”Disnae get any better than this pal”

Det hele ligner noget fra Den sorte ø. Men i Skotland handler alle tegneserier om det samme. Jeg er i Edinburgh og aflægger rapport fra de seneste måneder politiske tegneserier i et land, hvor knap halvdelen af befolkningen ikke fik hvad de ville have.

Yes!Det er mandag eftermiddag og i Edinburgh, hvor jeg hænger ud resten af året som praktikant på Det Danske Kulturinstitut, handler nyhederne i dag mest om den familiefar, der tragisk blev stanget ihjel med en trefork (!) i weekenden. Yes-plakaterne og No-klistermærkerne er pillet ned og jeg får ikke længere stukket klistermærker og flyveblade i hånden på hver andet hjørne.

Men sådan var det ikke før weekenden. Indtil for ganske få dage siden handlede alt – som i a-l-t – i Edinburgh og resten af Skotland om #Indyref og sidste torsdags afstemning om uafhængighed. Også tegneserierne. For mens tre af tidens største skotske tegneserieprofiler Tom Gauld og Grant Morrison har undladt eller nægtet at forholde sig til spørgsmålet, er der i løbet af valgkampen vokset en hel lille underskov af politiske tegneserier frem i Skotland.

Og det har der i den grad også været brug for. For de lokale avisers karikaturtegninger har mest været tamme, uinspirerede og klichefyldte jokes, hvor Alex Salmond er blevet tegnet som en stor, brovten kyklop og Alistair Darling mest af alt bare har været et sæt markante øjenbryn.

EFFING-TITLE-626x352Og nu blev det jo godt nok et No, thanks, men hvis man læste tegneserier i ugerne og månederne op til valget skulle man tro at det ville blive et stensikkert Yes! F.eks. har kunstnersammenslutningen National Collective med over 2000 medlemmer skabt en platform for uafhængighedstilhængere til at komme til orde. Her stødte jeg bl.a. på serieskaberen Greg Moodie, der står bag den selvudgivne bog Greg Moodie Versus The Union, der er hans komplet udsyrede og mærkelige mash-up af en tegneserie om en helt (ham selv…) og dennes kamp mod det 300 år gale monster, der er the United Kingdom.

Greg Moodies tegninger er hysteriske i farverne og i virkeligheden bare manipulerede fotografier af britiske politikere. I det hele taget er det ret grimt. Og en lille smule morsomt. Og så blev bogen oven i købet distribueret af Yes-kampagnen. Men da jeg nåede forbi deres pop up-butik på Easter Road var bogen udsolgt. Jeg kunne til gengæld vælge mellem en række pamfletter om møntfod og sygevæsen.

samtaleGreg Moodie repræsenterer med sin fandenivoldske og sladderbladsagtige stil en god parallel til Yes Man nummer 1, formanden for Scottish National Party Alex Salmonds næsten værsthusgrove facon. Mere raffinerede bud på politiske tegneserier, der både tør tage stilling og debattere sagen, fandt jeg på Comic Soapbox Scotland, hvor tegnere i god demokratisk ånd blev opfordret til at bidrage til en tegnet afstemningsdebat.

Her fortæller Neil Slorance f.eks. stille og roligt om hvordan han blev en overbevist ja-stemme pga. mistillid til London-regeringen. Og Andy Herd udstiller uafhængighedsmodstandernes udskældte skræmmekampagne i tre enkele og effektive ruder. Mens Mark Brady (kig op!) har tegnet et ret fantastisk kort eller informationsgrafik over fiktive argumenter i debatten, der fint illustrerer hvordan en stor portion af skotterne var undecided indtil sidste øjeblik.

Men de bedste afstemningsserier jeg er stødt på er lavet af David Kerr. Hans historie ”Manbags And The Invention Of Tradition” fra den lille samling tegneserienoveller Enjoyable Conversations in Glasgow er for det første virkelig fedt tegnet i røde og blå toner (David Kerr er uden tvivl den mest interessante tegner af dem jeg har nævnt) og for det andet tager David Kerr ikke bare stilling til spørgsmålet om Ja eller Nej. Han udvider sin kritik og peger på nødvendigheden af at være på vagt overfor kulturel og politisk nationalisme.

David Kerrs andet hæfte Scrap Trident er faktisk en informationspamflet med kritisk information om det britiske militærs Trident-program for atomvåben, der bl.a. har hjemme på Clyde Naval Base i det vestlige Skotland. På forsiden står der ”Vote to Kick Trident Weapons of Mass Destruction out of Scotland and the World.” Men skotsk uafhængighed blev der som bekendt ikke nogen af, så bomberne bliver på Clyde indtil videre.

Så det må David Kerr finde sig i. For afstemningen er overstået og nu bliver det ikke bedre. Og måske der er brug for flere tegneserier til at udtrykke de følelser som godt halvdelen af den skotske befolkning har efter sidste uges afstemning. For som drukkenbolden siger om Skotland i en anden af David Kerrs historier: ”Yur fuckin in it! Disnae get any better than this pal.”

Disnae get any better…

This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to ”Disnae get any better than this pal”

  1. “For mens tre af tidens største skotske tegneserieprofiler Tom Gauld og Grant Morrison”
    – Det er Morrison, der er to, ikke?

    • Felix Rothstein says:

      Jo jo, naturligvis. Det kan være svært at tælle når man hele tiden skal regne om fra kroner til pund, fra gram til ounces og holde styr på tidsforskellen… Det er slet ikke så let.

  2. Jørgen Høgh says:

    Der er nu ingen af disse tegneserier, der har overbevist mig sådan rent æstetisk. Med hensyn til valget synes jeg, at det var synd for skotterne, at de ikke fik lejlighed til at slippe ud af det dybt konservative Englands tøjler. Til gengæld tror jeg, at det var et held for både Great Britain, Europa og arbejderbevægelsen, at de forblev i unionen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *