Tegnefilm i virkeligheden

Et kig tilbage i arkiverne her på Nummer9.dk afslører bl.a. en række anmeldelser og artikler om tegneserier, der på den ene eller den anden måde arbejder med dokumentargenren. Og på CPH:DOX kan man finde ud af, at den nye dokumentarfilm er … en tegnefilm.

De sidste godt og vel 20 år har tegneserie-dokumentaren da også vokset sig stærkere og stærkere. Lige fra berømte og berømmede selvbiografier som Art Spiegelmanns MAUS og Marjane Satrapis Persepolis over Guy Delisles rejserbeskrivelser fra Nordkorea, Burma/Myanmar og Jerusalem til Joe Saccos tegnede journalistik fra Gaza og Goražde, har virkeligheden sneget sig ind i tegningerne. I foråret blev det endda til en hel antologi med ”danske tegneserier, der beskæftiger sig med verden omkring os.” DOKUMENT – Tegneserier i virkeligheden, som den hedder, engagerede en række af landets bedste tegnere til at, ja, dokumentere verden og virkeligheden.

Men det er ikke kun på tryk at tegneserien møder dokumentarismen. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, der åbnede i går har nemlig en animeret film på programmet: den fransk-belgiske film Approved for Adoption. Men hvad laver en tegnefilm på en dokumentarfilmfestival?

Approved for Adoption er den belgiske tegner Jung Henins selvbiografiske graphic novel om at vokse op som koreansk adoptivbarn i en belgisk familie. Sammen med instruktøren Laurent Boileau har Jung Henin filmatiseret tegneserien, og ud af det er der kommet en flot og rørende film. Den handler på én gang om forfatterens egen vej fra Seouls gader til en belgisk provinsby og den identitetskrise, der er grundlæggende og uundgåelig for ethvert adoptivbarn.

At bevæge sig ind i en filmskabers – eller serieskabers – turbulente minder og erindringer samtidig med, at den undersøger sociale og politiske sager er relativt nyt indenfor animationsfilm. Alligevel kan det se ud som om at det regner med priser når én af slagsen optræder på filmfestivaler verden over. Jung Henins film har fået en strålende modtagelse bl.a. med priser ved animationsfilmfestivalen i franske Annecy tidligere på året.

Modtagelsen af Approved for Adoption minder på nogle punkter om tidligere animerede dokumentarer som Ari Folmans Waltz With Bashir, der i 2009 blev nomineret til en Oscar. Denne eksplosive tegnefilm bruger en realistisk animationsstil til at udforske filmskaberens egne fortrængte erindringer og mareridt om sin rolle som israelsk værnepligtig under den brutale massakre på palæstinensiske flygtninge i lejrene Sabra og Shatila under krigen mod Libanon i 1982. I Waltz With Bashir står drømmesekvenser og mareridtscener som en central del af udtrykket i Ari Folmans forsøg på dels at afdække begivenhederne og dels at se sin egen passive deltagelse i øjnene. I filmens sidste scene viger animationen pladsen for videoptagelser fra dengang.

Videooptagelser spiller også en vigtig rolle i Approved for Adoption. 42-årige Jung fortæller sin historie fra Sydkorea, hvor et kamera er vendt med ham tilbage til for at forsøge at finde sin biologiske mor. Den animerede del af filmen er holdt i lyse gule og brune farver, der fint rammer indtrykkene og barndomserindringerne ind, og er kombineret med originale smalfilmsoptagelser fra forfatterens opvækst i Belgien.

Men hvor Ari Folman i Waltz With Bashir bruger kontrasten mellem tegning og optagelse til at illustrere den uforståelige og absurde i et folkedrab, spiller det en anden mere subtil rolle i Jung Henins film. I en film bygget af erindringsglimt og fornemmelsen af noget fraværende som Approved for Adoption væver tegninger og optagelser sig ind i hindanden på samme måde som den koreanske Jung og den belgiske Jung gennem hele filmen forsøger at finde hinanden.

Animationen skjuler ikke noget og gør ikke dokumentaren mindre dokumentarisk – tegninger er ikke mere slørende end filmsprog og virkemidler er normalt. Men mødet mellem tegninger og optagelser er i Jung Henins film såvel som i Waltz With Bashir afgørende for filmenes æstetik og for den måde historierne bliver fortalt.

På CPH:DOX’s hjemmeside kan man læse om Approved for Adoption at

“Sensibiliteten og den bittersøde sans for kulturelle modsætninger fra Jungs oprindelige, tegnede værk Skin Color: Honey er til fulde bevaret i hans selvbiografiske film om opvæksten fra barn til voksen i et land og en familie, som han på samme tid er fremmedgjort fra og fuldstændig integreret i.”

Og det er netop sensibiliteten og filmens følsomme og interesserede toner der er den animerede dokumentarfilms styrke. Ligesom i Waltz With Bashir står erindringen som det centrale i Jung Henins film. Det er ikke en journalistisk reportage eller en afslørende dokumentar. Jungs historie kræver noget andet en pressefotografiets rå konstatering.

Den animerede dokumentar i almindelighed og Approved for Adoption i særdeleshed er på mange måder et modsvar til fotografiets begrænsninger. Med animation kan man gøre ting, som kke kan lade sig gøre med et kamera – man kan vække forhistoriske dyr til live (som i BBC’s spekulativt-videnskabelige serie Walking With Dinosaurs) og man kan fremkalde subjektive oplevelser på lærredet. Animation kan ikke bare genskabe, men også fange fjerne erindringer ind på ny. Og det gør Jung Henin og Laurent Boileau fantastisk godt i Approved for Adoption.

Approved for Adoption vises for første gang på festivalen i eftermiddag kl. 16:40 i Dagmar. Men hvis du er anderswo engagiert kan du stadig nå at se den. Og det bør du i den grad gøre! Filmen kan også ses tirsdag d. 6. november kl. 16:40 i Dagmar og fredag d. 10. november kl. 16:30 i Falkoner Biografen.

This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , . Bookmark the permalink.

5 Responses to Tegnefilm i virkeligheden

  1. Jakob says:

    Og i “Searching for Sugarman”, som lige nu kan ses i biffen, er der også et par tegnefilm-sekvenser – som falder helt naturligt, i en ellers “helt normal” doku-film.

  2. Thomas S says:

    Chicago 10 fra 2007 brugte også tegnefilmen til at genskabe virkelige begivenheder baseret på retsudskrifter og lydoptagelser:
    http://www.youtube.com/watch?v=M9uJL7lWdFg

  3. Erik Barkman says:

    Interessant indlæg, Felix! Animerede dokumentarfilm har faktisk deres eget program på Viborg Animations Festival, ligesom byens Animation Workshop næste år starter et halvandet år langt efteruddannelsesforløb for animatorer, der vil arbejde med dokumentariske tegnefilm.

    (Disclaimer: Jeg arbejder til dagligt på The Animation Workshop og koordinerer PR på Viborg Animations Festival – men jeg synes, ovenstående var relevant nok til, at jeg godt kunne tillade mig at nævne det alligevel …)

  4. Jakob says:

    Og! Den nye film Argo, indleder med et dokumentarisk indslag, som er delvist en tegneserie.

  5. Morten Tjalve says:

    Og for øjeblikket ligger en tegnet dokumentar nr. 1 på Filmmagasinet Ekkos shortlist:
    http://www.ekkofilm.dk/shortlist/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *