Natachas far til Art Bubble

Reply

I har ganske ret i, at Petersen navnet er danskklingende, for hans familie stammer netop fra Danmark. Dog burde det have været Pedersen og ikke Petersen, men den historie kan I få, når han gæster Rundetårn.

Han glæder sig i øvrigt meget til at komme og der er lagt op til et par overraskelser fra hans side i den kommende tid.

Reply

Spændende.

“So when they get across the sea and encounter whatever they encounter, I’m going with a new design aesthetic. I said, ‘I’m not going to be doing British, Irish and East Coast American design and names. I’m going with Danish.’ I’m of Danish decent, and I thought that would be really fun. I’m using some of their history, some of their words and some of their iconography to help the culture across the sea.”
(Om arbejdet med The Black Axe)

Man kan måske godt undre sig over, at hans serier ikke er udgivet på dansk endnu, og alle forlæggere har vel overvejet muligheden. Men sagen er vel, at de – bortset fra blandt hardcore anglofile tegneseriefans – vil blive opfattet som børnetegneserier. Og at udgive børnetegneserier på 200 sider pr. bind på dansk forekommer ikke at være en reel mulighed.

Reply

Jeg er lodret uenig i din vurdering Carsten, at det ikke kan betale sig at udgive en børnetegneserie. For det første ser jeg den ikke som ren børnetegneserie og i øvrigt synes jeg, at den del af markedet er mangelfuld i Danmark. Der er masser af plads til genudgivelser af de bøger, som de voksne samlere læste som børn, men ikke nye bøger af samme kaliber?

Jeg har intet andet end kæmpe respekt for det arbejde alle forlagene laver, og jeg kan sagtens forstå, at de økonomiske aspekter i forhold til udgivelser skal give mening.

Men jeg kunne godt savne, at der kom flere nye tegneserier som jeg kunne læse for mine børn, på dansk, som børn på danske folkeskoler kunne finde på at læse, fordi de finder dem på skolernes bibliotek, på landets biblioteker, fordi de ser dem hos deres venner.

Jeg er ikke bange for at indrømme den manglende viden jeg har omkring diverse tegneserier, men jeg synes det er fantastisk når mine børn hiver nogle af mine tegneserier frem og spørger om ikke vi kan læse dem, hvilket jeg elsker, selv om jeg må sidde og oversætte mens jeg læser, og jeg har set andre nævne, at de gør noget lignende. Jeg brugte selv SINDSSYGT meget tid på det nu lukkede bibliotek i Amager Centret og ude på Christianshavn, hvor de havde en del tegneserier, sci-fi og fantasy. Jeg elskede at sidde derude og læse, bare læse og læse og det gør jeg stadigvæk. Og netop mine børn gør også, at jeg i større grad ser efter tegneserier og bøger som jeg tror de vil have fornøjelse af.

Et hurtigt blik på mine hylder viser, at jeg har en del titler som nok ville være betegnet som børnetegnserier, men er lavet af nogle fantastisk dygtige folk, som har talent og humor. Nogle af dem arbejder også med mere seriøse værker, men nyder at lave bøger som alle kan nyde.

Dog virker det også som om, at nogle ser muligheden med Mouse Guard, som pt. har 6 HC udgivelser, med en 7. på vej og i dag udkom en kunstbog der fejrer seriens 10 års jubilæum.

Reply

Vi vil alle sammen gerne have, at der kommer flere tegneserier til børn, og at flere børn læser tegneserier (som de eller deres forældre betaler penge for).

Men her er vi ude i noget, der vil komme til at koste 300 eller 400 kr. pr. bind, og det vil ingen børn eller forældre (på deres børns vegne) give, uanset hvor godt det er. I teorien er der så nogle af dem, som jeg halder hardcore anglofile tegneseriefans, der kunne tænkes at gøre det. Men hov, du er jo selv en af dem, og har sikkert allerede købt og læst de engelske udgaver.

Ville der være nogle biblioteker, der ville købe en dansk udgave? Ja, det ville der, der ville måske komme til at ryge 100 eksemplarer den vej. Og de kunne så tænkes rent faktisk at blive læst af nogle børn. I det omfang, børn stadig kommer på bibliotekerne, og at de overhovedet har et bibliotek inden for rækkevidde. Der er efterhånden langt imellem dem.

Kunne man dele Mouse Guard op i flere bind med færre sider? Tja, men så ville der pludselig blive tale om rigtig mange bind, hvis man skulle nå nogen vegne.

Det er ikke så nemt. Med et så omfattende projekt af den kaliber. Desværre.

Reply

Jeg kan jo ikke argumentere for, at økonomien ikke skal hænge sammen i et projekt, for uden økonomien kan man ikke fortsætte. Men for at udvide tilbuddene til specielt børn og unge i forhold til tegneserier kan det være, at man skal se på andre muligheder, bl.a. de digitale som tidligere har været diskuteret andres steder i det danske tegneseriemiljø, men også samarbejde på tværs af landegrænser.
Zoom viser faktisk ret fint, hvordan man evt. kan samarbejde med et forlag i udlandet. Jeg formoder, at denne form for samarbejde kan skære ned på omkostningerne, således at prisen bliver mere attraktiv både for forlag og potentielle købere. Det må der også være muligt for andre at undersøge denne mulighed.

Der er ikke nogen simple løsninger, hvor man siger “vi gør bare” et eller andet. Men måske kan en diskussion omkring udgivelser til børn og unge sparke en debat i gang om, hvordan man som litterært land med rig tradition kan vokse på området, hvilke tiltag man kan tage for at udvide tilbuddene og få flere læsere.

Nu hæfter vi os lidt i Mouse Guard og ikke for at tage fokus væk fra den serie, men der er også flere muligheder, som evt. passede godt ind i Cobolts stald, som kunne diskuteres.

Reply

Don Rosa, Walthery og David Petersen. Det er store navne, godt gået.

Reply

Hm… jo, Arni, men der er jo allerede mange kræfter, der arbejder på at skabe og formidle flere tegneserier til børn, det er ikke en ny problematik. Den debat har været i gang længe. For eksempel var hovedtemaet på årets Copenhagen Comics tegneserier til børn, og der var sandelig også rigtig mange børn til stede – og så mange tegneserier til børn til stede, som det var muligt at trække af stalden.

Det er jo ikke, fordi børn ikke vil læse tegneserier – de elsker at læse tegneserier, og de har ingen som helst problemer med det. Problemet er at få en økonomi til at hænge sammen i forbindelse med udgivelser til børn, fordi forældre ikke vil betale det, det koster, i modsætning til voksenbøger til dem selv. Uanset af tegneserier til børn vil blive læst mange, mange flere gange end de bøger, voksne køber til sig selv uden at tænke meget over prisen. Det er et af tidens paradokser, når forældre ellers bruger flere penge end nogensinde på deres børn.

Du taler om digitale udgivelser. Men ingen mennesker har endnu fundet en måde at få nogen som helst økonomi i digitale udgivelser i sådan et snoldet sprogområde som det danske. Det kan måske tænkes engang i fremtiden, men lige nu er det ikke en farbar vej.

Samarbejde med forlag i udlandet – jo, det har jo fundet sted siden tidernes morgen. Dit eksempel med Zoom og RW har ikke noget med børn at gøre, det handler om dyre udgivelser til et voksent publikum. (Og er ikke et samarbejde, men det italienske forlag, der betaler Zoom for at stå for at formidle RW’s danske udgivelser).

Og det er ikke, fordi Cobolt ikke vil udgive børnetegneserier. Det vil vi bestemt gerne, og det vil alle andre sikkert også gerne. Men det kræver, at nogle ting går op i en højere enhed. Og alle input er bestemt velkomne.