Tegneseriemagere søger marked

Det var en glædens dag i slutningen af november, da det endelig stod klart, at Danmark får en uddannelse i tegneserier. Det var derfor heller ikke overraskende, at Thomas Thorhauge, formand for Dansk Tegneserieråd, greb til de mere svulstige gloser og med rette udtalte: ” Det er vel nok den største enkeltstående begivenhed i den danske tegneseries historie.”

I den let nørdede, men til tegneserien meget dedikerede, gruppe Tegneseriefans på Facebook resulterede meddelelsen om den nye uddannelse i en herlig debat, som dog først lige skulle vride sig fri af et forblændet fokus på retorik og en til stadighed urimelig fordomsfuld indstilling til tegneserierådets formand. Spørgsmålet i gruppen lød jo netop umiddelbart meget rimeligt – nemlig om der overhovedet er idé i at uddanne i tegneseriemageri, hvis der ikke samtidig arbejdes på at etablere et rentabelt marked for tegneserier, så de nyuddannede kan leve af deres uddannelse.

Det er i hvert fald et rimeligt spørgsmål, hvis man har undladt at læse op på præmisserne for Professionsbachelor i Grafisk Fortælling – som er uddannelsens navn. Men det er samtidig også muligheden for at gøre sig nogle overvejelser omkring markedet.

Faktum er, at tegneserier i Danmark er en kulturel vare, som har det mere end svært i salgsleddet – de sælger simpelthen ikke særlig godt og slet ikke i forhold til, hvad de gjorde engang. Læserne er stille og roligt blevet tabt undervejs, og det er der rigtigt mange grunde til. Der er til gengæld ikke meget fremtid i at forsøge at tildele skyld og kaste med mudder. Ansvaret for den kommercielle situation, som tegneserien i Danmark befinder sig i, hviler såvel på udøverne som udgivernes skuldre, men er også blot et udslag af generelle tendenser, som også er gældende for en lang række andre kulturprodukter.

Det er mere interessant at diskutere, hvilke konkrete tiltag der skal til for at sikre tegneserien en fremtid i Danmark – eller om det overhovedet er sandsynligt, at der kan reetableres et kommercielt rentabelt marked for tegneserier i Danmark. Personligt tror jeg ganske enkelt ikke på det rentable marked. Det er ikke et udslag af sortsyn eller udtryk for, at jeg har givet op og kastet taleboblen i ringen. Det er en kombination af ren matematik og et ønske om at arbejde med mediet med en anden og mere realistisk tilgangsvinkel.

Lad os tage matematikken først og regne på en tegneserieudgivelse med en salgspris på 99,50 kr. i butikkerne (det skal jo helst være lidt billigt, for i enkelte dekatørers øjne er det jo prisen, der er udslagsgivende for, om en tegneserie kan sælge). Lad os også gå ud fra, at serieskaberen har fået en helt almindelig forlagsaftale med 15 % i royalty. Det betyder, at serieskaberen for hvert solgt album modtager 12 kr. (100 kr. minus moms = 80 kr. 15 % heraf er 12 kr.) … værsgo at regne videre herfra. Jeg kan røbe, at serieskaberen først runder 100.000 kr. i indtægt omkring album nr. 8.333.

Der skal med andre ord sælges rigtigt mange tegneserier, før der er en årsløn i hus – men nu tager regnestykket selvfølgelig heller ikke højde for bibliotekspenge eller potentielt salg til udlandet. Det er dog samtidig værd at huske på, at selv de salgstal, jeg kender til på tegneserier, der det seneste år har høstet anmelderroser og efterfølgende solgt godt, ligger på godt og vel omkring 3.000 eksemplarer.

Der er selvfølgelig også andre aflønningsmodeller forlag og serieskabere imellem. Men selv hvis der indgås en aftale om en 50/50-deling af overskuddet på en udgivelse (altså efter break-even), så kaster et solgt oplag på 1.000 eksemplarer i samme udsalgsprisklasse ikke mere end 15.000 – 20.000 kr. af sig – mange udgivelser kommer i et endnu mindre oplag.

Jeg har meget svært ved at se salgstallene stige i en så eksplosiv grad, at markedet for tegneserier flytter sig til et kommercielt interessant sted, hvor man som serieskaber kan leve af det – selv ikke hvis der var mulighed for et nyt ambitiøst projekt på niveau med Valhalla. Jeg vil dog gerne overbevises om noget andet, ligesom jeg til en vis grad håber, at mine matematiske evner har svigtet mig.

Tegneserien er blevet et nicheprodukt, og det behøver der ikke være noget galt med. Der er et lille marked for tegneserier i Danmark, og det er endda muligt, at vi gennem en ihærdig indsats kan gøre markedet lidt større – og i hvert fald arbejde på, at det ikke bliver mindre. Det kræver “blot”, at udgivere og udøvere gør sig umage og producerer tegneserier, som er værd at bruge tid og penge på.

Når “blot” ender i citationstegn, så er det, fordi dette er indgangen til en endnu længere debat og efterfølgende arbejdsindsats i forhold til bl.a. offentlig støtte til serieskabere, formidling, undervisning og institutionalisering. Det er alle opgaver, som Dansk Tegneserieråd har på den fortsatte dagsorden, nu da uddannelsen som Professionsbachelor i Grafisk Fortælling er etableret.

Så er vi tilbage ved, hvorfor uddannelsen er den vel nok største enkeltstående begivenhed i den danske tegneseries historie. For det første er det vigtigt at huske på, at uddannelsen både har et internationalt sigte i forhold til såvel optag af elever som i forhold til de færdiguddannedes kunnen og virke. Vi kommer til at se grafiske fortællere som ved, at deres fremtid lige så vel kan ligge uden for landets grænser som indenfor.

Det er også nok så vigtigt at tro på, at vi får grafiske fortællere at se, som ved, at tegneserier ikke kun er et medie, men lige så meget et værktøj til brug for fx konceptudvikling. Der er i mine øjne intet problem i, at adskillige af de færdigudannede måske slet ikke har lyst til at lave tegneserier som sådan, men i stedet benytter deres tillærte evner i mere lukrative brancher som fx computerspil. En branche til hvilken Københavns Kommune har afsat midler med den målsætning at skabe 1.000 nye job – og guderne skal vide, at computerspilbranchen har brug for folk, der forstår at fortælle historier.

Men selvfølgelig og forhåbentlig får vi også en række nye og dygtige tegneserieskabere at se, som i kraft af deres udannelse kan tilføre den danske tegneseriebranche tiltrængt nyt blod og kvalitet. Det bliver tegneserieskabere, som i kraft af deres udannelse får mulighed for at afprøve alle de ting, der slet ikke fungerer, uden at skulle tilbringe alt for mange år med at være “lovende talenter”. Serieskabere der har alle chance for at debutere på et langt højere niveau, end det vi har set i mange år.

Tanken om en tegneserieuddannelse er på ingen måde ny – der var allerede planer om en uddannelse i midten af firserne, men desværre ikke de rette omstændigheder, ressourcer eller personer, der kunne få alle enderne til at mødes dengang. At det ikke lykkedes at stable en uddannelse på benene for 25 år siden er ikke noget, nogen skal bebrejdes.

Men tænk om det var lykkedes – tænk om mange af de danske serieskabere, der siden dengang har fået deres debut og etableret sig som serieskabere, illustratorer med videre havde haft mulighed for at uddanne sig i grafisk fortælling. Tænk om de havde haft mulighed for så at debutere på et langt højere niveau med såvel et internationalt udsyn som potentiale. Tænk bare. Det er derfor Thomas Thorhauge har ret, når han kalder det for den vel nok største enkeltstående begivenhed i den danske tegneseries historie.

22 tanker om "Tegneseriemagere søger marked"

  1. Selve ideen om at sælge albums er muligvis forældet. Det er mere spændende at se på fremtiden indenfor digitale tegneserier. Hvis man oversætter til engelsk kan man hurtigt nå et international marked igennem fx indyplanet.com, Lushcomics.com eller Graphicly.
    Men jeg tror stadigvæk ikke man ville kunne tjene noget særligt på det. Jeg nævner det bare fordi dit indlæg fokuserer meget på albums. Det er ikke for at rakke ned på nogen, jeg vil ikke starte noget debat drama, osv, osv.
    Det er bare for at bringe noget fokus på et spændende område. Jeg har selv en tegneserie på lushcomics.com som gerne skulle være til salg om 1-2 uger.

  2. @ Simon: Du har ret i at jeg som udgangspunkt tænker analogt i forhold til udgivelser af tegneserier – jeg tænker, at det der pjat med e-bøger forsvinder igen 🙂
    Spørg til side, så synes jeg det ville være mere end interessant at høre, hvad du får ud af Lushcomics, når din serie har været til salg noget tid – såvel i forhold til netværk, respons, anmeldelser som rent økonomisk.

  3. Regnestykkerne i indlægget fokuserer nærmest udelukkende på salg af album, som dermed kommer til at fremstå som den primære indtægtskilde for danske serieskabere. Intet kan imidlertid være mere forkert. Hvis vi bortser fra en håndfuld meget succesfulde albumserier, så har det historisk været helt andre steder end tegneserieforlagene, tegnerne har hentet deres indtægter. Selv har jeg over årene haft en indtægt på næsten 800.000 kr. på de tre Kurt Dunder-album, men kun 55.000 af disse modtog jeg fra Carlsen, der udgav serien. Resten kom fra blade og aviser, der trykte serien (233.000) og biblioteksafgift. Allerede inden Carlsen havde fået tilbudt at udgive Kurt Dunder som album, havde jeg rundet 130.000 i indtægt på serien.
    Jeg er sikker på, at selv for serier som Valhalla og Nofret har ophavsmændenes indtægter fra syndikering og biblioteksafgift oversteget royaltyen fra albumsalget. Og det vil formentlig være tilfældet også i fremtiden.

  4. Til Franks indlæg vil jeg tilføje at udover bib. pengene har der jo længe været forskellige støtteordninger som tegneserieskabere har kunnet gøre brug af, og flere er da støttet med alt fra 9.000 til 150.000 og måske endnu mere, og det ER da en slags indtægt. På den måde må jeg sige at jeg heller ikke forstår det sortsyn som har været fremført pga af en glædelig nyhed om en tegneserieuddannelse, jeg synes ikke tegneserien er værre stillet end børnebogsforfattere eller de skønlitterære, hvor størstedelen heller ingen eksemplarer kan sælge og også må tjene sine penge af andre veje.

  5. Det var ikke min mening at få det til at fremstå som om, at salg af album/bøger var den primære indtægtskilde for en serieskaber – det ved jeg jo udmærket, at det langt fra er. Matematikken var blot for at understrege, at det netop ikke er i salgsledet, at fremtidige (eller nuværende) serieskabere skal finde deres indtægt.
    Og netop ved at lægge fantasierne om et boomende salg til side, kan fokus rettes mod mere realistiske indtægtsmuligheder for tegneseriemagere.

  6. Taget i betragtning, at ikke engang i USA kan det betale sig at udgive (trykte) tegneserier på kommercielle vilkår, så forekommer det usandsynligt, at det kan lade sig gøre at etablere et egentligt album/hæfte-marked i lille Danmark.

    Men i den digitale verden er der muligheder for at tænke anderledes, hvad angår formater, distributionsalliancer, syndikering, osv. Jeg synes fx at WullfMorgenthalers digitale version er fremragende, både fordi den formentlig bygger på en god aftale mellem Politiken og tegnerne, og fordi den formår at ramme langt bredere end de tegneseriefans, tegneseriealbums normalt sigter efter som primær målgruppe.

    Mit håb til en uddannelse er derfor, at den også inddrager “iværksætteri”-elementer i forhold til at klæde de uddannede på til at nytænke – så de ikke bare bliver gode tegnere af trykte albums, der måske giver prestige blandt fans og andre tegnere, men ikke er en realistisk levevej.

  7. Først vil jeg lige sige tak til Frank – hvor er det befriende når nogen tør smide konkrete tal på bordet, og ikke bare luftige gisninger. Hvis der var lidt mere åbenhed omkring økonomien i den danske tegneseriebranche, så tror jeg det ville være nemmere at skabe et mere sundt miljø fremadrettet.

    Og derudover, så bliver jeg sgu ærlig talt lidt træt ind i sjælen, når folk bliver ved med at påstå at tegneserien aldrig kommer over det niché-niveau det selvsagt ligger på nu. Kommer vi aldrig op på det marked vi havde i 80’erne? Jo da. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre? Jeg tror endda på det kan gøres meget bedre, nu hvor vi har en masse erfaringer at bygge på. Hvis det kunne lade sig gøre dén gang, så kan det også i dag. Der er ingen der læser tegneserier i dag, siger pessimisten så – fair nok, men der var heller “ingen” der læste tegneserier før tegneserien boomede. Der skete “et eller andet” der i 70-80’erne, der gjorde at folk pludselig læste (mange) tegneserier.

    Ja, der er et langt større medietilbud i dag, med internet, computerspil og hvad ved jeg, men ungerne har stadig brug for, og plads til, at sætte sig ned og fordybe sig i det skrevne medie – det kan Jan Kjær vist skrive under på.

    Det handler “bare” om at udarbejde den rette formel, og så ville et mere åbent samarbejde mellem de danske forlag, som jo burde have de samme ambitioner, være en god vej fremad. Kioskdistribuerede reklamefinansierede serieorienterede magasiner … siger jeg bare! 😉

  8. Hvis alt stadig var som dengang i 70-80’erne ville det give mening at sammenligne med dengang, men meget har ændret sig, ikke mindst tegneserien selv, så jeg synes altså ikke det peger særligt meget fremad at blive ved med at snakke om dengang.

    Grunden til at danske tegneserier ikke sælger bedre mener jeg stadig skal findes i produktet, hvor det kan se ud til at forbrugerne ikke altid er helt enige med de til tider meget rosende anmeldelser og omtaler.

  9. Der er vist ikke nogen der påstår at noget som helst er ligesom det var for 30-40 år siden i tegneseriebranchen. 😉

    Enig i at det er produktet der mangler. Der bliver skabt og udgivet nogle meget spændende tegneserier i disse år – de har bare ikke nogen bred appel.

  10. Glimrende indlæg, Berger.
    Her er mine tre forventninger til tegneseriens fremtid i DK:
    1) Først det sure opstød: De gode gamle dage er slut og kommer ALDRIG igen, og Valhalla var i øvrigt en enlig svale her til lands. Børn og unge er i dag for længst gået elektronisk. Tegneserier som Anders And, Splint og Co, Asterix osv, er døende og intet i den genre vil kunne købes om ti år. Både den fransk-belgiske og amerikanske mainstream tegneserie vil synke og lægge sig ved siden af bib-bib spillene og walk-man’en på havets bund. Redningsflåden for folk der absolut vil udtrykke sig grafisk hedder animationsfilm og computerspil. Der vil dog sikkert stadig findes striber som Wulff&Morgenthaler (og andet Gary Larson rip-of (tag den!)) i danske aviser, men det vil være et yderst specialiseret felt, med job til i alt cirka fire mennesker i hele kongeriget.
    2) Det neutrale opstød: Den såkaldte ”grafisk roman” vil opstå som et nyt medie blandt voksne dannede mennesker, og vil blive taget seriøst på samme måde som film, skønlitteratur, teater, digte, billedkunst, osv. Ingen vil dog tjene en krone på den.
    3) Det urealistiske opstød: Flere danske tegneserieforfattere begynder at sælge i store oplag herhjemme, og bliver oversat til fremmedsprog og en dansk tegneserie-bølge spreder sig over hele kloden, og genopfinder mediet, og til sidst får en dansk tegneserietegner storhedsvanvid og udtrykker sympati for Hitler (for at provokere naturligvis).

  11. Jeg ved ikke, om Valhalla var en enlig svale. På et tidspunkt regnede jeg ud, at IP/Carlsen faktisk havde tjent mere på en serie som Nofret, hvis man fraregnede de millioner, forlaget mistede i underskudsgaranti på Valhallafilmen. Og mon ikke Rasmus Klump har været den bedste forretning for Carlsen til dato, hvad angår danske tegneserier?

    Som jeg ser det, er albumsalget den indtægt, der lettest lader sig erstatte i fremtidens digitale verden: dels har den aldrig været særlig stor, dels tror jeg på, at folk vil købe tegneserier på deres mobil.
    Jeg tror også, der fortsat vil være aviser, ugeblade og magasiner, der vil efterspørge tegneserier, der henvender sig til deres målgruppe. Og støtten, som Lars nævner, vil nok også fortsat bidrage til branchens volumen med beskedne 4-500.000 årligt.
    Det er straks mere problematisk med biblioteksafgiften, der traditionelt er den største indtægt for danske forfattere/serieskabere, for kulturministeriet var jo hurtigt til at beslutte, at digitale udlån ikke skulle udløse biblioteksafgift (det arbejdes der på at ændre) og bibliotekerne har indgået en aftale med forlæggerne, der pludselig giver forlagene 75% af den betaling, bibliotekerne fremover betaler pr. udlån. Det vil betyde, at forlagene pludselig modtager en masse penge, der tidligere gik til ophavsmændene, med mindre sidstnævnte begynder at udgive e-bøger selv.

  12. Jeg venter på den dag, hvor der for alvor gøres op med gratiskulturen på internettet. Aviser, tegneserier, magasiner og bøger af høj kvalitet skal nok komme til at finde et økonomisk leje og få folk til pengepungen igen. Alt andet er urealistisk, for i længden gider kulturlivet og mediebranchen ikke arbejde gratis. (Og SÅ mange annoncekroner findes der vel heller ikke?)

  13. Rigtig spændende debat!
    Jeg tror vi skal finde fremtidens tegneserier på den digitale platform. Ikke alene er der langt flere muligheder, men det er nu engang den vej jeg mener udviklingen vil gå.

    Jeg arbejder til dagligt som grafiker og kan se at branchen her, stille og roligt går væk fra det trykte medie. Der er selvfølgelig stadig en del der bliver trykt, bl.a. plakater, roll-ups og diverse stor formater. Men pjecer, bøger, invitationer o.l bliver i langt højere grad kun udgivet digitalt.

    Comixology viser et meget godt eksempel på hvordan digital salg af tegneserier kan gøres. Og det jo ikke fordi markedet ikke er der. Langt flere får anskaffet sig en iPad, tablet eller ebook reader. I 2011 havde 9-10% af Danmarks befolkning anskaffet sig en iPad (står skrevet i den første udgave af Berlingske App Magasin ).
    Hvordan mon det så ser ud nu?

    En anden fordel ved den digitale platform er, at der kan inkorporeres en lang række andre virkemidler, som kan forbedre læserens oplevelse. Lyd, interaktivitet, spil elementer og animation. Tag et kig på eksempelvis appen The Witcher 2 Interactive Comic Book. Det er et rigtig fint eksempel på hvilken retning tegneserie mediet kan gå i.

  14. @Frank Madsen: Fair nok. Havde ikke tænkt på Nofret, og ikke mindst Rasmus Klump, som forlagene sikkert stadig tjener penge på? Men min kommentar er jo også det rene spekulation.
    @Berger: Hmmm… Jeg mener faktisk at internet-debatter ofte bliver lidt sjovere når folk ikke behøver at lægge navn til, og det er vist også helt normalt at folk bruger et alias på de fleste andre internet-sites? Det forhindrer også at debatterne bliver personlige. For det er vel egentlig selve debatten, der betyder noget, og ikke HVEM der ytrer hvad? Eller hvad? Og så er der jo også lige det forbandede ved internettet, at alt hvad der skrives for evigt vil blive husket af det store onde Google monster, hvilket måske holder nogle fra at deltage? Og det er jo synd:-)
    Er det et krav fra redaktionens side at man skal give sig til kende med fulde navn?

  15. @Jacob: “Børn og unge er for længst gået elektronisk” … og? Hvis de KUN er på de digitale medier (som du påstår), så må det jo bare være der tegneserien skal flytte hen. Der har været digitale tegneserier lige så længe internettet har eksisteret.

    “…vil synke og lægge sig ved siden af bib-bib spillene og walk-man’en på havets bund.” Hvis du med bip-bip spil mener computerspil, som er en af verdens største underholdningsøkonomier i dag, så synes jeg det hele lyder meget positivt. 😉 Og mht walk-man’en, så må du jo mene ‘transportabel musik’ – og er det ikke det vi allesammen går rundt med i vores mobiltelefoner i dag? Jeg tror du glemmer at udviklingen IKKE har fjernet de produkter, de ser bare anderledes ud.

    “(og andet Gary Larson rip-of (tag den!)” – skal vi lige kigge på hvem Gary Larson lod sig ‘inspirer’ af? 😉

    @Johan: Jeg spekulere tværtimod over om det ikke er “gratiskulturen” der, hvis ikke skal redde, så ihvertfald sætte gang i, den danske tegneseriebranche. Det er selvfølgelig ikke meningen at folk skal arbejde gratis, men leve af reklamepenge. Og jo, der er masser af reklamepenge – bare kig i din lokale nyhedsavis … de fleste ugeaviser er fyldt med langt over 50-60% reklamer. De fleste erhvervsdrivende ved godt at kunderne ikke kommer af sig selv – de skal ud og reklamere. Dermed ikke sagt det er nemt at vride reklamepenge ud, men de ér der.

  16. @ Jakob: Det er ikke et krav fra redaktionens side nej… Men i mine øjne betyder din mening intet, så længe du ikke står ved den med dit fulde navn.

  17. @Kim Lyng Hansen: W&M er sgu sjove nok. Jeg gik over stregen. Men for mig er Gary Larson simpelthen kongen af hele ”det er sgu for langt ude genren”. Hvem mener du at Gary Larson er inspireret af?
    Og ja, forhåbentligt(!) kommer tegneserien stærkt tilbage i elektronisk form. Enig.

    @Berger: Så længe jeg stadig må deltage og sætte pris på din mening. Jeg synes det er godt at du sætter gang i nogle skarpe debatter.

  18. Hvis Jakob siger noget fornuftigt, har hans mening vægt for mig.

    Mht. reklameindtægter, der skal finansiere serieskaberne, så tror jeg ikke på det. Med mindre man pludselig har lavet tegneseriens svar på Minecraft, Angry Birds eller Gangnam Style, så er det håndører, der aldrig kan finansiere en timeløn på professionelle vilkår. Så var Kim vel gået fuldtids-professionel på nettet forlængst. Vi må have folk til at betale for indholdet, eller sælge indhold til medie-sites, som Wulffmorgenthaler gør det til Politiken.

  19. Jeg er efterhånden begyndt at tro det ligegyldigt hvilket medie man laver tingene til, når bare man har muligheden for at promovere materialet godt nok – og det er fa’me dyrt at gøre pr. traditionel vis. Måske det er her man skal tænke nyt.

  20. Frank sagde:
    “Selv har jeg over årene haft en indtægt på næsten 800.000 kr. på de tre Kurt Dunder-album, men kun 55.000 af disse modtog jeg fra Carlsen, der udgav serien. Resten kom fra blade og aviser, der trykte serien (233.000) og biblioteksafgift. Allerede inden Carlsen havde fået tilbudt at udgive Kurt Dunder som album, havde jeg rundet 130.000 i indtægt på serien.”

    Men det er jo mellem ti og tyve år siden, at Kurt Dunder-albummene blev bragt/udkom, og både tegneseriescenen, mediebilledet og biblioteksindkøbet har ændret sig. Jeg tror, du ville have tjent betydeligt mindre, hvis albummene blev lavet nu.
    Jeg skyder også skråsikkert på, at Nofret solgte bedre i forrige århundrede end dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *