Marcel Ruijters’ opfølger til den oversete perle “Sine Qua Non” er en samling skæve og sorthumoristiske helgenbiografier. Læs fem sider her.
“De hellige” lægger sig i naturlig forlængelse af sin anmelderroste forgænger fra sidste år – sådan da.
“Sine Qua Non”s træsnitagtige streg var i sort/hvid og middelalderfortællingerne om nonner, vildmænd og skeletter var ordløse bortset fra enkelte latinske brokker. “De hellige” er på den anden side i farver med omfangsrige tekstkasser, som forklarer, hvad der sker i fortællingerne om helgeninderne Efrasinnia, Lydwine, Teresa og alle de andre.
Det giver et mere stillestående indtryk og mindre plads til fortolkning, men også mere plot at sætte tænderne i – så hvad der er bedst, vil sandsynligvis være en smagssag. Og under alle omstændigheder handler det stadig om nonner i et middelalderligt univers fuld af sære mytologiske skabninger og kompromisløse guddomme …
Nedenfor får vi beretningen om Sankt Solange, som mister alle lemmer og overfaldes af slanger, hvorefter begivenhederne tager en uventet drejning. “De hellige” udkommer selvfølgelig på Allehelgensdag, eller rettere fredagen før – 1. november – fra Forlaget Forlæns.
Del på
