Felix Rothstein guider dig gennem de nominerede i kategorien ‘Bedste danske tegneserie’ undervejs mod uddelingen af Pingprisen 2012. Denne gang har han fat i Rikke Bakman, som bl.a. konfronteres med spørgsmålet om hun altid har haft ‘grydefrisure’. Felix ser alt, og spørger om alt.

Køb din billet til awardshowet i Vega NU, og køb den her.

Video: Frigge Volander Himmelstrup

Selskabet bag “Adventure Time” og “De fantastiske fehoveder” animerer James Kochalkas snottede superhelte til YouTube.

Hvis man læser med i James Kochalkas dagbogs-webserie American Elf, så ved man, at han i længere tid har brygget på et stort tegnefilmsprojekt. Nu er katten ude af sækken, som de siger over there: Det velrenommerede animationsselskabet Frederator, hvis succeser tæller den hypede Adventure Time, Fanboy og Chum-Chum og De fantastiske fehoveder,  laver superhelteserien Superfuckers som animeret serie til YouTube.

“Too wild for T.V.”, står der på teaseren, Frederator har uploadet på deres Cartoon Hangover-blog, og det skal nok passe. Kochalkas fire hæfter lange serie skildrer et dysfunktionelt og storbandende hold teen-superhelte, der typisk har alt for travlt med interne stridigheder og løbske hormoner til at bekæmpe skurke.

Kochalka er ud over American Elf og Superfuckers kendt for serier som Monkey vs. Robot og Magic Boy, han er forsanger i det excentriske rockband James Kochalka Superstar og så er hans selvbiografiske “Kissers” i øvrigt udkommet på dansk som “Kærester”.  Serieskaberen selv står bag manuskripterne til den nye web-tv-serie, der laves som led i YouTubes massive satsning på eksklusivt, nyproduceret indhold.

Jodorowsky vender tilbage til det univers, der har gjort ham til en levende legende i tegneserieverdenen med et lidt blandet resultat. Denne anmelder kan ikke lade være med at undre sig lidt.

Man skal aldrig gå tilbage til en fuser. Sådan lyder rådet hver gang, der skydes et nyt år ind. Men i kunstens verden burde der være en næsten lige så klokkeklar og logisk regel: Gå aldrig tilbage til et mesterværk!

Alexandro Jodorowsky og Moebius skabte med ‘Inkalen’ en genrebrydende, kulørt, vidunderligt højpandet og på en og samme gang ironisk og selvhøjtidelig klassiker, der blandede spirituelle, new age-agtige elementer med space opera, vanvittig satire og ofte vulgær humor. Ingen ide var for absurd til ‘Inkalen’, og værket stråler af en overflod af kreativitet, der er de færreste undt.

Den holder stadigvæk – dog helst i den originale farvelægning, der bidrog med et farverigt lag ironi, der slet ikke er tilstede i den digitalt farvelagte genudgivelse. Værket ville have stået som et ubesudlet hovedværk inden for science fiction-genren, hvis den ikke var blevet fulgt op af inferiøre prequels og sequels. En prequel fik vi i form af ‘Før Inkalen’ (sammen med tegner Zoran Janjetov), og det var sådan set en udmærket, om end rodet affære.

Nu har vi altså at gøre med Jodorowskys egentlige fortsættelse til ‘Inkalen’, nemlig ‘Den Sidste Inkal’. Det er ikke første gang, at en fortsættelse forsøges, men sidste gang blev det blot til et enkelt, uafsluttet album med Moebius ved tegnebrættet og Photoshop (eller noget lignende) som ret uinspireret farvepensel. I stedet for at følge dette album op har den gode Alexandro trykket på genstartknappen sammen med tegneren José Ladrönn, og det er der indtil videre kommet to bind ud af. Tredje og sidste bind burde være på vej.

Antihelten over dem alle, John Difool, er (endnu engang) på vej lige lukt i syresøen, men klarer (endnu engang) frisag og er meget snart på vej ud i (endnu) et kosmisk eventyr, der dog starter med et slags virus-angreb på den dystopiske by, DiFool bor i. Det er maskinerne og det uorganiske, der overtager alt levende, og det går ikke stille for sig. I en række herligt ulækre scener ser vi, hvordan folk smelter på gaden, og byen (endnu engang) sendes ud i apokalyptiske tilstande. Vi starter altså i befængte gyder, men det varer ikke længe, før den gudeagtige dims, Inkalen blander sig, og det hele bliver new-agey og spirituelt. Endnu engang.

Nogle læsere vil måske nyde at være på sikker grund med denne historie, men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig over, at den gode Jodorowsky ikke ser ud til at have andet på hjertet end at fortælle den samme historie en gang til – blot hurtigere, mindre oplagt og værst af alt… mere mainstream og strømlinet. José Ladrönn er en dygtig herre, men Moebius’ særpræg og originalitet er han ikke i nærheden af. Faktisk ligner ‘Den Sidste Inkal’ på mange måder en serie fra enten Marvel eller DC. Lækker, detaljeret, smækker, men i sidste ende ret ordinær, poleret og mere action-basker end tænksom sci fi.

Måske er det mig, der ikke er lige så klog som Jodorowsky, men sådan som JEG forstod ‘Inkalen’, så var en af de store pointer, at den var cyklisk. Alting gik i sidste ende i en drilsk ring og var derfor pointeløst (fra et menneskeligt synspunkt). Som sådan giver det ikke helt mening at fortælle historier, der foregår både før og efter denne cyklus. Ret skal dog være ret: Tredje bind er endnu ikke udkommet, og jeg kender ikke historiens udfald. Måske har Jodorowsky en guddommelig plan, der endnu ikke har åbenbart sig for denne ydmyge læser. Jeg lader spændt tvivlen komme ham lidt til gode her.

Bevares, måske ligger det cykliske i, at vi har set det hele før, men man sidder lidt tilbage med fornemmelsen af, at Jodorowsky er blind over for, at vi alle er klar over, at den infame kejser er splitterravende nøgen. Indrømmet: De to albums er godt tegnet på en moderne og professionel måde, historien går over stok og sten, og ind imellem er det ret sjovt. Men ‘Inkalen’ var så meget bedre end det…

To be continued…

Karakter: 3/5
Titel: Den Sidste Inkal: 1. Fire gange John Difool / Den Sidste Inkal: 2. Louz De Garra
Forfatter: Alexandro Jodorowsky
Tegner: José Ladrönn
Forlag: Faraos Cigarer
Form: Indbundet, 64 og 48 sider i farver
Pris: Vejledende pris: 148 og 128 kr.
Udgivelsesår: 2009 og 2011
ISBN: 978-879197636-0 og 978-87-91976-95-7
Udgivelsesland: Danmark

Superhelteforlaget DC har annonceret en række miniserier som forløbere til Alan Moores mesterværk “The Watchmen”.

Rygterne har gået længe og debatten er allerede så småt begyndt her på Nummer 9, men for dem, der ikke lige læser med i kommentartrådene: Superhelteforlaget DC annoncerede tidligere i dag en forløber til “The Watchmen”, ifølge Guiness Rekordbog historiens bedst sælgende graphic novel.

I det oprindelige storværk fra firserne lancerede den feterede britiske tegneserieforfatter Alan Moore en lang række nye superheltefigurer, der ikke har optrådt i tegneserier før eller siden. Indtil nu, hvor DC tager defibrillatoren i brug og genopliver The Comedian, Silk Spectre, Rorschach og alle de andre. Meget til Moores utilfredshed, for dén slags er med til at med til at skade tegneseriens troværdighed som kunstart, mener han:

- Så vidt jeg ved, blev der ikke udgivet ret mange forløbere eller opfølgere til “Moby Dick”, kommenterer Moore over for New York Times.

For de tegneseriefans, der er ligeglade med kunst og firsernes helt urimelige serieskaber-kontrakter, er der til gengæld et ganske imponerede lineup af tegneseriekapaciteter at glæde sig over: Darwyn Cooke, J. Michael Straczynski, Lee Bermejo, Brian Azzarello og flere til. Before Watchmen fordeler sig på de følgende syv miniserier med overlappende handlingstråde – Seven Soldiers-style:

• Rorschach (4 hæfter). Forfatter: Brian Azzarello. Tegner: Lee Bermejo
• Minutemen (6 hæfter). Forfatter og tegner: Darwyn Cooke
• Comedian (6 hæfter). Forfatter: Brian Azzarello. Tegner: J.G. Jones
• Dr. Manhattan (4 hæfter). Forfatter: J. Michael Straczynski. Tegner: Adam Hughes
• Nite Owl (4 hæfter). Forfatter: J. Michael Straczynski. Tegner: Andy og Joe Kubert
• Ozymandias (6 hæfter). Forfatter: Len Wein. Tegner: Jae Lee
• Silk Spectre (4 hæfter). Forfatter: Darwyn Cooke. Tegner: Amanda Conner

Dertil kommer et enkelt epilog-hæfte og backup-serien The Crimson Corsair, der også optræder i den oprindelige “The Watchmen”.

Brian Azzarello, der tidligere har lavet den brutale graphic novel The Joker – også med Lee Bermejo – er ualmindeligt begejstret for tjansen på den nye Rorschach-serie og lover intet nyt under solen:

- I får den Rorschach, som I kender og vil have, udtaler forfatteren til USA Today.

Flere Before Watchmen-covere

Pingprisen har i dag offentliggjort juryen: Udover Nummer9s Erik Barkman, Komiks.dks Mads Bluhm og Dansk Tegneserieråds Matthias Wivel, er de sidste fire medlemmer følgende:

Sissel-Jo Gazan, forfatterinden bag megasællerten ‘Dinosaurens fjer’, og ivrig tegneserielæser,
Nikolaj Mangurten Lassen, tegneseriekritiker på Weekendavisen, og i øvrigt også allehåndekulturskribent,
Søren Vinterberg, tegneserieformidler gennem flere årtier, oversætter og anmelder på Politiken,
Marie Louise Wedel Bruun, redaktør og litteraturskribent på Elle, herunder tegneserieskribent.

Foto: Sissel-Jo Gazan

Egmont har i samarbejde med Politiken udskrevet storstilet Anders And-konkurrence, hvor almindelige læsere får mulighed for at prøve sig af som tegneserieforfatter. Hovedpræmien er lidt undervældende et komplet sæt ‘Hall of Fame’-bøger, men bagmændende har sikkert formodet at muligheden for at se sin egen Anders And-historie i det glittede ugeblad alt andet lige er den største attraktion. Der er deadline den 1. marts. Nedenfor følger betingelserne, med links til hvordan man bør bære sig ad:

INFO TIL KONKURRENCEN:

- En Anders And-historie kommer til verden på baggrund af fire trin: plot, synopsis, manus og den færdige historie. Det, du skal levere til konkurrencen, er første og andet trin – nemlig et plot og en synopsis.

- Kort fortalt er et plot en meget kort beskrivelse af, hvad man ønsker at fortælle. Hvad, hvorfor og hvordan. Plottet beskriver kort ideen og de vigtigste linjer i handlingen uden at gå i detaljer med dialog, bifigurer, navne etc.

- Synopsis er en længere beskrivelse af historien. Her viser det sig, om historien holder. Om forløsningen af historien hænger sammen med det, forfatteren har lagt ud med. Om historien hører til i Andeby eller lige så godt kunne finde sted i Gotham City eller Springfield. Hvad motiverer hovedpersonen? Hvordan reagerer han/hun? Er det spændende, sjovt, overraskende etc. Synopsen gennemgår handlingsforløbet mere detaljeret, så en redaktør nemt kan se forløbet for sig. Det er her, du virkelig sælger din historie.

NØDVENDIG LÆSNING, FØR DU GÅR I GANG: Det skal du tænke over, når du skriver synopsis

- Det færdige manuskript beskriver scene for scene historien med den fulde dialog, forslag til vinkler og aktører til inspiration for tegneren. Nogle forfattere afleverer samtidig et såkaldt ‘scribble’, som i skitser beskriver, hvad der foregår i historien.

- Til slut går tegneren i gang med sit arbejde og de sidste rettelser og detaljer bliver udarbejdet, før historien kan blive farvelagt, godkendt af Disney, gå i trykken og komme ud i butikkerne.
Egmont har til inspiration samlet et eksempel på tilblivelsen af en historie med plot, synopsis, manus, scribble og færdig historie.

SE HELE FORLØBET HER Sådan bliver en Anders And-historie til

- Deadline for indsendelse af historier er 1. marts klokken 12.00. De nærmeste forfølgere til hovedprisen præmieres med årsabonnementer på Anders And-bladet. Plot og synopsis må sammenlagt højest fylde to A4-sider (cirka 5.000 tegn med mellemrum) og skal indsendes som ren tekst i en mail til and@pol.dk.

Ny succes for Rikke Bakmans gennembrudsbog.

Rikke Bakmans ‘Glimt’ er solgt til fransk udgivelse på forlaget Cambourakis, der tidligere har udgivet det svenske stortalent Joanna Hellgrens ‘Frances’. Bakmans danske forlægger, Aben Maler, har desuden afsat bogen til Samlerens bogklub, hvor den tilbydes medlemmerne i februar.

‘Glimt’ er også udgivet på svensk, og er i øjeblikket nomineret til en Pingpris. Tidligere blev Glimt præmieret af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.

Så er der billeder fra Angoulême! Tjek dem her.

Foto: Matthias Wivel – originalerne til Richard McGuires mesterværk ‘Here’.

Nu i alt otte partnere bag Pingprisen.

De danske tegneserieskaberes forening, Danske Tegneserieskabere, slutter sig nu til kredsen af partnerne bag reetableringen af Pingprisen, der som bekendt afholdes i Vega den 28. februar.

Formanden for foreningen, Jan Kjær, siger:

- Det her er jo simpelthen bare et projekt, som fremmer kendskabet til danske tegneserier.

- Selvom holdet bag har modtaget en del kritik, har vi valgt at støtte projektet. Vi er overbeviste om de gode intentioner bag projektet. I vores miljø er der så få frivillige, at det er svært at undgå “Tordenskjolds soldater”-syndromet. Vi ønsker de nominerede held og lykke!

Jan Kjær uddyber sin henvisning til “kritik” med, at det skulle være faldet nogen for brystet, at et medlem af nomineringskomiteen selv er nomineret (Johan F. Krarup), og at der er nomineret en billedbog i kategorien ‘bedste børne/ungdomstegneserie’ [der er faktisk nomineret to; Shaun Tan og Jakob Martin Strid].

Erik Barkman, chefredaktør på Nummer 9 og talsmand for Pingprisen, kommenterer:

- I arbejdsgruppen bag Pingprisen er vi selvfølgelig glade for Danske Tegneserieskaberes støtte. Den vil være med til at gøre prisshowet endnu mere festligt og fornøjeligt, og så understreger bidraget selvfølgelig også, at Pingprisen nyder bred opbakning i det danske tegneseriemiljø – også selvom der altid vil være dem, der bliver anfægtede, når man forsøger at skille skæg fra snot.

Todd McFarlane & Neil Gaiman. Foto: AP

Kort fortalt går forliget ud på, at de to serieskabere nu deler ophavsretten til de to numre af Spawn (nr. 9 og 26), såvel som den miniserie om figuren Angela, Neil Gaiman var forfatter på. Hvilke konsekvenser det vil få for fremtidige genoptryk af disse stadig populære serier vil tiden vise.