Små kvaster, knuste hjerter og død. Her er de nominerede i kategorien “Bedste børne/ungdomsserie” til Ping-prisen 2017.
Det franske ægtepar Fraipont og Baillys ordløse serie om Lille-Kvast er efterhånden blevet fast inventar på nomeringenslisten til bedste børne/ungdomsserie; således også i år, hvor den charmerende tot sort hår er en tur omkring hospitalet.
Anette Herzog har skrevet en vendebog, Hjertestorm, om den første forelskelse og fået Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi til at illustrere den fra henholdsvis pigen Viola og drengen Storms respektive synspunkter; en idé, der har indbragt trekløveret en Ping-nominering (og en nominering til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris sågar). Herzog og Clante vandt forresten også en B&U-Pingpris i 2014 for forlæberen Pssst!
Canadiske Jillian Tamaki har begået sin egen udgave af Hogwarts med Supermutant Magic Academy, men med fokus på alle teenagetilværelsens genkendelige, både dagligdags og eksistensielle genvordigheder, som aspirerende troldmænd og -kvinder også slås med.
Norske Torseter fortæller med Muledrengen en klassisk fabel for både små og store, men han gør det med så stort visuelt og grafisk overskud, at der er noget at hente for alle; hermed høster han også en nominering til denne Ping-pris.
Morten Dürr og Lars Horneman har med Zenobia begået en hjerteskærende skildring af en lille piges flugt fra over middelhavet; den er ikke målrettet, men kan også læses af børn og har dermed fortjent en plads i dette nomineringsfelt.
Her er de nominerede, som beskrevet af Pingprisen selv:
CÉLINE FRAIPONT/PIERRE BAILLY: “LILLE KVAST PÅ HOSPITALET”
Lille Kvast er noget så sjældent som en tegneserie for de helt små. Helt uden ord fortælles fine, små historier, som selv voksne medlæsere må overgive sig til.
Bag den ordløse børneserie Lille Kvast står ægteparret Pierre Bailly og Céline Fraipont. Sammen har de skabt en serie, som helt uden ord inviterer de yngste læsere indenfor til en meddigtende oplevelse skåret over en enkel, men effektfuld læst: 6 billedruder per side og en lille hovedperson, der går hjemmefra og vender hjem igen.
Striberne skildrer med fagter og reaktioner, fint nuancerede ansigtsudtryk og kropsholdninger både dialoger, ideer og overraskelser. Hvad der helt præcis siges, præcis hvilke ideer karaktererne får og så videre, det må man – børnene – selv tænke sig til og fortælle til den voksne, der læser med over skulderen. Det er en nærmest uimodståelig invitation til samtale på fælles præmisser – og en invitation til at krybe ind i hulen, under dynen eller dybt ned i sofahjørnet sammen.
Albummene med Lille Kvast er en gave til alle jer, der har unger eller børnebørn parate til at tage springet fra Jeppes sut og videre ud i verdenslitteraturen. For Lille Kvast taler til ungerne i øjenhøjde og bogstavelig talt bogstavsløst med børnenes eget sprog. De vil elske Lille Kvast helt op til månen og ned igen.
32 sider, Forlaget Forlæns
Læs hele Frederik Schølers anmeldelse: Øj, det er for børn
ANETTE HERZOG/KATRINE CLANTE, RASMUS BREGNHØI: “HJERTESTORM”
Opfølgeren til ”Psst!” er en charmerende fortælling, der tager pubertetens stormfulde følelsesliv alvorligt og giver det smukt, solidarisk mæle.
Hjertestorm er en vendebog. Læst fra den ene side fortæller den historien om Viola. Hun er forelsket i drengen Storm, og hendes følelsesliv illustreres både med drømmeagtige sekvenser, hvor hun blandt andet flyver blot for at crashlande, da hun opdager en bums på panden, og med følt og smuk tekst, der både præcist og tilpas akavet sætter ord på, hvad der foregår. Eller i hvert fald på tvivlen. Denne del er fint og ømt tegnet af Clante, hvis urolige og skrøbelige streg matcher Violas sind helt perfekt.
Vender man bogen, så finder man en forside med titlen “Stormhjerte”, og ikke overraskende er det her Storms side af sagen, der kommer for en dag. Rasmus Bregnhøi overtager tjansen som tegner, og det er godt tænkt. Der er meget få tegnere, der i dagens Danmark kan ramme det drengede og lidt uskyldigt frække som Bregnhøi. Herzog tilpasser bogens sprog, så det passer til drenge, ligesom Storms indre univers er betydeligt mere præget af forvirring over sære, seksuelle følelser og fornemmelser. Der er pres fra de andre drenge, og det ender med at fjerne Storm og Viola fra hinanden. Og så er gode råd dyre!
128 sider, Høst og Søn
Læs hele Michael Lindal Andersens anmeldelse: En storm i et glas hjerter
JILLIAN TAMAKI: ”SUPERMUTANT MAGIC ACADEMY”
At gå på Supermutant Magic Academy lyder fancy, men det er præcist lige så nemt, svært, over- og undervældende som at være teenager på enhver anden high school.
Magi og overnaturlige evner er rammen om Jillian Tamakis nyeste udgivelse, men de er ikke i fokus, snarere tværtimod. Fokus er skolens elever, som lever deres liv én dag ad gangen og, som alle andre teenagere, prøver at regne ud, hvad meningen med det hele er. Det bliver sommetider højtragende filosofisk og sommetider så langt nede på jorden, at det næsten slår rødder. Og altid med en god portion selvironi.
Supermutant Magic Academy sætter fokus på mange af de ting, man ville forvente af en fortælling om teenagere: selvværd, seksualitet, identitet, forhold og fremtidsdrømme. Men den tager også fat i emner, der er mere specifikke for de strømninger, vi oplever i samfundet i dag. Ting som privilegier, angst og især hvordan vi bruger sprog.
Med sine muterede og tryllende teenagere er Supermutant Magic Academy mere end lidt absurd, men den tackler det indre liv på en fantastisk måde. Der er fremtidsangst, men ikke håbløshed. Der er menneskelighed på godt og ondt. Tamaki forstår simpelthen, hvad det vil sige at være teenager, magisk eller ej.
268 sider, Aben maler
Læs hele Cecilie “Q” Maintz Thorsens anmeldelse: High school mutanter
ØYVIND TORSETER: ”MULEDRENGEN”
Muledrengen er et klassisk norsk eventyr genfortalt med sprudlende visuelt overskud af mesterillustrator Øyvind Torseter.
Slutningen er helt igennem forudsigelig, men vejen dertil er hele billetprisen værd, når Torseter genfortæller det Klods Hans-agtige eventyr om den undselige Muledreng, der må redde alle sine ældre søskende fra en fæl trold.
En del af herlighedsværdien kan tilskrives skaberens skæve modernisering af fortællingen, især det uhøjtidelige hverdagssprog og de finurlige deus ex machina-løsninger, vores hovedperson finder frem fra sin rygsæk undervejs. Men først og fremmest er Muledrengen illustreret helt vidunderligt.
I en streg, der minder lidt om en Lewis Trondheims eller en Joann Sfars, fremmaner Torseter med blyant og fineliner et detaljemættet univers, som er helt hans eget. Forgrunds- og baggrundselementer tegnes og vandfarvelægges på forskellige ark papir og sættes så sammen til færdige billeder med et skævt, collageagtigt præg. Grove, geometriske skraveringer gør opmærksom på sig selv som tegn på papir, mens en minimalistisk palette med mange subtile nuancer af grå og lysebrun holder sammen på løjerne.
Muledrengen er en visuelt fængende hybrid af tegneserie og billedbog, forløst med stort overskud.
120 sider, Høst og Søn
Læs hele Erik Barkmans anmeldelse: Trold kan tæskes
MORTEN DÜRR/LARS HORNEMAN: “ZENOBIA”
Zenobia er noget så sjældent som en dansk tegneserie om et aktuelt emne. Et knytnæveslag lige midt i solar plexus på dansk grænsekontrol og hjælp i nærområderne.
Den syriske pige Amina er på vej med et overlæsset flygtningeskib mod det trygge Europa, men skibet kæntrer, og i stedet er hun pludselig på vej mod havets bund. I en række flashbacks får man i glimt fortalt brudstykker fra hendes korte liv, hele tiden knyttet til en sansning fra havet. Forældrene og deres simple, fattige liv vises, krigens komme, afsked og flugt fra hjemlandet.
I en meget ordknap fortællestil lader Morten Dürr i stedet Lars Hornemans tegninger få ordet, hvilket han ikke er sen til at gribe. Med store, udtryksfulde billeder, hvor det blågrønne, voldsomme Middelhav spændes op mod det brungule, rolige og samtidig krigshærgede Syrien.
Det er et typisk greb fra både medier og kunst, at man ser en større sammenhæng ud fra et individs synsvinkel. Men hvor man kan være stærkt kritisk over for det i mediernes brug, så har kunsten altid givet os mulighed for identifikation og empati ved at dykke ned i komplekse problemstillinger og give os et indblik i noget, der ellers virkede svært tilgængeligt eller kompliceret. Og det er mere end vanskeligt ikke at blive rørt over Zenobias virkningsfulde vekslen mellem hverdagsliv, krig og en lille pige på vej ned i havets dyb.
100 sider, Cobolt
Læs hele Morten Tjalves anmeldelse: Jeg har fået noget i øjet
Om Pingprisen
Pingpriserne uddeles fredag d. 2. juni kl. 16.30 ved et åbent arrangement på Storm P. Museet.
Besøg Pingprisens hjemmeside eller Pingprisen på Facebook.
.