Man kan næsten høre Søren Krarup fnyse.
I år er bladtegnere ved “Systemet Politiken” nemlig løbet med hele tre af de fem nomineringer i Ping-kategorien “Bedste journalistiske tegner”.
Det i visse kredse forhadte kulturradikale “organ for den højeste oplysning” huser både Roald Als, de danske politikeres store satiriske kronikør, der overraskende nok er den eneste i feltet, der ikke har været nomineret til prisen før; Mette Dreyer, med den løse og dog så præcise streg, og det fine humanistiske blik for danskerne dårskab (“humanistisk!”, fnyser Krarup); og Philip Ytournel der beriger feltet med lån fra tegneserieland og masser af galskab.
Meget bedre bliver det ikke at feltets fjerde nominerede, Mia Mottelson (mere vilter, legende galskab, det er de unges gebet!), tegner for den intellektuelle venstrefløjs husorgan, Information. Så hjælper det kun fedt, at sidste nominerede, Morten Voigt med de store, smukke grafiske ideer, tegner for Kristeligt Dagblad.
“Artige små bøss…. skolebørn!”, hører man Krarup vrænge.
Men nej. Her er de fem, ofte uartige, nominerede til Pingprisen for Årets journalistiske tegner, som prisen præsenterer dem i Louise Christine Larsens tekst:
MORTEN VOIGT
Morten Voigt giver sin politiske satire et grafisk format, hvis klarhed formår at åbne til så mange motivlag, at han ikke har brug for ord.
Morten Voigt har taget en stor grafisk tradition med ind på bladtegningens gebet, hvor hans farveflader fornemmes som dengang, hvor søndagsaviserne bragte helsider, der blev til over flere trykgange. Men det er kun begyndelsen. Morten Voigts farveflader står på samme tid skåret i papiret, mens fladen aldrig er solid. Han lader farven bryde, som havde avispapir suget noget af farven. Den enkelte farveflade viser sig dertil at være brudt op af yderligere motivelementer.
Hvis det er en beskrivelse med mange “igen” og “på samme tid”, fortæller den om, hvor intrikat Morten Voigt arbejder. Han formår at gøre sin politiske satire til et grafisk udtryk, hvis pointe står med en skærende klarhed, der ved nærmere eftersyn viser sig at åbne til flere motivlag til problemstillingens nuancering. Uden behov for ord. Og det kan alt sammen opleves i Kristeligt Dagblad.
METTE DREYER
Mette Dreyer er den træfsikre portrættegner af såvel mennesker som de mærkelige omstændigheder, de navigerer i.
Mette Dreyer kan hælde en træfsikker portrætlighed ud af pennen i selv en skitse, som knapt er der. På det seneste har hun især også været en stærk portrættør af mennesker uden ansigt. Mennesker, som kun er karakteriseret ved at være et segment.
På Politiken, der flirter tykt med salg af livsstilsprodukter og de rette livsstilshandlinger, undersøger Mette Dreyer, hvad det politisk og socialt set vil sige at navigere i et samfund af normer, krav og idealer. Der er dem, som spiller med og ikke fatter noget som helst, og der er dem på samfundets bund, som må blive siddende ved det gamle sofabord og heller ikke fatter eller magter andet. Der er ingen skyld, men smukt er det ikke for nogen. Alt naglet uden blødsødenhed.
ROALD ALS
Roald Als tegner vores samtidsroman, mens især en hovedperson protesterer fra Muddergrøften.
Roald Als tegner vores samtidsroman hver dag foran os. Han har fortolket indtil flere generationer af politisk liv, og hver gang vi tænker, at nu er det næppe til at undgå, at en rutine sætter ind, drejer han af og lader en ny sti opstå fuldstændig som dem, livet selv skaber.
Det kan se selvfølgeligt ud, når først en fortolkningsramme er formuleret, men bladtegningsfeltet har affaldsbjerge af fortænkte iscenesættelser lagt bag sig. Alle ønsker at være den ny Bo Bojesen. Det er en svær kunst, fordi en fortælling risikerer at forblive, hvad det er; en konstruktion lagt hen over et personfelt. Roald Als vinder hver gang, fordi han begynder sin analyse helt inde i kæbeformen på dem, han tegner. Han har set sig frem til, hvem de er derinde, hvor de nægter at blive set. Han har på det allerseneste endog bevist at forudse udviklingen, da Muddergrøften blev til politisk virkelighed.
MIA MOTTELSON
Mia Mottelson er sin avis eller måske snarere omvendt. Hendes nærvær som Dagbladet Informations visuelle sammenhængskraft er en bemærkelsesværdig præstation.
Mia Mottelson er noget så unikt i dag som en avisansat bladtegner, og ikke bare det: Dagbladet Information ville ikke være Dagbladet Information uden hende. Hun er bladets fandenivoldske visuelle energi fra infovignetter til læserne til et mangefold af figurer, der slynger sig henover et flersiders tema.
I en debatavis giver hun ordet ansigt. Mennesker i deres forskellighed og mangfoldighed på samme tid, der fletter sig omkring eller vokser af hinanden ude over den menneskelige krops grænser. Meninger flyder og strækkes, men de lukkes aldrig af. Hendes lille vignet af kvinden, der drejer benene ind om laptoppen i symbiose med sin avis, rækker i lige linje et århundrede tilbage til hendes første kolleger i faget.
PHILIP YTOURNEL
Philip Ytournel er en metategner, der har fornyet en af de store bladtegningstraditioner og bevist, at netop dér ligger en gave af intellektuelt overskud.
Philip Ytournel har gjort tegneprocessen til sin særart, hvor streger synes henkastet på papiret, som var det bag på den legendariske konvolut, som traditionen altid henviser til, og som gjorde dansk bladtegning til en kunstart i det 20. århundrede. Han har drejet tegneformen, netop som den syntes at gå i tomgang og bukke under og endog på den avis, Politiken, hvor det hele begyndte og formen har stået stærkest.
En pointe ved procesformen er, at den altid har haft et løst forhold til den menneskelige anatomi for at understrege livet i det henkastede, og Philip Ytournel bruger løsagtigheden intellektuelt til at udforske argumenter i offentligheden fra politikere til mediefolk, hvordan lag lægges ind som ideer og ekstra argumenter, der drejer sig helt bogstaveligt omkring hinanden. Tale på tale, og tale om tale, hvor alle diskuterer, hvad der diskuteres, og hvorfor der argumenteres, fordi mennesket aldrig slipper sine svageste sider.
Om Pingprisen
Pingpriserne uddeles fredag d. 2. juni kl. 16.30 ved et åbent arrangement på Storm P. Museet.
Besøg Pingprisens hjemmeside eller Pingprisen på Facebook.