Tardi i 2009. Foto: AFP/Alain Julien
Tegneseriekunstneren Jacques Tardi, manden bag alt fra den klassiske serie om Adèles ekstraordinære eventyr til mesterværker som 120 Rue de la Gare og Skyttegravskrigen, har netop afvist den franske stats største æresbevisning, medlemskab i La Legion d’Honneur.
Selv siger Tardi, at han var meget overrasket over meddelelsen om, at han ville blive indskrevet i den franske Æreslegion per første januar. Han formulerer bl.a. sin afvisning således:
Da jeg er stærkt viet til min egen tanke- og kreative frihed, er jeg ikke interesseret i at modtage noget som helst, hverken fra denne stat eller nogen som helst anden politisk autoritet. Jeg afviser derfor på det kraftigste denne medalje … Jeg har brugt mit liv på at kritisere vort samfunds institutioner. Den dag, hvor de ankerkender deres krigsfanger, dem, de har henrettet for at statuere eksempler, kan det være, jeg skifter mening … Jeg beder ikke om noget og har aldrig gjort det. Man bør ikke være tvangsindlagt til anerkendelse fra folk, man ikke respekterer.
For andre end Tardi selv kom det nok ikke som den store overraskelse, at han blev indstillet. Han er sandsynligvis landets højest estimerede nulevende tegneseriekunstner og illustrator. Han kommer imidlertid i fint selskab med sin afvisning: indenfor kultursfæren har store franske skikkelser som George Sand, Claude Monet, Hector Berlioz, Louis Aragon, Albert Camus, Jean-Paul Satre, Simone de Beauvoir og Georges Brassens alle frabedt sig æresbevisningen.
Det må jeg nok sige!
Et-nul til den gamle anarkist. Sådan!
Et klassisk eksempel på “negativ opbyggelighed”.
Sådan gør en rigtig kompromisløs kunstner !
Jeg tager hatten af for dig, Tardi !
Det var så lige en “Modsat Fritz Schur”. Hatten af for et menneske med integritet!
Det er rart at se, at integritet og konsistens stadig tæller.
En “modsat Fritz Schur” kaldes normalt en “Kim Larsen” Og nej, Kim fra Hjørring. Det er ikke dig, jeg mener.
Det er okay… jeg forstår alligevel ikke referencen.
Tardi har i særlig grad beskæftiget sig med 1. verdenskrig. Min morfar var een af de unge europæere, der blev tvunget ud i skyttegravskrigen, idet han levede syd for kongeåen dengang før 1920. Han overlevede helvedet, og hævnede sig på krigen ved at stemme DANSK, da chancen bød sig. Mon han havde gjort det, hvis han havde vidst, hvor meget dansk landbrug og de danske gullashbaroner egentligt tjente på den modbydelige krig? Det var ikke småpenge! Det kunne faktisk være interessant, hvis vi fik en dansk tegneserieskaber, der kunne blotlægge, hvor meget danske bønder (og driftige forretningsfolk) egentligt tjente på begge de to verdenskrige!
Jeg beundre Tardi for hans integritet og stamina. Jeg respekter ham i høj grad for, at han aldrig har givet efter for nogen “tidsånd”. Han er forblevet sig selv tro!
Jeg er sikker på, at inspektør CAPONI ville have sagt ja.
Tysk tv-portræt af Tardi.
Der er andre tegnere med større tolerance for den franske stat: Pénélopé Bagieu, Jean-Claude Denis og Emmanuel Guibert er netop blevet udnævnt til Chevaliers de l’ordre des Arts et des Lettres af den franske kulturminister. Det skete på Angoulême-festivalen i dag, hvor også Uderzo gjorde sin entré i ministerielt selskab.
Der er en vis forskel mellem “La Legion d´Honneur” og den anden anerkendelse, du nævner, Matthias. Den første “anerkendelse” svarer vel til at blive tildelt et ridderkors, eller at blive Kammerherre, mens den anden anerkendelse er en hyldest for et arbejdsliv i kunstens, kulturens og sprogets tjeneste. Dén kunne Tardi måske også være blevet bevæget til at tage imod.
Jeg er godt klar over at der er stor forskel, men tvivler alligevel på, at Tardi ville have sagt ja til at være kunst- og litteraturridder
Rosinski er også blevet dekoreret.