Forlaget Aben maler har lanceret en udgivelsesrække målrettet børn under banneret ”God & ond”, herunder udkommer nu første bind af fantasy-serien ”Pimo & Rex”, som vi her bringer en forsmag på.
Det er tyske Thomas Wellmann som står bag ”Pimo & Rex”-serien, der indtil videre er udkommet i fire lande. Han gæster desuden Copenhagen Comics festivalen om små 2 uger.
Forlaget beskriver selv serien som en løssluppen, humoristisk dramaserie, der foregår i et fantasy-univers med inspiration fra rollespillet “Dungeons & Dragons” og tegnefilmsserien ”Adventure Time” (hvortil Wellmann også har bidraget). Det første album “Pimo & Rex: Den magiske muse” består af 2 historier, hvor den første handler om en ond nekromantiker, der vil fange en kvinde for at bruge hende som muse. Men det hele er, ifølge forlagschef Steffen Rayburn-Maarup, bare en undskyldning for sjov, ballade og tommetyk charme.
Se forsmagen her: