Carl Barks samlede Disney-tegneserier genudgives af Fantagraphics

Loyal i forhold til den oprindelige farvelægning.

Matthias Wivel

Barks tegnede sin tegninger med henblik på farvelægning.

Lars Jensen

> Loyal i forhold til den oprindelige farvelægning.

Så den er loyal overfor nogle anonyme amerikanske farvelæggere? Hvorfor skulle dét i sig selv være en god ting? Nogle af de farvelægninger er hæslige (efter min mening). Jeg vil da hellere have en farvelægning, der spiller godt med Barks’ tegninger. Ellers kunne man lige så godt lave fotografiske genoptryk af de amerikanske blade.

Matthias Wivel

Filosofien er, at det kan være svært at regne ud, hvad kunstnerens intention var og at det derfor er lettere at holde sig til original-farvelægningen. Jeg er enig i, at den oprindelige farvelægning ikke altid var optimal, men den er overvejende bedre end nogen af dem, der siden er blevet påført Barks (om end nogle af de danske originalhæfter havde virkelig smukke farver).

Under alle omstændigheder ville det ikke være det samme som at affotografere originalhæfterne; her får du rensede billeder uden mispassede farver optimeret til det tykkere papir, de bruger. Det gør en stor forskel om serierne fremstår som friske og tilrettelagt udgaven eller som museale faksimiler. Selvfølgelig er der tale om en gråzone, hvor der tages nogle beslutninger der kan anfægtes, men jeg stoler nu på Fantagraphics — har du set deres restaurerede Krazy Kat, Popeye eller Prince Valiant?

Lars Jensen

> Filosofien er, at det kan være svært at regne ud, hvad kunstnerens intention var og at det derfor er lettere at holde sig til original-farvelægningen.

Men at det er lettere bare at gøre som andre har gjort er da ikke et validt argument i redaktionel sammenhæng, er det? Ikke, når man sagtens kan ændre farvelægningen og man ved at Barks var utilfreds med den originale farvelægning.

> Jeg er enig i, at den oprindelige farvelægning ikke altid var optimal, men den er overvejende bedre end […]

Jeg forstår det stadig ikke. Hvis du allerede nu ved at farvelægningen (efter din og min mening) ikke vil blive optimal og at farvelægningen sagtens kan ændres… hvorfor er du så tilfreds med situationen?

Michael Thomsen

Er det ikke spild af tid at tage den diskussion før der er noget mere information at diskutere ud fra? Umiddelbart vil jeg gætte på at Tommaso til en hvis grad har fået lov til at forholde sig kreativt til originalfarvelægningen, så han kan rette op på deciderede tåbeligheder. Men det kan vi jo ikke vide før Gary Groth udtaler sig mere detaljeret og evt. poster nogle side-eksempler.

Matthias Wivel

De snakker faktisk om det nederst i den tråd, der linkes til i artiklen. Det ser ud til at de har tænkt sig at holde sig meget tæt til originalhæfterne og kun rette åbenlyse fejl.

Grunden til jeg ikke er utilfreds er, at originalfarvelægningen alt andet lige er historisk retfærdiggjort. Hvis nu de lavede en ny farvelægning — f. eks. à la den Carlsen lavede til Prins Valiant — så kunne den være nok så god, men ville stadig risikere at komme til at tage sig anakronistisk ud ad åre, netop som det er blevet tilfældet med den ellers udmærkede farvelægning (jeg foretrækker klart den restaurerede udgave Fantagraphics udgiver nu). Og det er helt uden at tage stilling til den risiko, der med nyfarvelægning ville være for endnu en fiasko.

Ved at holde sig til originalfarverne fastholder man en autenticitet, der hænger sammen med den måde serierne blev til og alt andet lige — af nødvendighed, mm. — var intenderet læserne. Barks er død og kan ikke gå ind og godkende en nyfarvelægning alligevel. Og i øvrigt er originalfarvelægningen generelt ok. Jeg kan sagtens leve med den.

Michael Thomsen

Det vigtigste er vel også at bøgerne fanger den generelle ‘retro’-stemning fra datidens seriehæfter som Chris Ware og så mange andre nutidige kunstnere er inspireret af når de farvelægger. 🙂

Lars Jensen

> De snakker faktisk om det nederst i den tråd, der linkes til i artiklen. Det ser ud til at de har tænkt sig at holde sig meget tæt til originalhæfterne og kun rette åbenlyse fejl.

Det er ikke sådan, jeg læser den tråd. Et sted i kommentarerne skriver Joseph Cowles: “‘And look at the (expletive) blue roof they put on Gaspar’s adobe hacienda,’ [Carl Barks] would exclaim, referring to the 1951 printing of his beloved tale, Old California. ‘Everyone knows Spanish tiles are terra cotta!'” Svaret fra Fantagraphics er: “Unless Joseph Cowles […] has a ouija board we can borrow, those blue roofs will probably stay.” Men det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer åbenlyse fejl.

> Grunden til jeg ikke er utilfreds er, at originalfarvelægningen alt andet lige er historisk retfærdiggjort.

Jeg synes stadig, det lyder som: “Originalfarvelægning er pr. definition i orden, uanset hvor farveblind den daværende farvelægger har været.”

Men OK, lad os give udgivelsen en chance i stedet for at dømme den på forhånd.

Michael Thomsen

Jeg kender primært 50ernes amerikanske farvelægning fra optrykkene i mit eksemplar af “The Toon Treasury of Classic Childrens COmics”. Og jeg synes generelt det virker til at have været i orden dengang. Rimeligt solidt og neutralt uden for meget ekstrem farvelade.

Matthias Wivel

Ja, jeg er enig, selvom der er ting man kunne anfægte. Barks indvending mod et blåt tag (hvis den er sandfærdig) er måske et eksempel, men Fantagraphics har ham ikke til rådighed som konsulent og kan derfor ikke farvelægge efter en eller anden idé om hvad han ville have foretrukket (endsige hvad han ville have foretrukket dengang han tegnede serierne vs. senere i livet).

Jeg siger ikke at noget “pr. definition” er i orden, blot at det her på mange måder er den mindst ringe løsning og bedst repræsenterer serierne som de var tænkt og som de blev læst af deres publikum på den tid de blev udgivet (uden at gå til håbløse yderligheder og trykke dem i faksimile-udgaver i comic book-format). Det er en beslutning, der på sin vis kan forsvares bedre end en nyfarvelægning, hvor god den end er.

Ja, originalfarvelægningen har nogle problemer, men intet bliver til under optimale omstændigheder. Dét var værket.

Noget helt andet (og så alligevel ikke) er det her.

Michael Thomsen

Ja, jeg skulle lige til at nævne noget med at at dots og dårligt tryk faktisk er med til at skabe liv i farvelægningerne i “Toon Treasury…”. Det er der vel desværre ingen let løsning på.

Steffen Rayburn-Maarup

Det er let nok at fake sig til store raster og også mispasning, hvis man vil det. Men det kommer til at virke anakronistisk. Hvis bare de trykker på noget fornuftigt papir, kommer de flade farver til at stå fint.

Michael Thomsen

on18. January 2011

Ja, der er jo også lave lyd-plug-ins til at fake lyden af knitrende pladestøj, fordi der er nogle der synes det lyder sejt. Men derfra og så til at gå ind og lægge det på en CD-genudgivelse af Frank Sinatra’s samlede værker er der alligevel langt… Selv om det smadrede og uperfekte nogle gange kan være yderst æstetisk.

Lars Jensen

on19. January 2011

Øv, jeg troede lige, vi var færdige med den her diskussion.

> Barks indvending mod et blåt tag (hvis den er sandfærdig)

Øøh, jeg forstår ikke helt, hvor dén kom fra. Hvis Joseph Cowles hævder at Barks har sagt et-eller-andet, går jeg da ud fra at det er 100% sandt. Jeg kan ikke forestille mig, Cowles ville tale usandt om Barks. Har du hørt noget andet?

(Jeg går ud fra, du ved, hvem Joe Cowles er.)

> er måske et eksempel, men Fantagraphics har ham ikke til rådighed som konsulent og kan derfor ikke farvelægge efter en eller anden idé om hvad han ville have foretrukket

Barks sagde at han var glad for farverne i Carl Barks Library in Color. Desuden kan du i bogen Uncle Scrooge McDuck: His Life and Times fra 1981 finde en side, Barks har prøvefarvelagt (formentligt i 1980).

> (endsige hvad han ville have foretrukket dengang han tegnede serierne vs. senere i livet).

Ikke for at lyde oversmart, men… Da Barks tegnede serierne ville han vel have foretrukket at terracotta-tag var terracotta-farvede, i stedet for blå.

> Jeg siger ikke at noget “pr. definition” er i orden

Tidligere skrev du: “Grunden til jeg ikke er utilfreds er, at originalfarvelægningen alt andet lige er historisk retfærdiggjort. Hvis nu de lavede en ny farvelægning — f. eks. à la den Carlsen lavede til Prins Valiant — så kunne den være nok så god, men ville stadig risikere at komme til at tage sig anakronistisk ud ad åre” og “Ved at holde sig til originalfarverne fastholder man en autenticitet”. På mig lyder det, som om du mener at originalfarvelægninger ikke nødvendigvis er optimale… men at det *er* i orden at bruge dem.

> Ja, originalfarvelægningen har nogle problemer, men intet bliver til under optimale omstændigheder. Dét var værket.

Det kommer an på, hvad du mener med begrebet “værket”. Hvis du mener “den Amerikanske førsteudgivelse, som den så ud i bladene”, så har du ret. Hvis du mener “Carl Barks’ værk”, så tager du fejl. Barks havde ingen indflydelse på den oprindelige farvelægning, så den kan ikke tilskrives ham… og den er derfor ikke en del af hans værk.

Michael Thomsen

on20. January 2011

Barks’ egne oliemalerier er så ulideligt grimme og kitschede at jeg har svært ved at se hvorfor man skulle tage ham som endelig autoritet i farvelægningsspørgsmål. Der er nu engang ingen der kan være gode til det hele.

Det kan da godt være at han har godkendt farvelægningen i de der gamle Gladstone album. Men han var jo en gammel mand uden den hel vilde forstand på computerfarvelægning, og der var vel også mange der først i 1990erne endnu ikke havde fattet hvor stor en grafisk kliche de der Photoshop fade-effekter ville blive når alle begyndte at (mis)bruge dem.

Thomas

>…Barks’ egne oliemalerier er så ulideligt grimme og kitschede at jeg har svært ved at se hvorfor man skulle tage ham som endelig autoritet i farvelægningsspørgsmål…

Er det noget du kan forklare eller skal det bare tages subjektivt ?

Michael Thomsen

Det er rimeligt subjektivt. I modsætning til Matthias har jeg ikke studeret kunsthistorie, og har ikke det nødvendige ordforråd til at diskutere malerkunst. Jeg ved bare at min subjektive smag fortæller mig at fx Picasso, Egon Schiele og Miró er seje malere, mens Barks overvejende er livløst nørd-kitsch. Der sker et eller andet når man overfører 2D-tegninger til malet ‘3-d’. Nogle gange bliver resultatet creepy og livløst. Jeg synes Barks hælder mest i den retning. Nogle ‘store’ malere har også en ret creepy og livløs stil, Salvador Dali fx, men i hans tilfælde passer stilen ind i hans motivverden.

Matthias Wivel

on20. January 2011

Ja, og en enkelt anekdote om et blå tag eller en sides prøvefarvelægning foretaget længe efter han var holdt op med at tegne serier gør sgu heller ingen sommer, når man skal tage beslutninger om farvelægningen af årtiers produktion.

De originale hæfter var aldrig ment som 100% Barks, heller ikke af Barks selv: de blev til i henhold til en industriel proces, der dikterede hvordan tegneserier så ud. Nej, Barks farvelagde dem ikke selv, men han vidste godt hvordan tingene fungerede. Og hvad enten han var utilfreds eller ej, var de trykte hæfter det endelige værk, som hundredetusinder af folk læste dengang. Ikke et “definitivt” grundlag at farvelægge på, men et der kan forsvares bedre end noget andet jeg har set.

Men du ville altså foretrække den “Barks-godkendte” Carl Barks Library in Color? Nåmmen, så er det godt at den er til at skaffe antikvarisk eller fra forlaget. Ellers er der den opdaterede udgave af samme farvelægning i Carl Barks Samlede Værker.

Lars Jensen

Michael skrev: “Barks’ egne oliemalerier er så ulideligt grimme og kitschede at jeg har svært ved at se hvorfor man skulle tage ham som endelig autoritet i farvelægningsspørgsmål. Der er nu engang ingen der kan være gode til det hele.”

Hvortil Matthias svarede: “Ja”.

Så når det gælder farvelægningen af Barks’ historier, bør Barks — efter din mening, Matthias — ikke være en autoritet. Du er enig med mig i at “den oprindelige farvelægning ikke altid var optimal”, men du synes heller ikke at *din* holdning til farvelægning er den rigtige. Fantagraphics ønsker heller ikke at være autoriteter på det område. Så den eneste “autoritet” mht. farvelægningen af Barks’ historier er efter din mening de oprindelige farvelæggere. Folk, der nogle gange var gode… og andre gange mente at terracotta-tage var blå.

Og det forstår jeg bare ikke. Hvorfor er den oprindelige farvelægning nødvendigvis den “rigtige”? Hvis en eller anden gut er kommet til at farve Anders’ næb grønt, kan det da aldrig være “rigtigt”, bare fordi farvelægningen blev foretaget i 1950. (Hypotetisk eksempel.)

I øvrigt blev noget af materialet fra “Land Beneath the Ground” første gang trykt i Uncle Scrooge McDuck: His Life and Times fra 1981. Vil det sige at du foretrækker at Peter Ledgers farvelægning af dén specifikke side bliver benyttet i Fantagraphics-udgaven… fremfor en mere, øh, *afdæmpet* version?

>, og en enkelt anekdote om et blå tag

Jeg nævnte det blå tag, fordi du, med henvisning til en diskussion på CBR, hævdede at Fantagraphics ville rette “åbenlyse fejl”. Selv om Fantagraphics i samme diskussionstråd sagde at de *ikke* ville rette dén fejlkolorering.

Du forklarede forresten aldrig, hvorfor man ikke nødvendigvis kan stole på Joe Cowles mht. Barks.

> eller en sides prøvefarvelægning foretaget længe efter han var holdt op med at tegne serier gør sgu heller ingen sommer, når man skal tage beslutninger om farvelægningen af årtiers produktion.

Jeg nævnte også at Barks kunne lide farvelægningen i Carl Barks Library in Color. Så der er betydeligt mere end 1 side at holde sig til, hvis man skulle have lyst til at nyfarvelægge Barks’ værk.

> Men du ville altså foretrække den “Barks-godkendte” Carl Barks Library in Color? Nåmmen, så er det godt at den er til at skaffe antikvarisk eller fra forlaget. Ellers er der den opdaterede udgave af samme farvelægning i Carl Barks Samlede Værker.

Jeg nævnte CBLiC og prøvefarvelægningen, fordi du hævdede at Fantagraphics ikke har Barks “til rådighed som konsulent og kan derfor ikke farvelægge efter en eller anden idé om hvad han ville have foretrukket”. Hvis det var dét, der var grunden, kunne de jo bare slå op i de bøger.

I øvrigt kan jeg slet ikke se, hvorfor det faktum at Barks ikke er til rådighed skulle spille nogen rolle for dig, når du alligevel synes at hans meninger om farvelægning er ligegyldige. Ikke at du nødvendigvis tager fejl… Men hvorfor så bringe den begrundelse på banen?!

Og om jeg foretrækker den ene eller den anden farvelægning er da ligegyldigt for diskussionen om, hvorvidt den oprindelige farvelægning pr. definition er den “rigtige”.

> Og hvad enten han var utilfreds eller ej, var de trykte hæfter det endelige værk, som hundredetusinder af folk læste dengang.

Det kommer an på, hvad du mener med “værk”. Som jeg skrev i en tidligere post: “Hvis du mener ‘den Amerikanske førsteudgivelse, som den så ud i bladene’, så har du ret. Hvis du mener ‘Carl Barks’ værk’, så tager du fejl. Barks havde ingen indflydelse på den oprindelige farvelægning, så den kan ikke tilskrives ham… og den er derfor ikke en del af hans værk.”

For nogle år siden udgav DC Comics en pæn portion af deres Legion of Super-Heroes-historier i indbundet format. Farvelægningen var ny, men man havde valgt at efterligne den oprindelige farvelægning, fordi det var sådan, historierne i sin tid blev præsenteret.

Da Egmont lavede deres samlede Carl Barks-serie, fik de lavet en farvelægning, der — efter deres mening — fremhævede Barks’ tegninger bedre end den oprindelige farvelægning havde gjort.

Med andre ord: DC Comics prøvede på at være trofaste overfor de oprindelige bladudgivelser. Egmont prøvede på at være trofaste overfor Barks’ tegninger.

Måske har Fantagraphics valgt at benytte fremgangsmåde nr. 1. Og der er ikke nødvendigvis noget galt med den ene eller den anden metode. Men det er altså forvirrende, Matthias, hvis Fantagraphics benytter fremgangsmåde nr. 1 og du så antyder at de benytter fremgangsmåde nr. 2.

(I øvrigt hedder Egmonts serie Carl Barks’ Samlede Værker. Bemærk apostroffen. 🙂 )

Michael Thomsen

Jeg forstår ikke helt pointen med at køre diskussionen så langt ud. Som Matthias allerede har sagt, så findes der allerede to udgaver med moderne (muligvis Barks-godkendte) computerfarver man kan købe antikvarisk, hvis eens smag går i den retning. De af os med en fetich for tids-autentiske retro-50er-farver kan så købe den nye Fantagraphics-udgave. Barks er død, så han kan ikke supervisere en ny udgave.

Lars Jensen

> Jeg forstår ikke helt pointen med at køre diskussionen så langt ud.

Jeg har bare prøvet på at finde ud af, hvad Matthias mente.

> Som Matthias allerede har sagt, så findes der allerede to udgaver med moderne (muligvis Barks-godkendte) computerfarver

Hvorfor tror du, det kun er “muligvis”?

> Barks er død, så han kan ikke supervisere en ny udgave.

Som jeg skrev i min forrige post: Jo, han kan.

Matthias Wivel

Lars, det begynder at blive pindehuggende pedantisk, det der, men en sidste gang for Prins Knud:

Jeg synes ikke altid lige godt om den oprindelige farvelægning (modsat hader jeg den heller ikke, og synes faktisk den er bedre end alle de nyfarvelægninger jeg har set), men jeg mener uanset hvad, at den kan forsvares historisk, for originalhæfterne *er* de originale værker. Barks’ originalsider er ikke den færdige tegneserie, det er hæfterne.

Dertil tilføjede jeg, at en anden måde man *kunne* forsvare en given farvelægning var, at den var godkendt af Barks, der trods alt stod for broderparten af arbejdet. Jeg sagde ikke nødvendigvis, at det ville være en god idé, men at det ville kunne forsvares. At han har udtalt sig posititivt om Peter Ledgers og Egmonts vandalisme synes jeg imidlertid ikke nødvendigivs retfærdiggør noget som helst — de roser er sandsynligvis faldet i venskabeligt lag og hverken udtryk for skaberens holdning på skabelsestidspunktet eller for en skaber, der selv var direkte engageret i nyfarvelægningen. Dertil kommer at de farvelægninger allerede eksisterer, mens der ikke findes et genoptryk der er loyalt overfor originaludgaverne.

Mht. Cowles siger jeg ikke at han selv er uvederhæftig, blot at den pågældende kommentar faldt i en internetdiskussionstråd med de dertil hørende usikkerheder. Samme tråd rummede f. eks. nogle kommentarer af en ‘Russ Cochran’, som jeg har meget svært ved at tro er dén Russ Cochran.

Og selvom Cowles fremfører en anekdote om Barks mening om farvelægningen af et tag, hjælper det jo ikke med farvelægningen af de titusindvis af billeder, hvortil vi ikke har hans samtidige kritik. I tilfælde som grønne næb siger Kim Thompson i øvrigt at de ville rette fejlen.

Ida Holst

on17. July 2011

Alt ovenfor blev skrevet i januar. Nu er vi i juli, så hvad er status for projektet? Hvornår kommer serien på dansk? Det lader da til at man bør vente på denne udgivelse i stedet for at jagte den første version af de samlede CB værker.

Matthias Wivel

on17. July 2011

Første bind er planlagt til oktober eller november i år. Jeg tror næppe der kommer en dansk udgave.

Michael Thomsen

on3. August 2011

Så er der farvelægningseksempel: http://www.fantagraphics.com/images/stories/solicitations/previewsoctober2011-donaldduck.pdf

Jeg ser ingen grund til at klage. 🙂

(dog må man så åbenbart leve med ‘gradients’ på forsiderne. Men whatever.)

Matthias Wivel

Det ser generelt fint ud, men jeg ved ikke helt hvad vi skal med de der blå airbrush-effekter mellem svellerne i skidsdækket og Anders’ “autoritetsliner”?

Og ja, den forside. Suk.

Michael Thomsen

Fantagraphics har lige sagt på facebook at:

“That’s only the preliminary cover! The final cover will be much different.”

🙂

Michael Thomsen

https://www.facebook.com/pages/The-Carl-Barks-Library/183627345037675?sk=wall

hov, nu er coveret på facebook sammen med andre eksempler, og det er SMUKT!! 😀

Thomas S

Og så er der Hans Christian Anderson i promopjecen:
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=183629221704154

Matthias Wivel

Mere. Det ser sgu godt ud.

Lars Jensen

Lyserøde murstensvægge og indervægge, der skifter fra lyseblåt til knaldgult fra ét billede til et andet “ser sgu godt ud”?!?!

Ja ja, jeg ved det. På en eller anden måde er dén farvelægning respektfuld overfor Carl Barks, selv om han ikke brød sig om den.

Matthias Wivel

Den gule på væggen hos de firkantede folk er måske en anelse skarp, men man skal huske på at det er tiltænkt tryk (på ubestrøget papir, håber jeg) og nok kommer til at se lidt anderledes ud der end på skærmen. Ellers spiller det da fint. Jeg kan ikke se problemet.

Jeg har aldrig sagt at farvelægningen er respektfuld overfor Carl Barks, blot at ideen med at holde sig (mere eller mindre, som vi ser) til originalhæfterne er historisk retfærdiggjort. Og den er under alle omstændigheder mere respektfuld overfor værket end nogen anden farvelægning af de serier til dato.

Lars Jensen

Jeg tænkte mere på de 1-siders, man kan se på http://www.fantagraphics.com/component/option,com_myblog/show,Walt-Disney-s-Donald-Duck-Lost-in-the-Andes—a-new-look-in-our-promo-brochure.html/Itemid,113/ . I gagget med sælgeren har forretningen en lyserød ydermur. I gagget, hvor Ungerne er babysittere, er væggen bag Ungerne blå i rude 3 og gul i resten af historien. I gagget med fjernsynet er væggen bag fjernsynet hvid, bortset fra den sidste rude, hvor den er blå. Og der er sikkert andre eksempler.

Jeg synes altså ikke, det er en dyd at efterligne sjusket farvelægning.

Matthias Wivel

Tjah, det kan ikke rigtig bringe mit pis i kog. Naturalisme er helt klart et parameter man bør tage alvorligt, når man farvelægger Barks, men det vigtigste er, at farverne understøtter billede-til-billede-fortællingen uden at forstyrre, og her synes jeg ikke der er de store problemer.

Derudover synes jeg faktisk sagtens man kan argumentere for, at de farveskift styrker fortællingen, fordi de dynamiserer siden på en måde uniform farvelægning ikke ville gøre. Jeg tror ikke det blot er sjusk.

Kunne det være gjort bedre? Sikkert — jeg er heller ikke vild med den lyserøde mur — men det her er langt fra dårligt og som sagt tæt på originalværkerne, på godt og ondt.

Michael Thomsen

http://farm4.static.flickr.com/3347/3279340623_d314b989aa_o.jpg

Det ser pissegodt ud. Det er god æstetik – det er Roy Lichtenstein farver, inkl. (måske især) den lyserøde: http://farm3.static.flickr.com/2623/4199201202_bc762749b1_o.jpg

Fuck realisme – Art rules!

Michael Thomsen

http://www.paintinghere.com/UploadPic/Andy%20Warhol/big/Mao%20Pink%20Shirt.jpg

Warhol var jo også meget glad for lyserød.

http://1.bp.blogspot.com/_nR0dx3U1pKI/TT_hgi-xQrI/AAAAAAAAAU0/xOQaznA6e48/s1600/warhol-pink%2Bcar%2Bcrash.jpg

Pop-kunstnerne tog jo mange af deres farve-ideer fra den tids tegneserie-hæfter. Det som de erkendte va,r at dens tid tekniske begrænsninger af forskellige grunde resulterede i noget af stor æstetisk skønhed. Nutidens photoshop-farver kan ganske enkelt ikke følge med, det ender alt for let i det rene farvelade, eller i kedelig realisme.

Matthias Wivel

Jeg er ikke uenig (selvom den lyserøde måske skærer lidt i øjnene her).

Til en vis grad mener jeg nu stadig at naturalisme er et vigtigt parameter his Barks — tænk “Lejr-Turen,” “Den gyldne hjelm,” eller “Det mangentarøde frimærke,” f.eks.

Michael Thomsen

De lange episke historier lægge vel også op til en lidt mere realistisk farvelægning. Men jeg synes absolut ikke lettere pop-art agtige farver skader historierne der foregår i Andeby… som min kæreste sagde, da jeg refererede diskussionen for hende: “Hallo, der er tale om talende ænder der bor i Andeby, og han bekymrer sig om at en mur er lyserød?” Nogle gange kan dem der har lidt afstand til emnet godt være gode til at sætte tingene i perspektiv. 🙂

Lars Jensen

Michael:
“som min kæreste sagde, da jeg refererede diskussionen for hende: ‘Hallo, der er tale om talende ænder der bor i Andeby, og han bekymrer sig om at en mur er lyserød?’”

Det var dog en sært personlig måde at reagere på, både fra hendes og fra din side. Jeg kunne sikkert også finde en-eller-anden, der kunne sige noget lignende om dig, og så poste det her på Nummer 9… men det har ikke rigtigt noget med selve diskussionen at gøre, vel?

Mere sagligt: Måske bør du forklare hende at hun sammenligner to forskellige ting.

Intelligente levende væsener i Andeuniverset er ikke realistisk udformede. De ligner ikke mennesker, men derimod antropomorfiske dyr (ænder, grise, hunde osv.). Det er det “leap of disbelief”, man som læser er nødt til at tage for at kunne acceptere Ande-historierne: at ænder kan gå rundt med hatte og stokke og at grise kan være borgmestre.

I Andeuniverset er mure, vægge, gulvtæpper, stole o.l. derimod særdeles realistisk udformede. Her er man ikke nødt til at tage et “leap of disbelief”: de ligner ting i vor verden. Det er derfor, Anders Ands fjernsyn ligner et “menneske-fjernsyn” og Onkel Joakims båd ligner en “menneske-båd”. Og det er derfor, de normalt farvelægges så de har samme farver som tingene i vor verden.

Lad os tage et eksempel fra et helt andet tegneserieunivers: Tintin-albummet “Månen Tur-Retur” (eller hvad det nu hedder på dansk). Tintin er totalt urealistisk tegnet; der er intet menneske, der nogensinde har set sådan ud. Alligevel har vi det formentligt allesammen OK med hans udseende; sådan ser Tintin bare ud. Men hvis nu Månen havde været farvet grøn i det album, ville vi sandsynligvis *ikke* have accepteret den farvelægning… fordi den farve har Månen ikke i vor verden. Og den farve bør Månen ikke have i en “realistisk” historie som “Månen Tur-Retur”!

Forstår du? Det ene er et “leap of disbelief” vi som læsere villigt har foretaget, det andet er en farvelægning der føles urealistisk.

Jeg håber meget, din kæreste forstår det her indlæg. Ellers vil jeg gerne komme med flere eksempler.

Thomas Thorhauge

De unaturalistiske farver er konge.

Steffen Rayburn-Maarup

De der blegrøde mursten virker vældigt bekendte. Farvepaletten i amerikanske comic books i midten af forrige århundrede var af tekniske årsager meget begrænset, og den mur var garanteret en 20% magenta.

Så kan man naturligvis diskutere, om man i dag skal bibeholde den farvelægning, men selv synes jeg, det passer godt til tegningerne. Også væggenes magiske farveskift…

Jeg håber også, at Michaels kæreste forstod indlægget.

Michael Thomsen

Der er vel ikke så megen grund til at blive ved med at diskutere det, folk reagerer forkselligt på æstetiske valg. Vi er bare nogle der kan lide ting fra gamle dage, og kan lide at de afspejler den tid de blev lavet i, hvis de skal restaureres. Jeg beklager hvis du tog det udbrud fra min kæreste personligt, det var ikke ment sådan, det var udelukkende ment som en illustration af at det er en lidt åndssvag diskussion. Og mine egne indlæg er vel i den forbindelse sikkert lige så åndssvage som dine. Det er spild af tid. folks smag er forskellig. Denne udgivelse er tydeligvis ikke henvendt til dig.

Michael Thomsen