Chester Browns graphic novel om hans liv med ludere møder kritik blandt prostituerede.
I tegneserien “Paying For It” skildrer den canadiske serieskaber Chester Brown sine mange intime møder med prostituerede. Han finder typisk pigerne på TERB, et website med anmeldelser af escortpiger i hjembyen Toronto, hvor han også selv måler og vejer sine oplevelser med betalingssex. Nu betaler en af pigerne så tilbage med samme mønt: Hun har anmeldt “Paying For It” på bloggen Tits and Sass.
“Charlotte Shane”, som escortpigen kalder sig, sætter pris på Browns argumenter for købesex i tegneseriens appendix og også hele projektet med at afmystificere de prostitueredes kundekreds. Men hun har store forbehold, som hun deler med de kolleger, der kommenterer artiklen, særligt imod hans aktiviteter på TERB:
From my standpoint, he’s the type of john (kunde, red.) I religiously steer away from, and that’s largely due to his immersion in review board “culture.” It doesn’t take too long for Chester to start cataloging the physical attributes and sexual performance of every woman he sees in anticipation of going home and writing about it for other dudes. Even his non-prostitute seeing friend asks, don’t “prostitutes […] expect a measure of privacy and discretion for their johns”?
Tilsvarende udtrykker Shane forståelse for Browns forsøg på at anonymisere de prostituerede, hvis tjenester han har gjort brug af, men kritiserer, at de i samme ombæring bliver komplet ansigtsløse:
Instead of fabricating facial features he simply depicts them exclusively from behind or with their heads cut off by the frame or text bubbles. This renders his stream of escorts literally faceless and largely interchangeable. And though Brown ostensibly enjoyed his encounters, at least enough to keep seeing escorts, the sex is coldly rendered and abrupt. Often, the deed consists of several panels of two tiny white bodies rutting in a square of blackness—or more accurately, one body rutting and the other being rutted.
I det hele taget har “Paying For It”, som Nummer 9s Thomas Thorhauge kaldte “en af årets farligste bøger“, affødt en del reaktioner – men overraskende nok har debatten hidtil mest handlet om Browns kunstneriske valg og fravalg. På sæt og vis lidt skuffende for en bog, der så åbenlyst (også) har et polemisk sigte.