Det var distributionen der manglede for mig, tror jeg… og iPad, Kindle, etc. har s’gu gjort det okay nemt at følge en serie – samt at udgive den. Og billigere, ej at forglemme. Glæder mig til at se hvad fremtiden vil holde på den front.

Godt i er her – har nydt de fleste af Jeres artikler.

Godt gået nummer 9!

Du fremhæver termen medier på bekostning af genrer. Som medieforsker Jeppe Bundsgaard har gjort opmærksom på, mener vi ofte noget meget forskelligt med begrebet ‘medier’. Hvad får dig eksempelvis til at hævde at skriftsprog er et medie? Det er rigtigt at tegneserier betegnes som et medie, men det er jo ikke en medieteknologi på samme måde som f.eks. fjernsynet. Det er snarere en udtryksform som kan formidles gennem forskellige kanaler (papir, væg, tablets).

Inden for litteratur arbejder man ikke kun med genrebegrebet i forhold til humor, spænding osv. – som du nævner og som man typisk kategoriserer tegneserier – men også i forhold til blandingsformer. Man har eksempelvis traditionelt kaldt billedbogen en genre. Nu begynder flere forskere (bl.a. Elina Druker) dog at tale om billedbogen som et medie. Man kunne også nævne grafiske romaner, som af mange der arbejder med litteratur opfattes som en genre (hvilket er forståeligt hvis sammenligningsgrundlaget er superhelteserier men diskutabelt når man bruger en bredere målestok). Det er således vanskeligt at finde fælles fodslag når det gælder termerne medie og genre. Bl.a. derfor bruger jeg nogle gange termen billedfortællinger som betegnelse for både tegneserier og billedbøger (hvilket også giver god mening i forhold til nogle af de nyere ting, som jo ofte trækker på begge udtryksformer).

Når jeg hævder at billedsiden opprioriteres skal det forstås på baggrund af den konvention der foreskriver at billeder i bøger til børn udfases i takt med børnenes alder (og stigende læsetekniske kompetencer). Det lader til at være ved at ændre sig (også hvad angår fagbøger og undervisningsmaterialer) og det synes jeg er en spændende og glædelig udvikling.

Genrer i børnelitteraturen blandes (gys med humor o.a.), ja, men hvad har det med blandingen af tekstbog, illustrationer og tegneserier at gøre? Sagen drejer sig jo slet ikke om genrer, for tekstbogen er ikke en genre, illustrationer er ikke en genre, tegneserier er ikke en genre. Det, der er sagen her, mener jeg, er den iøjnefaldende blanding af to medier – blandingen af skriftsprog og tegneserier. Nogle påstår tilmed, at tegneserier er en kunstart – angivelig skulle det være ”nummer 9” på en liste…

Tillad mig uskyldigt at gøre opmærksom på, at set fra en anden synsvinkel – fx. fra en tegneserielæsers – kan blandingen af tegneserier med blokke af ren tekst eventuelt ses som en opprioritering, ikke af billedsiden, men af tekstsiden. Spørgsmålet er, hvad udgangspunktet er, skriftsprog eller tegneserier? Hvad, der prioriteres, kan diskuteres.

Og hvad ligger der på bordet: Peter Kiellands Suicide Joe

- og dér fandt The Comics Journals Joe McCulloch den:

http://www.tcj.com/this-week-in-comics-51612-thats-my-name/

Angiveligt følger han op på artiklens korte signalement af Kiellands A3-tegneserie med en større sag senere – skrevet i samarbejde med kritiker og serieskaber Matt Seneca.