I 2015 dukkede et nyt navn op på den danske tegneseriefront: Bjørk Matias Friis. Det kastede blandt andet en nominering til Pingprisen 2016 i kategorien bedste danske debut af sig. Nu, hvor han er aktuel med Gennem Rans net, bind to i serien Midgårdsskrøner, sørger Nummer 9 for, at du kan lære ham bedre at kende.
Tilsyneladende lå det tidligt i kortene, at Friis skulle blive til noget kunstnerisk, eller som han selv siger: “i stedet for en sølvske, blev jeg født med en blyant i munden.” Men derfra og til at udkomme på et etableret forlag, er der jo et godt stykke vej, som vi har spurgt ind til. Bliv desuden klogere på inspirationen fra Claus Deleuran, det særlige ved Bornholm, research om vikingetiden og hvorvidt der følger et liv med limousiner og fester med, når man er blevet anmeldt i Berlingske.
Kan du fortælle lidt om din baggrund, som tegneserietegner og –forfatter, da du vel for de fleste var et ret ubeskrevet blad, da ”Midgårdsskrøner 1 – Ulvetime” udkom i 2015?
Altså, man kan jo nærmest sige at i stedet for en sølvske, blev jeg født med en blyant i munden. Jeg kommer jo af en kunstnerfamilie, bedsteforældrene var reklametegnere (den kære mormor tegner stadig bedre end jeg gør), min far malede i sin tid landskaber, moster og onkel er begge kunstnere på hvert deres felt, og så omfatter familien også både en musiker og en digter, så det lå jo i kortene. Så hjælper det jo lidt også at have Lars-Ole Nejstgaard som gudfar.
Jeg har altid arbejdet med tegning og tegneserier, så det handlede jo på sin vis blot om at arbejde sig op til et niveau hvor jeg syntes, at nu skulle det altså være. Ole Mahler gav mig muligheden for at debutere som illustrator, med bogen om ”Krølle-Bølle og den magiske fontæne”, inden jeg af andre årsager søgte ind på læreruddannelsen, da jeg syntes det var en god kombination at være historie- og dansklærer. Derefter (og lidt samtidig) arbejdede jeg på ”Midgårdsskrøner – Ulvetimen” et stykke tid, men da jeg på daværende tidspunkt ikke havde nogen anelse om hvorvidt den ville blive udgivet eller ej, søgte jeg ind på den nye uddannelse Graphic Storytelling i Viborg, men fik dér at vide at jeg på mange måder allerede var en fuldt formet tegneserieskaber, og derfor mente de ikke at de kunne lære mig mere. Kort efter fik jeg så en aftale i hus hos Faraos Cigarer, så det var et eller andet sted perfekt timing.
Hvordan gik det til, at du kom i ”stald” hos Faraos Cigarer?
Jeg havde sendt mit værk ud til et par forlag som jeg kendte til, deriblandt Faraos Cigarer og da et godt stykke tid var gået uden endegyldigt svar, fik jeg idéen at trykke den for egen regning. Da gik det op for mig at det havde jeg absolut nul erfaring med. Så ringede jeg ind til Faraos Cigarer, for spørge om de ikke kunne give mig nogle gode råd, siden der nu var gået så lang tid uden de havde svaret mig. Det viste sig så at Christopher Ouzman (redaktøren) havde haft så travlt at han derfor ikke fik læst den, og derfor glemte alt om det. Efter en samtale som jeg havde troet skulle dreje sig om at hjælpe mig med min selvudgivelse, foreslog han pludselig at det kunne Faraos Cigarer godt stå for, og så smeltede min hjerne sammen. Så alt i alt en ganske interessant oplevelse.
Anmeldt til 4 stjerner i Berlingske og nomineret til en Pingpris for årets debut, så må du vel siges at være brudt gennem tegneserielydmuren. Er din hverdag så zigzag mellem limousinekørsel og fester, eller hvordan er hverdagen som tegneserietegner i Danmark anno 2016?
Ja. Bare skriv det med limousinekørsel og fester. Det lyder godt. Den vederstyggelige sandhed kommer også bare til at skræmme læserne langt bort.
Spøg til side. Nu har du brugt rundt regnet et år på bind 2, har du en fast arbejdsrytme, da det vel ikke er nok bare at finde et par ledige stunder i ny og næ?
Arbejdet som både tegneserieforfatter – og tegner, indebærer at man opretholder en selvdisciplin, som betyder at man ikke har ret meget fritid. Man kan vel sige at i stedet for at lede efter ledige stunder for at tegne, kigger man efter ledige stunder hvor man kan tillade sig at lade være. Ellers kommer man nemlig ingen vegne, og så stiger chancerne for, at man giver op på halvvejen.
Hvordan opstod ideen til en tegneserie om vikingetiden med afsæt på Bornholm?
Jeg havde længe gået med en vikingefortælling i maven, uden at vide hvordan den kunne komme til udtryk. Så hændte det altså at jeg flyttede til Bornholm, langt ud på landet. Det skulle så vise sig, at Bornholm og det bornholmske landskab blev inspirationskilden, der fik mig til at sætte min vikingefortælling i gang. Der er et eller andet med Bornholm, der bare virker. Øen ligger afsides, men har alligevel haft en enorm betydning i oldtiden, hvilket giver sig til udtryk i de utroligt mange runesten, gravhøje, vikingeborge, røser og helleristninger, der er spredt ud over hele øen. På Bornholm finder man også beretninger om de underjordiske, en slags troldfolk som leder tanken tilbage på vikingetidens trolde og jætter. Samlet set tænkte jeg at hvis man vil tage afsæt i en historie om vikingetiden, er Bornholm da oplagt. Det er her at overnaturlige ting kan finde sted.
Har det været researchkrævende at skrive historien?
Researchen har været rimelig omfattende. Charmen ved at lave en historie der foregår vikingetiden er jo at meget af det faktuelle svinder bort i en fjern fortid, hvor vi stort set kun har andenhåndsfortællinger og sagaer nedskrevet mange hundrede år efter begivenhedernes gang, med forfattere der ikke nødvendigvis er pålidelige, selv om de lader som om de er det – det bliver man derfor nødt til at tolke på.
Man kan sige at de mest pålidelige kilder vi har fra den tid er de arkæologiske fund der er fundet, men også her avles der tusindvis af tolkninger omkring riter, anvendelse, kønsbestemmelser, osv.
Dette efterlader mig med en uendelig masse tolkninger, som jeg skal sortere igennem. Her må jeg jo veksle mellem hvad der er sandsynligt og hvad der er belejligt for min historie, og jeg giver derfor mig selv et råderum hvor det bliver tilladeligt at opdigte karakterer og begivenheder. Især i bind 2 er der mange karakterer der er baseret på historiske personer, så her var det vigtigt at danne et overblik over hvad der var tilladeligt at udsætte dem for.
Jeg vil i hvert fald gerne vigtige mig af at det historiske miljø er forholdsvis realistisk, da jeg har en forhåbning om at selv om der arbejdes med overnaturlige elementer, så tilføjer den historiske korrekthed en vis integritet.
Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring sproget i serien? Der er jo både eksempler på ret moderne sprog, men også mere klassisk norrønt.
Jeg har forsøgt at have en tilgang til sproget der gør at den kan læses af alle, dog med den tilgang at jeg lemper oversatte citater fra sagaerne ind, hist og pist, samt konstruerer mine egne, hvor det kan betale sig, alt sammen for at gengive lidt af den charme, som det gamle sagasprog har i sig. Der findes jo en fuldstændig undervurderet sprogskat i de norrøne sagaer, som desværre kun er alt for vanskelig at formidle videre, derfor må jeg stille mig tilfreds med at fremstille den i småbitte bidder hvor jeg kan.
Første album, ”Ulvetimen”, veksler mellem humor og spænding. Er det bevidst eller kommer det naturligt, når du skriver historierne?
Begge dele, tænker jeg. Især i Ulvetimen syntes jeg det var vigtigt at kombinere disse, fordi at i en lethjertet tilgang til historien ville man få mere at vide om personligheden bag de karakterer, der skulle til at blive præsenteret. Samtidig virker humor som et udmærket bindemiddel, når man skal trække historien i en bestemt retning, og dertil kom det meget naturligt. Det kommer jo selvfølgelig også af at visse karakterer er skrevet til at være humoristiske, akavede eller sjove og så viser humoren sig også, når disse karakterer gør deres gang i historien.
Sidder arven fra Valhalla på skuldrene af dig, eller har du taget skyklapper på, når du nu har valgt et historisk sammenfald med den mest succesfulde danske tegneserie i nyere tid?
Tjo, epigon er der vel ingen der har lyst til at være, selvom det ville jo være herligt hvis man kunne hugge sig nogle fans på Valhallaseriens regning. Dette har som sådan aldrig været meningen. Selv om jeg holder meget af Valhalla bøgerne, så tror jeg den største vægt på mine skuldre nok i bund og grund er Claus Deleurans Illustrerede Danmarkshistorie, som løbende har inspireret mig både som barn og voksen, og har en stor del af æren for, at jeg er så interesseret i historie som jeg er. Når jeg arbejder med vikingetiden i mine tegneserier, er det mest af en personlig interesse for emnet, for jeg har en idé om at gode historier kommer af at skaberen har en passion omkring universet vedkommende arbejder med. Derfor virkede det jo oplagt at lave en serie om vikinger.
Kan du fortælle lidt om, hvordan du tegner – er du hoppet på computeren eller bruger du stadig papir?
Jeg arbejder med begge dele. Jeg er for utålmodig til at farvelægge i hånden, så det bliver gjort på computer. Det gør en stor del af rentegningen også. Skitsering og mere omfattende tegninger gøres i hånden, det har jeg det bedst med.
Har det ændret noget i din arbejdsproces, at der har siddet et forlag og ventet på 2’eren, så den var garanteret udgivelse?
Det er klart. Usikkerheden for om man overhovedet får udgivet det man sidder og arbejder med er jo en fatal demotiverende faktor, og højst sandsynligt en af de største grunde til at kreative, forhåbningsfulde unge giver op på vejen. Det er jo tusindvis af ubetalte timer man bruger på at skabe et værk, der ikke nødvendigvis er godt nok til at blive udgivet. Det blev den første længere tegneserie jeg lavede for eksempel ikke.
At man er sikker på udgivelse giver jo én sikkerheden om, at selv om man ikke tjener en dyt på sit værk, kommer ens arbejde ud i verden. Så lige nu er der så meget fart på, som jeg kan tillade mig.
Hvad kan man forvente sig af 2’eren, ”Gennem Rans net”?
Som titlen henviser til, kommer havgudinden/jætten Ran til at have en vis indflydelse i denne historie. Hvis man er nysgerrig på hende, vil jeg foreslå at slå hende op, hun er lidt af en kradsbørstig dame. Hovedrollen, Rod, har siden første bind endnu engang formået at rode sig ud i noget være snavs. I denne omgang handler det om et opgør om Danmarks krone. Derudover kan jeg ikke love andet end vrede og vilde vikinger, tåbelige trolde, alverdens eder og forbandelser, søslag, kamp og smækken til skaller.
Hvor langt har du tænkt frem i forhold til ”Midgårdsskrøner”?
Jeg har ind til videre planlagt 5 bind, men hvis det går godt med serien, er der forhåbentligt plads til et par fortællinger endnu, for idéer er der jo nok af.