Tegneserie-PR behøver ikke være svært

For godt et halvt år siden fik jeg muligheden for at smide en lang række råd og betragtninger omkring PR i hovedet på en forsamling spiludviklere. Tanken var at give spiludviklerne et indblik i, hvordan jeg som skrivende journalist oplever henvendelser fra branchen og ikke mindst give dem en fornemmelse af, hvad de kunne gøre for at forbedre mulighederne for at få en journalist som mig til at give dem omtale i medierne.
Der er selvfølgelig en lang række forskelle mellem spilbranchen og tegneseriebranchen, men rigtig mange af de råd som spiludviklerne fik med hjem den dag, synes jeg i høj grad kunne gøre gavn blandt tegneseriefolk – såvel udgivere som udøvere.

 

Alle er ligeglade!

Der er ingen, der er interesseret i din tegneserie!
Det er i udgangspunktet helt utroligt uinteressant, at der er udkommet en ny tegneserie. Det er sjældent en god historie i sig selv at et forlag eller en serieskaber har udgivet noget nyt. Der skal lidt mere kød på bordet. Der skal være en mulighed for, at journalisten kan vinkle historien på en måde, så den også er relevant eller interessant for at de læsere, som ikke lige er i målgruppen for selve udgivelsen.
Den gode historie er selvfølgelig unik fra udgivelse til udgivelse, men historier om mennesker er altid godt stof – overvej derfor, om det ikke er personen bag udgivelsen, der i virkeligheden er den gode historie. Men det kan også være omstændighederne omkring værkets tilblivelse, de større kulturelle sammenhænge, emnet, udførslen og så videre.
Den gode historie kan findes mange steder. Men du bør som serieskaber eller udgiver gøre dig overvejelser omkring, hvorfor det overhovedet kunne være interessant for en journalist at skrive om din udgivelse længe inden, at du går pressen i møde. Hvis du først begynder at tænke i PR den dag udgivelsen ankommer i en kasse fra trykkeriet, så har du allerede tabt de fleste muligheder på gulvet.

 

Få nogle venner

Det er hårdt arbejde at holde et netværk til journalister og formidlere ved lige, sætte historier i gang og følge op på dine henvendelser. Specielt hvis du husker på, at nogle af de vigtigste formidlere i dag ikke kun er journalisterne ved de store dagblade men i lige så høj grad bloggere og meningsdannere på nettet og de sociale medier. Det er denne sidste gruppe, der kan sætte gang i den positive mund-til-mund omtale, som er umulig at købe sig til.
Det er derfor vigtigt at få sig gode ”venner” blandt formidlere. Venner som så af egen interesse holder øje med, hvad du går og laver rent professionelt, fordi de har en personlig interesse i at formidle historier om dit projekt. Disse formidlere er interesserede i at få gode historier ud om mediet, og har langt nemmere ved at sælge dig videre som en god historie til en redaktør end den pressemeddelelse, som du måske selv havde planlagt at sende ud.

 

Udtænk et pitch

Igen er vi tilbage til det med at have tænkt over tingene på forhånd. Det er en god idé at have et godt og ligetil svar på hånden til de tidspunkter, hvor du bliver spurgt, hvad din nye udgivelse handler om.
Journalister bombarderes med muligheder, indtryk, pressehenvendelser og nye historier hver eneste dag. Det er ikke altid, at der er tid til at høre den lange forklaring om alle de værker, som din udgivelse er en intertekstuel reference til, mens du samtidig påpeger, hvordan siderne er malet med tårer fra din afdøde kælekanin.
Gør det kort, præcis og fængende. Så skal den interesserede journalist nok spørge ind til værket, hvis du blot i dit indledende pitch formår at sandsynliggøre, at der er en god historie at hente.

 

Du skal bruge materiale

Sørg for at have styr på billedmateriale – hvis der ikke er billeder til en historie, så eksisterer historien simpelthen ikke. Så finder journalisten noget andet at skrive om.
Du skal sørge for fx at have foto af dig selv, udgivelsens forside, eksempler på udgivelsens indmad, skitser og gerne en kortfattet biografi.

 

Og dit materiale skal være godt

Antallet af gode historier, der aldrig er blevet til noget, fordi det tilgængelige billedmateriale var for ringe, er meget stort. Nej, en JPEG af udgivelsens forside i en opløsning på størrelse med et frimærke kan ikke bruges til noget som helst.
Sørg for at billedmaterialet er tilgængeligt i en høj opløsning – og hvis du er rigtig sej, sørger du for, at der både er web- og printversioner tilgængelige. Men billedmaterialet i den høje opløsning er selvfølgelig vigtigst, så kan webfolket altid selv sørge for at skære pixels fra inden publicering.
Portrætfotoet af dig selv bør heller ikke være et pasfoto eller tilsvarende uinspireret – på alt for mange forfatterportrætter ligner personen mest af alt et rådyr fanget i forlygterne på en bil. Såvel forlag som udøvere ville gøre sig selv en kæmpe tjeneste ved at investere i en ordentlig portrætfotograf. Hvis du samtidig sørger for at få taget foto i både høj- og bredformat, så åbner det også op for en række grafiske muligheder for medierne.

 

Gør det nemt

Det nytter ikke noget at have godt billedmateriale til pressen, hvis det ikke er til at få fat i.
Gør det nemt for journalisterne at finde materialet på din webside, og lad være med at tro, at det er fint nok, at du tilbyder at fremsende materialet ved personlig henvendelse via mail eller telefon. Præcis det tidspunkt, hvor en journalist skal bruge forsiden på din nye udgivelse, er netop den dag, hvor du er til barnedåb i Jylland – og så ender journalisten med at finde noget andet og lettere tilgængeligt at skrive om.
En adgang til billeder på din webside behøver hverken at være nydelig eller pæn – den skal blot være effektiv. Faktisk er det helt fint, hvis du vælger at placere billedmaterialet i en offentlig tilgængelig mappe i Dropbox eller lignende cloud-tjeneste.

 

Gem noget materiale af vejen

Men på trods af at dit billedmateriale i udgangspunktet skal være let tilgængeligt, så bør noget af det også være svært tilgængeligt. Du bør gemme billedmateriale, som du kun stiller til rådighed for den helt unikke artikel eller omtale. Billedmateriale som du gemmer til det stykke journalistik, hvor du gerne vil give mediet noget unikt at illustrere med, som deres læsere ikke allerede har set en masse andre steder før.

 

Og slet gammelt materiale

Sørg for at holde dit tilgængelige billedmateriale opdateret, og få slettet de illustrationer, forsider og protrætter, som du ikke længere ønsker at se benyttet i medierne. Hvad end det skyldes, at en udgivelse for eksempel er udsolgt, har fået en ny forside eller et figurdesign har ændret sig.
Der er ingen grund til at stille billedmateriale til rådighed, som ikke længere tjener dine interesser.

5 tanker om "Tegneserie-PR behøver ikke være svært"

  1. Der er givetvis gode pointer, i det du skriver. Jeg har kun læst indlægget igennem én gang, og måske er der gode ting at sige om det, du skrev. Men dybest set lød det mere som en markedsanalyse, end en virkelig interesse i tegneseriens kunstneriske udvikling.

  2. @Jørgen.
    Det er ikke en markedsanalyse på nogen måde overhovedet.
    Det er heller ikke et blogindlæg, der er tænkt at fremme tegneseriens kunstneriske udvikling.
    Det er udelukkende ment som et værktøj til den serieskaber eller serieudgiver, der gerne vil øge egne chancer for at få medieomtale af sine produkter… Det er jo dumt at gå glip af potentielt gavlig omtale i pressen, blot fordi det praktiske benarbejde ikke er i orden.

  3. Som anmelder har det overrasket mig hvor sjældent forlagene har billeder fra tegneserien (i trykkvalitet) liggende på deres hjemmeside, når de vil have en tegneserie anmeldt. Så skal jeg stå og scanne eller også ender jeg med at google mig frem til nogle sider på originalsproget. Det er bare dårligt fodarbejde fra forlagets side (især når vi tænker på at det er et så billedbåret medie som tegneserier), og mindsker både muligheden for omtale, og gør at forlaget har mindre mulighed for at styre processen, ved for eksempel at vælge hvilke sider der skal fremhæves.

  4. Tak for et interessant indlæg. Jeg tager anbefalingerne til efterretning og vil så pusle videre med mit eget tegneserieprojekt. Nu mangler jeg så bare nogle grædende kælekaniner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *