Thomas Thorhauge er ved at blive gammel. Og smadrestilen under pres. Alt var bedre i gamle dage.
[Disclaimer: Denne skribent ankom først til festlighederne igår, og lider dermed under et forskudt eller usynkront perspektiv på Angoulemefestivalen 2012, som læseren bedes bære over med.]
“Er der ikke lidt dødt i år?”, er den første fornemmelse, der slog ned efter slentreturen fra stationen op til pressecentret på rådhuset. Men nåhja, sådan tænker man altid, fordi Erindringen om Angouleme er fikseret, komplet fastlåst til billedet af crazy crowds, der blokker opvarmede kæmpetelte ud til bristepunktet. Og sådan ser det først ud om lørdagen.
Alligevel vil fornemmelsen ikke slippe; snart viser det sig, at det notoriske Hotel Mercure, hvor alle byens fester altid ender, ganske opsigtsvækkende har indført et sorteringsprincip, der efter klokken 2 om natten lukker døren for alle de gæster, der ikke bærer festivalens nyindførte VIP-guldarmbånd.
Guldarmbåndet giver samtidig adgang til gratis taxakørsel og andre frynsegoder, som for bare få år siden var privilegier, som ALLE akkrediterede nød godt af.
I år har svenskerne en stor udstilling, men hovedarkitekten bag det initiativ, Fredrik Strömberg, har ikke engang fået et af de ombejlede guldarmbånd. Ejheller comicsreporters Bart Beaty, der har promoveret moderne europæisk tegneseriekultur mere end nogen anden i Nordamerika, som Nummer9 stødte på i nat, udenfor selvsamme hotel, der udbrød: ‘De har ødelagt festen! Jeg kommer aldrig igen!’. Men det gør han nok.
Speaking of which, Hotel Mercure er samtidig bygget om, og har ikke længere det der særlige cognac-kokain-wannabe-high society-feel over sig. Også trist. Alting var bedre i gamle dage.
Det er også blevet sværere at bortføre promotion-artefakter. Hotellet, der rummer displays fra de store forlag, har sat Laurence Fishburne og Michael Clarke Duncan i døren. De er pænt store. Så det blev kun til et lille spirrevipdisplay, men vi prøver igen i aften.
Heldigvis er der som altid gratis cognac ad libitum i pressecentret, elendig wifi, og som sædvanlig alt for få stikkontakter til den stadigt voksende bunke af opladere. Men man skriver sgu bedst med en lille skid på, som Hemmingway sagde.
Og det kan godt være at herrehåndboldholdet er i finalen, men den danske delegation var de sidste til at forlade den legendariske bar Le chat noir. Med andre ord: hvis den snerpede nypuritanisme er ved at lægge sin klamme hånd om festivalen, holder i hvertfald danskerne fanen højt. Vent. Nu jeg tænker over det, kunne man faktisk forstå hvad Peter Snejbjerg sagde i taxaen på vej hjem. Ikke ligefrem et troværdigt tegn på massiv druk og smadrestil.
Del på
