dog føler jeg godt jeg kan fortælle, at handlingen i grove træk kan siges at dreje sig om en voldelig organisation, der tyranniserer og dræber på ordre fra en skabning kendt som ”the great blood lord Pentadrox”.

Speer5-650x435

Denne drabelige fortælling sættes i scene af en række mildest talt markante computeranimerede billeder, primært sat i meget skrappe nuancer af komplimentærfarverne orange og blå. Der er ingen paneler i traditionel forstand – hver side er et billede for sig selv – og bogen fungerer mere som en lang serie af still-billeder, end af egentligt sammenhængende og narrative sekvenser. Ydermere er hovedparten af billederne set fra den samme vinkel og fra stort set samme afstand, hvilket giver en statisk og nøgtern iscenesættelse af de ellers på mange måder dynamiske og action-fyldte billeder.

Der er ingen dialog, men den tekst der ér findes i form af meddelelser på computerskærme, der er sat i den forkætrede font Comic Sans. Dette valg sammen med den overdrevent komplimentær-fikserede farveholdning kan ses som kitsch, men ”QCHQ” er en så gennemført og tydeligvis mere end kompetent udført bog, at man tvinges til at tage den alvorligt.

The Comics Journals anmeldelse (http://www.tcj.com/reviews/qchq/) fremstiller en forholdsvist dybdegående analyse af ”QCHQ” som dystopisk samtidskommentar. Sådan kan bogen helt oplagt læses, men den kan bestemt også nydes ”blot” som en samling af noget af nutidens mest markante tegneseriekunst, om end den larmende stil nok vil dele vandene.

Josephine M. K. Edwards – Emmy

Min personlige favorit af disse fire Space Face-anbefalinger er Josephine M. K. Edwards’ (JMKE) ”Emmy”. JMKE er en britisk teenager med en særdeles aktiv Tumblr-profil, men ikke så mange tegneserier ude endnu.

tumblr_mr6mge4CJb1qjzdqio1_1280

”Emmy” handler om titelpersonens problemer med dårlige veninder og en 26 år gammel, men dog umoden og led, kæreste. I løbet af bogens få sider når Emmy både at blive lokket til at gnide stoffer påsmurt en kost (den ene ”veninde” er heks, men blev ifølge hovedpersonen først stolt af dette, da Urban Outfitters begyndte at sælge heksehatte) i kussen og at blive dumpet på et McDonalds-toilet.

En af bogens helt store styrker er dialogen, der på samme tid forekommer realistisk nutidig teenageværelse-agtig, og som taget ud af en John Waters film fra 70’erne. Et andet virkelig fremragende element er JMKEs character design. Alle personer, der blandt andet inkluderer en elver, en heks og en punker-mumie, ser stærke nok ud til at kunne bære deres egen serie uden problemer.

I det hele taget er JMKEs halvgnidrede blyantstegninger virkelig vellykkede, og ”Emmy” fremstår i det hele taget som en mere end lovende debut-udgivelse. Må der komme meget mere fra hende i fremtiden!

tumblr_mn02okqrjP1r3hs4mo1_500

John F. Malta – Baboom 1

Første hæfte i John F. Maltas serie ”Baboom” (nummer to skulle være lige på trapperne) er en gennemført æstetisk helhed, præcis som den type udgivelse skal være. Formatet er dejlig stort og den sorte blæk printet på lyserødt papir er et look jeg personligt virkelig godt kan lide.

baboom_cover_lo_jmalta

Maltas tegninger giver mindelser om lige dele punk-flyer æstetik og andre unge alternative serieskabere såsom Alex Schubert. Han synes ikke at være specielt optaget af korrekt perspektiv, anatomi eller proportioner, men det gør ikke noget, da tegningerne er fantasifulde og indeholder nok varieret tekstur til at fremstå levende på trods af de ret stive elementer.

”Baboom” er den klart mest cartoony af de fire serier jeg tager op i denne omgang. Karakterne er et mix af mennesker og antropomorfe dyr, og handlingen i dette hæfte består af et røveri i en donut-butik og et møde med en gigantisk edderkop. Der er med andre ord ramasjang for pengene, men om historien kan løfte sig op over dét vil vise sig i de kommende numre. Jeg følger i hvert fald med!

tumblr_mwir6hOuOt1qjzdqio1_500

Interview med Mack Pauly

Først, kan du fortælle mig lidt om, hvad der ledte til opstarten af Space Face Books?

WildGlassSet i bakspejlet virker det ret spontant. Jeg kendte en kunstner, som jeg gerne ville udgive en bog med, R. Clint Colburn (http://www.rclintcolburn.com), så han sammensatte en bog ud fra en af sine skitsebøger og kaldte den ”Wild Glass Look Back” (http://spacefacebooks.com/store/storeWGLB.html). Det er en virkelig fed kunstbog – meget visuelt stimulerende. Det var begyndelsen.

De værker du udgiver er ret varierede, har du en form for filosofi i forhold til, hvad der er relevant for dig?

Jeg tror ikke jeg ville kalde det en filosofi. Det er mere en slags abstrakt sensibilitet – en kombination af, eller spænding imellem, narrativ og æstetik. Det lyder lidt som en filosofi. Men det er ikke noget særlig specifikt. Jeg elsker nogle bøger simpelthen på grund af deres design. Jeg kan godt lide at bære den type bøger med mig, og sådan kigge ned på dem fra tid til anden. Jeg elsker også virkelig god tegnekunst. Såsom Gabriel Corbera (http://mondaysuicide.tumblr.com). Så meget kontrol over, hvad der er på siden. Og jeg elsker også “elendige” tegninger. Den slags æstetisk balance er vigtig, og jeg tror dét har noget at gøre med den variation af bøger vi har udgivet. For mig har de alle en intuitiv fornemmelse. Det har ikke noget med min egen intuition at gøre, men jeg føler at alle de kunstnere jeg har arbejdet med foretager sig noget, der er intuitivt for dem. Jeg elsker også et godt og tiltalende narrativ.

Hvordan ender en bog typisk hos Space Face? Arbejder du for eksempel normalt med kunstnere du kender personligt, eller hvordan finder du dem ellers?

Jeg tager normalt kontakt til en kunstner og spørger om de er interesserede i at arbejde på et projekt sammen. Generelt arbejder de så på noget nyt, men der har været et par gange hvor jeg har udgivet noget, der allerede har været online eller trykt et andet sted. Jeg har trykt en meget lille mængde af værker, der er blevet sendt uopfordret til mig. Og der er en håndfuld kunstnere, jeg har arbejdet med gentagende gange. Jeg lærer kunstnere at kende personligt igennem arbejdet med dem, men Clint, den første jeg udgav, er den eneste kunstner jeg kendte, før vi begyndte samarbejdet om en bog.

Er der en bestemt tendens eller trend indenfor tegneserier, som du virkelig ikke kan holde ud?

Jeg elsker alt. Det er ikke sandt. Der er en hel masse ting, jeg virkelig ikke kan lide. Men jeg føler jeg holder mig lang nok væk fra de ting jeg ikke bryder mig om, til at have et rimelig afslappet forhold til dem.

Hvis du skulle anbefale læserne et par nyere udgivelser eller kunstnere, hvilke ville du så vælge? 

Jeg har lige købt ”Phasing” af Patrick Kyle (http://puketrick.tumblr.com), udgivet af Good Press’ (http://goodpressgallery.co.uk) forlag Museums Press (http://www.museumspress.co.uk). Den er fremragende. Først vil jeg kommentere på bogen som objekt. Den har det her virkelig tykke pap omslag, tykt hvidt papir indeni, og nogle segmenter med tyndere, farvet papir. Den har en fed håndlavet følelse, men er samtidig en virkelig vellavet bog. Den er ”perfect bound”. Jeg har det sådan, at en masse af de bøger, der har den der håndlavede fornemmelse har en masse fejl, og det er en del af deres charme. Men denne bog har ikke rigtig nogle af den slags uperfektheder. Jeg tror, at nu hvor jeg har købt bogen og nævnt den online, ender jeg i en situation om 20 eller 30 år, hvor et eller andet museum finder dette blogindlæg frem fra cyber-kirkegården, og starter en eftersøgning af mig så de kan købe ”Phasing” for tusindvis af dollars. Det er den slags bog. Jeg sælger den aldrig. Og for det andet, vil jeg hurtigt nævne, at selve bogens indhold er virkelig fantastisk. Kyle er altid fremragende. Der er masser af smukke sider og de to historier er hylende morsomme.

mp_phasing_500_web

Jeg anbefaler alt Breakdown Press (www.breakdownpress.com) udgiver. Ligesom Museums Press har de en tendens til virkelig at fokusere på selve bogproduktionen. Alt de har udgivet indtil videre er trykt som risografier, og er virkelig gennemtænkt lavet. Men samtidig har de formået at udgive nogle af de mest velskrevne og intelligente nutidige tegneserier jeg er stødt på. Du skulle købe deres nye udgivelse ”Treasure Island 2” (www.breakdownpress.com/store/treasure-island-2) af Connor Willumsen (www.connorwillumsen.com). Willumsen er et hot nyt talent.

Alt af Anya Davidson (http://anyaisdead.tumblr.com). Hendes nye CAKE mini ser så god ud. Hendes serie hos Vice er også virkelig god.

Du bør være i det mindste en smule trist, hvis du missede Gabriel Corberas nye mini, ”Nowt/Aktion 4” (http://mondaysuicide.tumblr.com/post/84311599946/nowt-aktion-4-limited-edition-of-100-20-pages).

”Test Tube” serien af Carlos Gonzalez (http://russiantsarlag.tumblr.com). Du kan købe eksemplarer ved at sende $$$ direkte til hans PayPal.

Kan du afsløre nogen kommende planer for Space Face?

Ja! Masser af nye projekter. ”Baboom! #2” (http://spacefacebooks.com/store/storebaboom2.html) af John F. Malta (http://johnfmalta.tumblr.com) bliver den næste udgivelse. Det bliver samme format som #1, der udkom sidste november. Vi arbejder sammen med Michael DeForge (http://kingtrash.tumblr.com) om en avispapirs-udgivelse indeholdende en del af hans koncertplakater. Vi udgiver en tegneserie af Lauren Monger (http://terribleterribleterrible.tumblr.com). ”Hotdog Beach #3” af Lale Westvind (http://lalewestvind.tumblr.com). Og så er vores største kommende bog med Gabriel Corbera. Den hedder ”Days Longer Than Long Pork Sausauges” (http://spacefacebooks.com/store/storedltlps.html) eller ”DLTLPS”. Den er omkring 120 sider lang, og det er en virkelig fantastisk historie om to fyre, der er fanget på et kæmpe slot. Den er virkelig sjov og trist og poetisk. Jeg er sikker på den bliver et stort hit. Og alt det her skulle gerne være ude før sommeren er ovre!

tumblr_n74v5pWnHG1qjzdqio1_500

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *