Hvorfor er alle de andre federe end os?

fauve_42Angoulême er en ganske almindelig mindre fransk provinsby med en charmerende bykerne, et flot rådhus og en anstændig flod. Fra Paris tager det omkring to en halv time med TGV-toget. Ikke noget ud over det sædvanlige.

Bortset fra en enkelt weekend i slutningen af januar hvert år, hvor byen byen huser en af verdens største tegneseriefestivaler og bliver rendt over ende af tegneserieentusiaster fra hele verden. Og i år var jeg – for første gang – én af de ca. 200.000 gæster (hvis man ellers skal tro de meget omstridte officielle tal) der skabte køer ved alle byens pastisserier og offentlige toiletter.

Som Angoulême-debutant er der nok at se på. Udstilling med Bill Wattersons Steen & Stoffer-originaler hér, kæmpemæssigt udbud af spanske og polske art comics dér. Simon Hanselman, der spiser en baguette hér og Charlie Hebdo-tegner Willem, der holder hof dér.

9cc50b2d64f01b76b7b8576c8e6dd85d-1422899342For selvom de franske albumserier så afgjort er i overtal og selvom der ikke levnes det ikke-fransktalende publikum mange chancer (alt pressemateriale er f.eks. på fransk og den smule engelsk tekst man kan finde på den alt andet end brugervenlige festival-hjemmeside er mildtest talt mangelfuldt) er der ingen tvivl om at Angoulême er en international festival.

Mange andre lande end Frankrig er repræsenteret på festivalen – enten ved udstillinger elle ved stande. F.eks. var der stor postyr og gaveudveksling på pressemødet da festivaldirektøren Franck Bondoux præsenterede Kinas nye, permanente pavillon midt i byen (et eksempel på en tung, strategisk kulturoffensiv). Og Belgien havde en kæmpestand, der fylder adskillige standpladser og præsenterer en enorm diversitet. Finland var stærkt repræsenteret gennem den store og flotte Mumitrold-udstilling på byens tegneseriemuseum og en hel pavillon i rådhusgården var viet til formidling af tegneserier fra især Sydkorea og Taiwan.

616150_bd-1000_460x306Jeg brugte det meste af min tid i det kæmpestore udstillingsareal Le Nouveau Monde, som er forbeholdt såkaldt alternative tegneserier. Her kunne jeg have brugt hundredvis af euro på portugisiske zines og hollandske pantomimeserier. Men altså: lige pludselig stod jeg midt i festivalens mest interessante og progressive telt og så til højre, hvor der stod flinke menneske i Finlands stand og til ventre, hvor de stod i Tysklands stand. Og lige dér var jo Sverige og Norges stande. Så måtte den danske stand da være lige om hjørnet. Nej? Ingen dansk stand!? Hm…

Fredag aften var der stort kalas på de nordiske stande. Nordmændene serverede rensdyrpølse, svenskerne bød på knækbrød og finnerne … ja, de langede selvfølgelig vodka over disken. Og så stod jeg dér og faldt i snak med et par forlæggere fra det engelske undergrundsforlag Breakdown Press da de spurgte: Hvor er den danske stand egentlig? Hm. Ja, hvor er den egentlig? Og hvor er danskerne overhovedet? Det var næsten pinligt og fraværet af en dansk stand på en af verdens største tegneseriefestivaler – endda i et år hvor både Mikkel Sommer, Terkel Risbjerg og Søren Mosdal er aktuelle bøger på fransk – gav senere på aftenen anledning til udbruddet: ”Hvorfor er alle de andre meget federe end os!?”

le-grand-prix-du-festival-de-la-bd-2014-sera-proclame-le_1565909_800x400Naturligvis er det hele slet ikke så enkelt. For hvis man ser nærmere på de nabolandenes stande er de nemlig ikke ligeså meget udtryk for samlede nationale tegneserieindsatser som ved første øjekast. De er selvstændige initiativer, der kun indirekte repræsenterer de lande de kommer fra. Den tyske stand køres af Goethe Instituttet og den finske af FILI, der arbejder for finsk litteraturudveksling – mens den norske stand egentlig kun er et samarbejde mellem de to forlag Jippi Forlag og No Comprendo Press.

Hvorfor skulle vi ikke kunne vise alle de mange fede, nye danske tegneserier frem når de andre nordiske lande kan vise deres? Råmaterialet er uden tvivl til stede men der er selvfølgelig et spørgsmål om penge (og jeg indrømmer blankt at jeg ikke har nogen som helst indsigt i den del af sagen) og masser af hårdt arbejde, der skal gøres. Alligevel vil det være en stor gevinst for danske tegneserier at få mere international opmærksomhed og internationalt udsyn.

Det er nemt at gå rundt og få mindreværdskomplekser på vegne af den samlede danske tegneserie. Men er alle de andre virkelig federe end os? Eller har de bare slået deres klapbord op på den rigtige messe? Jeg er i hvert fald sikker på at danske serieskabere har mindst ligeså meget relevant at sige til et internationalt publikum som f.eks. de svenske og norske har. Mit ønske for næste års Angoulême-festival er ganske enkelt: Lad os få en stand med danske tegneserier!

This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , , . Bookmark the permalink.

1 Response to Hvorfor er alle de andre federe end os?

  1. Johan F. Krarup says:

    JA!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *