Tre opvakte knægte agerer Sherlock Holmes’ højrehænder i Cobolts seneste bud på en lyddæmper til bagsædet.
Det står skralt til med gode tegneserier til børn, lyder klagen ofte fra tegneserieelskere, børnebibliotekarer og tegneserieelskende børnebibliotekarer. Baker Street Kvartetten kunne være svaret på deres bønner – eller i hvert fald ét af svarene.
Som forsmagen nedenfor viser, er den franske mainstreamserie om tre gadedrenge, der hjælper Sherlock Holmes med at løse kriminalsager, som minimum visuelt veldrejet. Afsættet er selvfølgelig Holmes-bøgernes “Baker Street Irregulars”, der har dannet forbillede for et utal af snushane-bander fra fiktionens verden. Baker Street Kvartetten går tilbage til kilden, eller sådan da: Historierne i albumserien er forfatterduoen Jean-Blaise Dilan og Olivier Legrands egne.
For billedsiden står Loisel-inspirerede David Etien, som markerer sig med en poleret, stilsikker streg og nogle mere end almindeligt varierede sidelayouts: