Angoulême-festivalen fejrer i år sit fyrreårsjubilæum ved bl.a. drastisk at omkalfatre deres prisuddelingssystem. Især den ærefulde Grand Prix oplever forandring: hvor den førhen suverænt uddeltes af festivalens såkaldte ‘Akademi’ af tidligere vindere, får alle akkrediterede tegneserieskabere i år mulighed for at stemme.
Afstemningen kommer til at foregå i løbet af festivalens fire dage og vinderen skal findes fra et udvalg af nominerende udstukket af festivalen i samarbejde med Akademiet (se ovenfor). Et uvist antal af dem, der får flest stemmer bliver så sendt videre til Akademiet, der på basis af denne reducerede liste vælger den endelig vinder.
Angoulêmes Grand Prix, der uddeles for et livsværk, er nok den mest ærefulde pris en tegneserieskaber kan modtage. Vinderen indgår på livstid i det førnævnte akademi og får mulighed og midler til at organisere en stor udstilling på det følgende års festival. Prisen er traditionelt gået til franske serieskabere, om end visse udlændinge gennem tiderne også er sluppet igennem nåleøjet. Akademiet, der ganske naturligt primært består af folk fra efterkrigstidsgeneration, er i de senere år i stigende grad blevet kritiseret for mangel på udsyn og forståelse for, hvad der er sket indenfor tegneserien de sidste par årtier, og man kan forestille sig at dette nye tiltag er et forsøg fra festivalledelsen på, at komme denne kritik i møde.
Faktisk har man før forsøgt sig med en lignende model, i 1996, hvor prisen gik til Daniel Goossens. Det blev imidlertid til en enlig svale. Nu er vi her igen.
De nominerede er: Pierre Christin, Cosey, Nicolas de Crécy, Hermann, Manu Larcenet, Lorenzo Mattotti, Alan Moore, Katsuhiro Otomo, Marjane Satrapi, Joann Sfar, Posy Simmonds, Jiro Taniguchi, Akira Toriyama, Jean van Hamme, Chris Ware og Willem.
Folk, der har fulgt rygterne og de uofficielle beretninger omkring Akademiets valgproces vil nikke genkendende til mange af disse navne, men man noterer sig usædvanligt mange ikke-fransk navne, herunder ikke mindst hele tre repræsentanter for et land, der fortsat aldrig er blevet begunstiget med prisen: Japan. Bemærkelsesværdigt er det også, at hele tre tegneserieforfattere — Christin, Moore, Van Hamme — der kun sjældent om nogensinde har sat en streg offentligt, er at finde på listen. Hvis en af de tre vandt, ville det være første gang en ikke-tegner blev hædret. Sidst men ikke mindst kan det undre, at Sfar figurerer på listen, da han faktisk allerede er del af akademiet, til hvilket han blev valgt via en ærespris i 2004.
Omkalfatringen af Granx Prix’en er i øvrigt ikke den eneste forandring i festivalens prissystem i år: også de normale priser, de såkaldte ‘Fauves’ (‘vilddyr’), oplever en sanering. For det første har man afskaffet de titler, priserne har været udstyret med nogle år (“prix de l’audacité”, “prix intergénérations”, etc.) og er igen landet på en rimelig klar model à la den, som 2005s Grand Prix-vinder Lewis Trondheim introducerede med sin dramatiske reform af prissystemet i 2006. Årets ændringer er således i det store og hele en tilbagerulning til hans enkle model, som i den mellemliggende periode nærmest årligt oplevede justeringer i mere kompliceret retning. For det andet har man indsnævret feltet af nominerede til et mere overskueligt udvalg end det meget store, der har gjort sig gældende de seneste år. Se listen over nomineringer her.
Årets Angoulême-festival, den fyrretyvende i rækken, finder sted fra 31 januar til 3 februar.
Del på
