Mit ufuldstændige citat kan virke misvisende på en uheldig måde. Det er jeg ikke interesseret i. Undskyld!

Til gengæld kan det fulde citat indirekte læses som om, nogen (jeg) har krævet ”at Dansk Tegneserieråd klart definerer, hvad en tegneserie er.”. Så kategorisk og naivt mener jeg ikke, jeg har ytret mig. Jeg føler mig som offer for en misforståelse eller i det mindste en klar overdrivelse.

————-

Retfærdigvis (inden flere debattører kommer efter mig) er der noget andet, jeg skal nævne:

På spørgsmålet fra salen, ”hvad skal vi bruge definitioner til?”, svarede Fredrik Strömberg noget i retning af:

”Ingenting. For almindelige mennesker er definitioner sikkert ikke så vigtige.” og tilføjede: ”I den akademiske verden skal vi vide, hvad vi taler om”.

NB: Desværre kan jeg ikke huske ordvalget i første del af svaret. Der kan mangle noget, men betydningen er ikke helt ved siden af.

Uden første del kan det måske komme til at lyde som om, Strömberg elitært insisterer på definitioner, hvilket han absolut ikke gør. Han fortæller blot, hvor det er naturligt og nødvendigt at anvende definitioner.

Og husk lige Carsten Søndergaards helt troværdige ord om Strömbergs bog: ”En uhyre læseværdig, interessant og også underholdende bog” (31. maj 2013, 00:00), især hvis nogen blev betænkelige ved kun at læse anden del af Strömbergs svar.

@ Johan

Hvis ét stk. billede indeholder sekvens (kompositbillede) – og på den måde evt. kan siges at indeholde to eller flere billeder (2+ billedlag), så er ”interafhængighed mellem billeder” (Kenn, 16. juni 2013, 17:47) stadigvæk et muligt kriterium, også for dem, der ”accepterer tegneserier på bare ét billede” (Johan, 18. juni 2013, 20:30).

I øvrigt ville det formentlig være en sjælden undtagelse med sekvens i et enkelt billede uden interafhænighed mellem sekvenserne.

Synes du i virkeligheden, det er lidt snyd at arbejde digitalt?

http://cdn.meme.li/instances/400x/22638205.jpg

Jeg sagde ikke: “Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se behovet” [underforstået: For definitioner overhovedet], men: “Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se behovet for, at Dansk Tegneserieråd klart definerer, hvad en tegneserie er.”

Det kan være rasende frugtbart i en akademisk sammenhæng at forsøge at nærme sig en definition. Jeg ser det bare ikke som Rådets opgave, og selv har jeg heller ikke tid til at fedte med det, selv om det kunne være sjov.

I dag ved vi mere om, hvorfor, eller i det mindste om hvor, vi er uenige mht., hvad tegneserier er.

Min indledende kritik / indignation udsprang af en (efter min mening) tilsyneladende manglende interesse for (et kriterium om) ”indbyrdes afhængighed” – interafhængighed – mellem to eller flere billeder. Debatten om kriterier har dog drejet sig mere i retning af, hvad der overhovedet konstituerer to eller flere billeder – ikke uinteressant med mindre kriterier er uinteressante.

————-

Kan vi bruge definitioner til noget?

Et skridt tilbage fra den nørdede neddykning i definitionernes hårsplittende eksercits har vi også fået belyst holdninger til spørgsmålet om, hvad vi i det hele taget skal bruge definitioner til, eller om, hvorfor vi evt. skal vide, hvad tegneserier er. Her er nogle pluk fra tråden (en smule ude af kontekst, ganske vist) plus lidt ekstra:

Steffen Rayburn-Maarup: ”Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se behovet” (27. maj 2013, 22:41).

Matthias Wivel: ”At udvide folks forståelse af tegneseriens tradition [...] ville i hvert fald være bedre end konsolideringen af rigide og dybest set uoverbevisende og begrænsende definitionsforsøg.” (27. maj 2013, 23:17)

Kristian Bang Larsen: ”Jeg ser ingen grund til at dansk Tegneserieråd skal definere hvad en tegneserie er, men gode grunde til at Pingprisen skal gøre det.” (30. maj 2013, 13:04)

Dan R. Knudsen: ”[...] jeg [kan] ikke forstå skrækken for en definition” (3. juni 2013,16:23), ”denne trang til at ALT skal være tegneserier syntes jeg komplet udvander begrebet.” og ”Definitioner gør at vi kan skelne det ene fra det andet.” (begge 13. juni 2013, 15:54)

Johan F. Krarup: ”At kriterierne for, hvad man kan kalde “tegneserier”, er uhåndgribelige og vilkårlige iht. institutionsteorien er vel netop en pointe med denne teori: At den undsiger sig at “definere”.” (6. juni 2013, 22:50)

Jacob: ”[...] jeg tror at tegneserien vil blive knust i den store kunst-maskine” og ”[...] jeg synes bare ikke at det er godt hvis “institutionsteorien” vinder, og derfor kan jeg godt forstaa dem der gerne vil debattere hvad definitionen paa en tegneserie er” (7. juni 2013, 10:27)

Kristian Bang Larsen: ”[...] en del af jer definitions-modstanderne tror en definition vil begrænse hvad der kan kaldes en tegneserie [...] Men det kan lige vel gå omvendt: at manglen på en definition begrænser feltet.” (7. juni 2013, 11:29)

Thomas Thorhauge: ”[...] jeg [har] det helt personligt sådan, som sagt, at jeg er ligeglad” (10. juni 2013, 11:37)

Thomas S: ”Jeg kan genkende tegneserieessens, når jeg ser det, men det betyder ikke, at jeg kan opsætte en tommelfingerregel for, hvor meget der skal være til stede, før jeg bruger begrebet tegneserie. Og jeg er også ligeglad, bare jeg kan lide smagen.” (10. juni 2013, 13:33)

Lad mig tilføje til tråden:

Fredrik Strömberg: ”I den akademiske verden skal vi vide, hvad vi taler om” (på Copenhagen Comics 2013, efter hukommelsen, 2. juni, 2013).

Undertegnede: Selv udenfor den akademiske verden, kan det være en fordel at vide, hvad man taler om.

Tak for linket. Det var spændende læsning. Modsat at se filmen Man Of Steele ( = MOS ), som var jævnt kedelig i mine øjne.