En efterårsdag i helvede?

Mine forventninger til årets Art Bubble-tegneseriefestival i Horsens var ikke kun lave – de var helt i bund efter sidste års virkelig røvsyge festivaloplevelse kombineret med den fjendtlige reaktion, jeg oplevede fra arrangørens side på en lille, men kritisk tekstbid, jeg skrev til tegneserietidsskriftet STRIP!. Faktisk var mine forventninger så lave, at rubrikken på denne blog blev skrevet allerede i midten af september.

Det var på det tidspunkt, at jeg indså, at årets gæsteliste ikke stod til at få en vitaminindsprøjtning i sidste øjeblik – alene det at have en festival, der tematisk havde valgt titlen Stars & Strips og så ikke have en eneste amerikansk tegner på listen, det spiller ikke. Ligesom jeg havde og stadig har store problemer med at gennemskue ræsonnementet i at invitere Mike Collins (Wales) og William Simpson (Nordirland). Bevares, de er begge dygtige, rutinerede tegnere, som bare ikke har lavet noget tegneseriemæssigt, der blot er tilnærmelsesvis interessant de sidste mange år og derfor heller ikke er tilgængelige i danske udgivelser (hvorfor det er relevant, vender jeg tilbage til).

 

Så er der plakaten. Den er så horribel latterlig grim, at mine øjne stadig bløder, hver gang jeg ser den. Den er et mareridt, hvad angår basal typografisk forståelse. Den snubler over fonte og grafiske fodfejl i forsøget på at formidle, hvad Art Bubble egentlig handler om, og lykkedes kun med det, hvis modtageren er så venlig at gribe den i forsøget. Plakaten er så forfærdelig, at jeg 100 % godt kan forstå, hvis tegneseriebutikker og andre relevante opslagssteder har valgt ikke at hænge den op. Og det er endnu mere pinligt set i lyset af, at der netop findes så mange dygtige grafikere i den danske tegneseriebranche, som festivalarrangøren kunne have fået hjælp fra, hvis de blot havde spurgt.

Endelig er der det med udstillerne eller messedeltagerne. De to store københavnske butikker meldte fra, det samme gjorde sig gældende for stort set samtlige forlag, der udgiver tegneserier på dansk. Arrangørerne havde for det første lavet en basal fodfejl – man arrangerer ganske enkelt ikke noget, der har med bogudgivelser og lignende at gøre, ugen før der er bogmesse i Frankfurt. For så trækker størsteparten af forlæggerne simpelthen “jeg skal til Frankfurt og har ikke tid”-kortet. Alle slipper på den måde udenom at melde klart ud, at sidste års Art Bubble var en økonomisk katastrofe for forlag og butikker, der knap kunne hente udgifterne til standplads, transport, overnatning og forplejning hjem igen.

Summa summarum – som jeg så det, var der lagt op til en endnu mere røvsyg oplevelse i denne omgang. Men det er urimeligt at mene noget om Art Bubble uden at deltage, så derfor gik turen nok engang til Horsens.

 

Men dagen formede sig alligevel anderledes end forventet – eller bød på en form for erkendelse. En form for indsigt i Art Bubble, som jeg ikke tidligere havde gjort mig klart. Her er ikke tale om en direkte tegneseriereligiøs vækkelse, men det slog mig blot, at jeg havde misforstået noget.

 

Art Bubble er Danmarks hyggeligste tegneseriefestival – det siger de selv, og det er det helt rigtige udgangspunkt for arrangementet. Festivalen skal slet ikke være det samme som Copenhagen Comics, ambitionerne og oplevelsen skal være noget andet. Mere intimt med en langt tættere kontakt mellem publikum og tegnerne – en mulighed for publikum for at tegne med tegnerne, tale med dem og ikke bare få en forelæsning af dem.

Det skal være en festival, der i langt højere grad henvender sig til familien Danmark, som synes det er sjovt, at der sidder en og tegner Basserne i en jeep, eller at der tegnes Rasmus Klump og bages pandekager på samme tid. Det skal være en folkelig oplevelse og en festival, der har sin helt egen identitet og dermed udgør et alternativ til messen i København.

Til det formål er Danmarks Industrimuseum en fremragende ramme og en god samarbejdsparter med erfaring i museumsdrift og nysgerrighed på tegneserier. En umiddelbar begejstring, som de kan formidle via de relevante kanaler og sikre festivalen et fornuftigt antal besøgende. Så gør det måske ikke så meget, at selve messen og standene ligner noget, som et antikvariat har kastet op efter en våd bytur.

Det betyder måske heller ikke alverden, at udstillingen af originaler er fyldt med fejl og stavefejl i de små skilte, der fortæller, hvem der har tegnet de enkelte sider. Men med et blik på familien Danmark, som festivalen gerne vil henvende sig til, kunne det være værd at overveje en udstilling, der rent faktisk formidler noget og ikke bare tro, at det er nok (eller interessant) at knalde et antal originaler op i glas og ramme.

Og så er vi tilbage ved de udenlandske gæster uden danske udgivelser. Når det nu er den almindelige familien Danmark, festivalen gerne vil nå, og drømmen om et revitaliseret tegneseriemarked synes at hænge fast i arrangørens baghoved, så burde der fokuseres på gæster, hvis værker familien Danmark rent faktisk har en jordisk chance for at købe og tage med hjem.

 

Mit udgangspunkt for fortsat at beskæftige mig med og ikke mindst knuselske tegneserier divergerer på en lang række punkter fra de elementer, som udgør rygraden i Art Bubble. Det samme er jeg sikker på mine holdninger til mediets fremtid gør – jeg tror ganske enkelt ikke på noget større folkeligt gennembrud eller tilbagevenden til tidligere tiders udgivelsesfrekvenser, albumpriser, oplagsstørrelser eller generel udbredelse i salgsled eller hos publikum.

Men jeg er fast overbevist om, at hvis vi passer på tegneserier som nichemedie, så vil vi kunne fastholde et publikum og trække enkelte nye til med jævne mellemrum – hvis vi i tegneseriebranchen ikke sjusker alt for meget. Derfor er der også plads til to forskellige tegneseriefestivaler i Danmark, hvis de har hver sin identitet, og ikke mindst hvis arrangørerne gør sig umage.

Hvis der bliver en næste omgang Art Bubble, så er det i 2014. Det skulle give arrangørerne tid til at finde ind til de elementer og formidle det, der skal gøre en weekend i Horsens hyggelig for tegneserielæsere og -fans.

 

Så var det en efterårsdag i helvede? Nej, det var rent faktisk ganske hyggeligt lidt på samme måde, som når man ender på et værtshus, og fordi man er sammen med gode venner, og fadøllen er kold, ender med at kunne udholde bandet af amatørmusikere, der spiller John Mogensen-sange hele aftenen.

6 tanker om "En efterårsdag i helvede?"

  1. Husk på, at Art-bubble 2012 er lavet på trods af omstændighederne – vi skulle have holdt pause i 2 år men besluttede at gøre det igen, fordi Copenhagen Comics havde bruge for mere tid. Vi mistede i sidste øjeblik den udstilling vi skulle have haft – og havde 5 dage til at skaffe en ny- 1 dag til at hænge op! – 7 minutter til at lave skilte i Osv.

    Men vi skal ikke -som Thomas også rigtigt observerer – være en kopi af CC – men en helt anden slags festival. Jeg bliver glad når jeg møder en dame med tårer i øjnene, der står med en tegning som hun har fået af Anni Lippert – jeg bliver glad når en lille dreng svarer sin mor – Nej, jeg vil ikke have en sodavand nu, jeg står i kø til en tegning af Mike Collins! Jeg bliver også glad når William Simpson svarer “I’m getting back on the plane!!!” når jeg siger, at vi gerne ser ham her igen!

    Men vi havde en fantastisk festival – der var kø ved alle tegnere – untagen mig – og det er også OK – så nu læner jeg mig tilbage og giver med god samvittighed stafetten videre til Copenhagen Comics – og glæder mig til 2013!

  2. Ja 100% et hit -i sit eget univers! Jeg synes det er helt rigtigt set af Hr. Berger at det ikke er et ‘mini-Komiks.dk’, det er Art Bubble. Og det minder bare mere om én stor familiefest end noget andet. Simpelthen skide hyggeligt!
    Jeg er der også til Komiks, men det er fordi det er noget andet. Her er der så mange fede indtryk at man ender med at blive helt bims – her ender jeg altid med at komme hjem og tænke: jeg nåede jo ikke dét og dét og dét… Sådan er det ikke (ret meget) på Art Bubble -her når du i ro og mag det meste, og får slået en sludder af med gamle venner du ikke har set siden sidste gang -og møder nogle nye!
    Som sagt: jeg er der til Komiks, men jeg håber så INDERLIGT at der kommer et Art Bubble i 2014, for dét vil jeg i den grad se frem til! Stor tak til arrangørerne herfra!
    /Spærhage

  3. Jeg vender gerne tilbage! Ja, der er en amatørfølelse over det, men det er på en god måde. Ben Templesmith var en følelse at møde, alene en skitse fra ham var turen til det jyske værd. Ja tak til Horsens, og ja tak til Art Bubble.

  4. Sidste års Art Bubble var bestemt ikke “røvsyg”, den var da fuldstændig fantastisk. Med nogle af de helt store tegnere og ikke bare nogle ukendte tegnere til grafiske romaner, som kun få i Danmark kender. Her kom tegnere, som var kendte i familien Danmark og hvis ikke kendt af alle så var deres figurer i hvert fald kendte. Endvidere var det en fremragende udstilling med de helt store europæiske tegnere, det bliver ikke meget bedre. De havde endda også fået fremskaffet Anders Ands bil, der stod som velkomst når man kom, godt gået. Og selve standene, fremødet, miljøet og stemningen var rigtig fin.

    Jeg måtte desværre aflyse at komme til dette års Art Bubble i sidste øjeblik, men modsat Bergers kommentarer til Art Bubble 2011 så vil jeg til gengæld give Berger ret i bekymringerne omkring dette års Art Bubble. Jeg kan af gode grunde ikke kommentere på hvordan det så i praksis var i weekenden, men det lød til at gå ret godt, hvilket er glædeligt efter omstændigheder og så kan vi vel se frem til 2014 og lige et CC i 2013.

    Ingen amerikanske tegnere til amerikansk tema, det holder slet ikke.
    Jeg ved der er blevet tilbudt hjælp med at finde amerikanske tegnere. Med hensyn til udstillingen så skriver man vel kontrakt eller i sikrer sig så man er helt sikker på hvad man har?????? Det lyder umiddelbart meget uprofessionelt.

  5. Vi havde Mike Collins og William Simpson som der konstant var kø til – på et tidspunkt over 100 mennesker. De bor hh. i Englang og Irland men arbejder for US forlag. Vi havde Ben Templesmith – der bor i New York – vi skulle have haft Val Mayerik som måtte aflyse i sidste øjeblik pga. familiære årsager. Vi havde Rehr og Snejbjerg som arbejder for US forlag. Temaet var US serier og superhelte og det synes jeg vi fik for alle pengene!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *