Keiji Nazakawa, der overlevede bombningen af Hiroshima i 1945 og på grundlag af sine oplevelser skabte en af tegneseriens store dokumentariske værker, Hadashi no Gen (eng. Barefoot Gen), døde kort før jul af lungekræft. Han blev 74.
Nakazawa blev født i Hiroshima i 1939. Den afsky for krigen Nakazawa viede sin karriere til at udtrykke næredes allerede før amerikanernes bombningen af Hiroshima, i det hans far, der var skuespiller, fra starten videregav sin stærke skepticisme over kejserstyret og dets krig — en krig han var sikker på, at Japan ville tabe. I 1944 blev han fængslet og underkastet tortur for sine holdninger, inden han godt et år senere blev sendt tilbage til familien. Lige i tid til katastrofen.
Nakazawa var fem, da amerikanerne d. 6 august 1945 kastede atombomben over byen. Han har senere forklaret, hvorledes han kun overlevede, fordi han stod op ad en mur, da bomben sprang. Den ene af hans brødre, hans søster og hans far omkom. Hans mor fødte en lillesøster kort efter bombningen, som døde to uger senere. I 1961 flyttede Nakazawa til Tokyo, hvor han indledte sin karriere som tegneserieskaber. I 1966 døde hans mor i Hiroshima; Nakazawa forsøgte at finde nogle af hendes knogler i krematorieasken for at bevare dem, ligesom han havde gjort med sin far og sine søskende efter bombningen. Han konstaterede til sin rædsel, at der kun var små stumper tilbage — radioaktiviteten havde gjort hendes knogler så porøse, at de var brændt op.
Fra en af nøglescenerne i Hadashi no Gen. Nakazawa selv oplevede ikke direkte sin fars og brors død under bombningen, men dramatiserer situationen ved at anbringe sit alter-ego ansigt til ansigt med dem og kondenserer således sin egen følelse af afmagt.
Den vrede og følelse af afmagt dette vakte i ham motiverede ham til at forsøge at videregive sine oplevelser i tegneserieform, for på den måde at højne de yngre generationers bevidsthed om krigen og atombomben. Det blev i første omgang til serien Kuroi Ame ni Utarete (‘Ramt af sort regn’), der stærkt kritisk overfor især amerikanerne omhandlede det sorte marked der voksede frem blandt overleverne efter bombningen. Dernæst tegnede han den relativt korte øjenvidneberetning Ore wa Mita (1972, eng. I Saw It), der var banebrydende for sin selvbiografisk-dokumentariske tilgang til sit stof.
Ore wa Mita var samtidig en slags prøveballon for det, der skulle blive Nakazawas altoverskyggende hovedværk, Hadashi no Gen (‘Barfodede Gen’), en fiktionaliseret genfortælling af hans oplevelser under og efter krigen, i første omgang udgivet i drengebladet Weekly Shonen Jump fra 1973-74 og fortsat i flere andre tidsskrifter frem til 1985. I samlet form udgør fortælling i alt ti bind, der fortæller historien om Nakazawas heroiske stand-in Gens oplevelser fra tiden umiddelbart før bombningen, under selve kataklysmen, og især i livet efter.
Det er en slags coming of age-fortælling iscenesat under ekstreme omstændigheder og rig på oplevede detaljer. Kritikken af kejserstyret er mindst ligeså intens som af USAs krigsførelse, og skildringen af efterkrigstidens Japan og den ubarmhjertige behandling de overlevende fra atombomberne over Hiroshima og Nakasaki — de såkaldte hibakusha — mødte hos deres landsmænd er hjerteskærende.
Hadashi no Gen kan i dag forekomme en kende overgearet i sin ekspressive iscenesættelse og til tider bastante diskurs, men man er ikke et sekund i tvivl om fortællingens ærlighed og råstyrken hvormed den formidles har for i al fald denne læser kun få sidestykker i tegneseriens historie. Der er slet og ret tale om et pionerarbejde indenfor den virkelighedsbaserede tegneserie, og en værdig tilføjelse til den betydelige litteratur forfattet af overlevende fra andens verdenskrigs rædsler.
Til trods for, at det officielle Japan har haft stor succes med at lægge låg på sin egen medskyld i den ødelæggende krig, der førte til bombningerne, blev Gen en stor succes i sit hjemland, såvel som internationalt — globalt har den solgt over 6,5 millioner eksemplarer og den er endvidere blevet genstand for en tv-versionering, to tegnefilm og en live action-filmtrilogi.
Nakazawa viede sit liv til at sprede sit pacifistiske budskab og via indsats fra en række idealistiske samarbejdspartnere i græsrodsgruppen Project Gen blev hans storværk i løbet af halvfjerserne og firserne en af de første manga, der blev oversat til de amerikanske og europæiske markeder.
For et bedre indblik i Nakazawas liv, værk og tanker er dette interview et glimrende sted at starte.
Del på
