Den debuterende tegneserieskaber Karoline Stjernfelt præmieres med 75.000 kr. fra Statens Kunstfond.
Statens Kunstfond har valg at premiære fem bøger fra efteråret 2015 med 75.000 kroner, heriblandt en grafisk roman, nemlig Karoline Stjernefelts ”I morgen bliver bedre”.
Sådan begrunder Legatudvalget valget af Karoline Stjernefelts ”I morgen bliver bedre”:
”Med “I morgen bliver bedre” har Karoline Stjernfelt skabt en gennemført, spændende og smuk visuel historisk fortælling. Bogen er første bind i en trilogi, en grafisk roman, som i sammenhæng kommer til at handle om det trekantsdrama, der udspillede sig mellem dronning Caroline Mathilde, kong Christian VII og kongens livlæge, Johann Friedrich Struensee. Første bind fokuserer på relationen mellem Caroline Mathilde og Christian VII.
I morgen bliver bedre” er en imponerende tegneseriedebut, hvor det på grund af Stjernfelts unge alder er svært ikke at blive begejstret over den store dedikation og passion for projektet og tegneseriemediet generelt. Fortællingen er et gennemført og historisk gennemresearchet værk. Der er tydelige nik til den traditionelle tegneserie, men bogen er stadig udført med stor personlighed og stilsikkerhed. Tegningerne er flotte, detaljerede og stemningsfulde. Der er en meget fin balance og rytme i måden, historien er fortalt på, hvor den visuelle del af fortællingen fokuserer på atmosfæren og karakterernes følelser og sindsstemninger, mens tekstsiden er holdt i en mere kontant og informativ stil. Alt i alt en utroligt helstøbt og gribende bog, der viser, hvor stærkt et medie tegneserien kan være.”
Ud over Karoline Stjernfeldt er også digterne Caspar Eric og Nicolaj Stochholm, fagbogsforfatteren, Pia Fris Laneth og oversætteren Tine Roesen blevet præmieret hver med 75.000 kr.
Læs om alle værkerne på kunst.dk