Den amerikanske tegneserieskaber Richard Thompson har besluttet at gøre en ende på sin populære humorstribe Cul de Sac. Det sker på grund af sygdom.
Den 23. september i år vil læsere verden over for sidste gang kunne trække på smilebåndet over en ny stribe af den populære amerikanske humorserie Cul de Sac. Richard Thompson – manden bag striben, der af mange betragtes som værende den måske bedste og mest finurlige amerikanske tegneseriestribe gennem de sidste mange år – annoncerede tidligere i dag, at han ser sig nødsaget til at afslutte striben på grund af tiltagende sygdom.
Den i dag 54-årige Thompson blev i 2009 diagnosticeret med Parkinson, men fortsatte ufortrødent sit arbejde med Cul de Sac på trods af de vanskeligheder, som sygdommen afstedkom i forhold til tegnearbejdet. I løbet af det sidste års tid har Thompson fået hjælp af en assistent til rentegningen af striben, men hans sygdom er nu så fremskreden, at han ikke længere føler sig i stand til at overholde deadlines og i det hele taget opretholde en dagsstribe.
I foråret udsendte forlagsgiganten Andrews McMeel bogen Team Cul de Sac: Cartoonists Draw the Line at Parkinson’s, hvor godt 150 af Richard Thompsons kolleger leverede striber og illustrationer til fordel for The Michael J. Fox Foundation, der støtter Parkinson-forskningen. Også tegneseriekritikerne støttede op om formålet med Team Cul de Sac Benefit Zine, der bl.a. indeholdt et bidrag af Nummer 9s Matthias Wivel.
Cul de Sac begyndte i 2004 som et ugentligt indslag i The Washington Post Magazine, og fik først status som dagsstribe i 2007. I skrivende stund er den at finde i mere end 250 aviser. Også herhjemme blev den glimrende stribe lanceret i dagbladet Politiken under titlen Blindtofte, og siden opsamlet i bogform af forlaget Carlsen – begge dele desværre uden nævneværdig succes.
Interview med Thompson om beslutningen her.
Thompson har mere eller mindre lavet en Watterson — ok, tegninerne led lidt under Stacy Curtis’ tusch, især lige i begyndelsen, men striben er ligeså fremragende som den efterhånden har været en årrække. Omstændighederne er hjerteskærende, men han stopper på toppen.
Men det er sjovt, at den aldrig har slået igennem i Danmark. Jeg kender den ikke godt nok, hvad er det, der gør at den ikke brød igennem i et ellers totalt Steen & Stoffer og Radisserne-tilbedende land?
Den kørte i Politiken i en sommerferie og blev så taget af efter få måneder. Da havde kun de tidligste striber kørt, hvor Thompson ikke helt havde fundet kadencen. En spildt chance – ærgerligt.
Ja, jeg tror også på dens muligheder herhjemme, hvis den får lidt mere tid i solen.
Klaphattene på Politiken havde fået nogle sekvenser til avisens sommertillæg i 2009, der fint introducerede figurerne og universet, men de blev bragt i helt vilkårlig rækkefølge, så man ikke fattede en bønne. Og de startede med at kalde serien for Blind Tofte.
Det forlød, at de egentlig ville fortsætte efter sommertillægget i den daglige avis, men da det kom til stykket, ville de ikke – jeg ved ikke, om de bare ville spare eller heller ikke selv havde fattet en bønne.
Fordi den ikke var sjov… overhovedet! Og at den er blevet sammenlignet med S&S er for mig fuldstændigt forståeligt.
@Kim: Mener du uforståeligt? Eller kan du bare heller ikke lide Steen og Stoffer?
Æhh, hrmmm… ja,altså: Uforståeligt. Godt så.
S&S er genialt og morsomt fra første til sidste stribe… den havde ikke brug for “lige at køre sig varm”.
Har du læst andet end det der kom på dansk?
At Blindtofte blev sammenlignet med Steen & Stoffer skyldes vel både stlistiske og temamæssige ligheder og først og fremmest, at Bill Watterson blåstemplede den ved helt usædvanligt at meddele sig – i form af et forord til den første bog. Det har måske fået det til at ligge i luften, at her var “en ny Steen & Stoffer”, og at serien var helt genial fra første stribe. Uanset lighederne er Blindtofte endnu mere sofistikeret end Steen & Stoffer, så måske har nogle simpelthen stiller for høje forventninger eller forventet sig noget andet, end de fik. Men allerede i anden halvdel af første bog er serien oppe i høje omdrejninger. Den danske bog fås i øvrigt stadig, tilbudspris 40 kr.!
http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5403&item=29645
Det må vist være en efterrationalisering, at Steen & Stoffer var genial fra første til sidste stribe, Kim. Både de tidlige og de sene striber har et betydeligt lavere niveau end midten af seriens løb. I det sidste år, efter Wattersons anden, forlængede sabbat, er der ligefrem en del deciderede fyldstriber, der lige så godt kunne have været Garfield-striber eller næsten hvad som helst andet.
Jeg havde kun læst materialet der udkom i Carlsen-bog – og det var da i dén grad en omgang tørvetrilleri. Jeg har så i dag klikket lidt rundt på gocomic, og læst noget af det helt nye… og det var faktisk overraskende morsomt. Så deeet … ja, nu er det jo så bare for sent.
Mht Steen & Stoffer, så skal jeg være ærlig og sige jeg endnu ikke har læst den kronologisk fra start til slut, men jeg HUSKER det som jævnt genialt hele vejen igennem. Det er såmænd nok en gang efterrationalisering, som du siger, Carsten.
MERE sofistikeret end Steen og Stoffer? Så forstår man da bedre at de måske ikke helt fatter den ovre i ukantsdanmark.
(jeg er selv jyde)
(sorry, det var bare frustrerende at en så god serie blev kvalt i opløbet herhjemme, bl.a. af sure anmeldere der ikke kunne fornemme potentialet)
Tom Spurgeon har netop publiceret to ældre, men grundige interviews med Thompson, her og her.
Det gør mig ondt for Thompson at han må smide håndklædet i ringen. Mediet går glip af en serie med en vidunderlig , sofistikeret humor. Ærgerligt med den manglende udbredelse i Danmark. Jeg håber at andre end Carlsen kan tage den op med henblik på udgivelse. ER der nogen som ved hvor mange eksemplarer Carlsens samling foreløbigt er solgt i? Og Michael, der er altså en del herovre i Jylland, som er rigtig glade for Thompsons striber (vi laver også andet end at vælte sovende køer)
Michael, man kan kun bedømme et produkt ud fra det der rent faktisk foreligger… at noget har “potentiale” til at blive noget andet, mere og bedre end det det ér, kan man jo ikke rigtig bruge til noget. Carlsen-udgivelsen var ikke meget værd, og at Thompson har oppet sig senere hen, er da bare fint, men det ændre jo ikke ved kvaliteten af nærværende bog, vel?!
Men du så jo ikke al KÆRLIGHEDEN der var i de striber. Du bedømte dem kun på om de var lårklaskende sjove.
Kærlighed er vigtigt, især indefor dagstribe-formen, hvor der let går daglig deadline og rutine i den. *snøft*
Jeg så sgu heller ingen kærlighed… bahh!
Richard Thompsons rentegner, Stacy Curtis, har skrevet nogle fine, fine ord her.
Serien blev også trykt i Basserne under navnet Alice i en periode.
Nu er de så officielt slut.
Snøft.