Med kun et sølle halvt århundrede på bagen har den danske tegner Peter Snejbjerg formået at markere sig ikke alene i den hjemlige tegneseriedam, men også i internationale farvande.
Det er gået ganske godt for den gode Peter Snejbjerg, siden han i 1987 blev uddannet fra Kolding Kunsthåndværkerskole. I Danmark markerede han sig tidligt med cyberpunk-sagaen “Hypernauten”, men det er måske nok Snejbjergs amerikanske karriere, der har slået hans navn fast med syvtommersøm. Vel at mærke blodige syvtommersøm lige ind i hjerneskallen, for det er især inden for horror-genren, at den kære fødselars kontrastrige tegnestil kommer til sin ret. Det kan ses i grufulde værker som “Mareridt”, “Lysbrigaden” og “De Underjordiske”, der alle er at finde på dansk. I det amerikanske har Snejbjerg tilføjet DC Vertigo-titlen over dem alle, Hellblazer, en fin portion nordisk gru – og det endda i samarbejde med den irske superstar Garth Ennis.
Netop Ennis har været en af Snejbjergs hyppigste, internationale samarbejdspartnere. De har haft sammenslåede pjalter på alt fra nyklassikeren Preacher, superheltesatiren The Boys og senest krigstegneserien “Kære Billy”, der også er udkommet på dansk. Snejbjerg tilføjer Ennis’ ofte provokerende og drengerøvsagtige voksentegneserier en dosis realisme, menneskelighed og visuel tyngde, og det er lige før, at man kunne have ønsket sig, at den danske tegner havde tegnet HELE Preacher og ikke blot de få numre, det blev til. Men lad være med at fortælle Steve Dillon, at vi har sagt det.
De senere års største udgivelse fra Snejbjerg er superheltedekonstruktionen “Almægtig” (med den flotte engelske titel “A God Somewhere”) skrevet af BPRD-forfatteren John Arcudi. Nummer 9s anmelder Mads Bluhm kunne slet ikke få armene ned over denne ambitiøse superheltetegneserie, og han skrev i sin anmeldelse, at det var det mest interessante, der var kommet fra den amerikanske mainstream i mange år. Om Snejbjergs tegnestil skrev Bluhm, at:
Peter Snejbjerg er med rette kendt for sin rene streg, sin overbevisende brug af skygger og sorte flader samt sine evner som visuel historiefortæller, og hans distinkte stil passer perfekt til denne skæve superheltefortælling (…) Han formår at få personerne til at fremstå som levende og følende væsner af kød og blod, hvilket tilfører værket en ekstra empatisk dimension. Kød og blod er der også i de stort opsatte destruktionsscener, hvor Erics kræfter slippes løs. Det er en hård og kompromisløs vold, som ikke skåner sin læser for noget, men det er tydeligt, at Snejbjerg elsker disse sekvenser, og resultatet er grumt imponerende.
Det kan ikke siges bedre.
STORT tillykke til Peter Snejbjerg fra Nummer 9. Vi glæder os til de næste 50 år!
Læs også: Det tegner Snejbjerg på nu
Del på
