Der bliver knald på børneaktviteterne til Copenhagen Comics 2015. Festivalen skal genopfinde og genintroducere tegneserien for børn og unge, fortæller B&U-ansvarlig Marianne Eskebæk Larsen.
Marianne Eskebæk Larsen er en travl dame i tegneserieland. Ved siden af sit day-job, sidder hun i Dansk Tegneserieråds bestyrelse, og arbejder freelance tegneserieformidler; skriver faglige artikler, udarbejder undervisningsmateriale og skriver tegneserieanmeldelser. Og så er hun Børn & Unge-ansvarlig på sommerens store tegneseriefestival, Copenhagen Comics, der i år har særligt fokus på børn og unge
Hvorfor arbejder du for Copenhagen Comics, Marianne Eskebæk Larsen?
– Det er enormt vigtigt, at der findes en festival, der fejrer mediet. Messeformatet er fedt, der er masser af gøgl og farver, og det skaber en mulighed for at danne en unik visuel ramme om tegneseriefænomenet. Det kender man fra udlandet, hvor der med stor succes laves tegneseriefestivaler; gennemdesignede og med et hav af udstillinger. Alt sammen noget der også appellerer til folk, som ikke normalt opfatter sig selv om tegneserielæsere; den almindelige kulturforbruger – og dem vil vi jo gerne have fat i.
– I år har vi særlig fokus på børn og unge. En gruppe der tidligere var mediets mest trofaste læserskare men som i dag er forsvundet. Copenhagen Comics skal genopfinde og genintroducere tegneserien for den gruppe.
Antboy-tegner Erik Petri afholder superskurke-workshop.
Hvilke særlige indsatsområder er der for børn og unge på Copenhagen Comics?
– Jeg kan ikke løfte sløret for alle festialens børne- og ungeevents, men følgende programpunkter er fastlagte: Tegneseriekørekort. Monsterworkshop ved John Kenn Mortensen. Byg en tegneserie. Fantasyworkshop med Jan Kjær og Superskurkeworkshop med Erik Petri. Der kommer til at være et helt børneområde, hvor man kan læse tegneserier og tegne sammen med nogle af vores børneværter, der i øvrigt også hjælper til ved de mange andre aktiviteter. Der bliver en tegnebattle, hvor publikum skal være dommere.
– Og der er en landsdækkende indsats på skoleområdet. vi samarbejder med CFU’erne (Center for Undervisningsmidler, red.) om udbredelsen af tegneserier i skolen op til festivalen. Og vi er lige nu ved at udarbejde materiale som lærerne kan tage i brug i undervisningen. Der er tale frie downloads der sætter spot på tegneserien, og som giver et indblik i tegneseriemediets mange potentialer. Børnene kan lære om tegneserier og lære at bruge tegneserier.
Hvad gør tegneserien interessant i læringssammenhænge?
– Ført og fremmest, hvis vi snakker børn og unge, så appellerer tegneserier til mange forskellige typer. Det visuelle aspekt er simpelthen appellerende. Undervisere siger hertil at ikke-tekststærke elever får mulighed for og lyst til at komme mere på banen, bl.a. fordi de er gode billedlæsere. Man kan altså bruge tegneserien til at motivere de teksttrætte elever. Derudover styrker tegneserier elevernes visuelle og multimodale læsefærdigheder: De bliver bede til at afkode billeder og til at afkode blandingen af ord og billeder. Når det er sagt, er det vigtigt at man ikke reducerer tegneserien til ’bare’ at være et didaktisk instrument. Tegneserier i undervisningen er også almindelig værklæsning, hvor man f.eks. læser Marjane Satrapis Persepolis (graphic novel om en piges opvækst under revolutionen i Iran, red.) på lige fod med Tove Ditlevsens Barndommens gade.
– Og endelig er der fremmesprogene. Nu har vi jo engelsk allerede fra første klasse. Er der overhovedet nok undervisningsmateriale?! Under alle omstændigheder er det oplagt at bruge tegneserier. De er dilaogbaserede. Lette at forstå. Og billedet hjælper med konteksten. Tegneserier har med andre ord et superpotentiale i fremmedsprogsundervisningen.
Du står også for afviklingen af Forskningsfredag, vil du fortælle lidt om det?
– En tegneseriefestvial skal kunne rumme alt lige fra smølf til avantgarde. Den skal kunne vise både bredden og dybden. De sidste par år har vi dagen før festivalen afholdt en akademisk dag på Københavns Universitet – Forskningsfredag. “Her sættes der spot på den forskning i tegneserier der foregår lige nu og på aktive forskningsfelter. Desuden har vi tradition for at have en tegneseriekunstner med, sådan at vi også får belyst den kreative proces. Seminaret er for alle med interesse for tegneserier: undervisere, entusiaster og forskere. I år er temaet dokumentariske tegneserier og vi ser i den forbindelse på manga, graphic medicine, biografiske tegneserier mm.
Del på
