Natacha, De samlede eventyr 3: Rejser på tværs af tiden leverer både belgisk tegneseriekvalitet fra øverste hylde og standardvarer fra længere nede på reolen.
Cobolt er nået til tredje samlebind i Francois Walthérys serie om stewardessen Natacha og hendes kollega Walter. Undertitlen Rejser på tværs af tiden spiller på det faktum, at der både er historier fra fortiden og fremtiden i albummet, der dækker perioden 1977-1983. Natachas bedstemor og Walters bedstefar mødes for første gang i Mona Lisa, der ikke hører til højdepunkterne i serien. Ikke alene er hovedpersonernes bedsteforældre i spil her, også humoren kører i morfargear, og man skal være i sit meget lune hjørne for at more sig over tyske brokker som ’Hvem geschlukte lyset?’ Som Kaptajn Turbo ville sige: ”Jeg har set det før”. Det siger næsten sig selv, at da Vincis berømte maleri spiller en hovedrolle, men det ender desværre næsten med at være sjovere at stå i kø på Louvre for at se originalen end læse om transporten af selvsamme maleri fra Frankrig til England i hænderne på de to bedsteforældre. Opfindsomheden var vist ikke i højsædet, da der blev brainstormet til albummet. Natachas bedstemor hedder Natacha og ligner til forveksling sit barnebarn. Walters bedstefar hedder… Walter. Og hvem han ligner? Gæt selv. Ideen førte dog senere til det væsentligt mere helstøbte dobbeltalbum Det store væddemål/Den blinde passager, så på den måde har den måske nok sin berettigelse. Men det er en lidt tung start på samlebindet.
I Natacha og tegneserieholdet har Walthéry og Mitteï moret sig kongeligt med at parodiere hele hoffet af datidens tegneserieskabere (med undtagelse af Hergé). En flok tegneserietegnere og –forfattere skal flyves til Nice, da flyet kapres af en græsk mand med to tegneserieelskende døtre. Det er tydeligt, at Walthéry og Mitteï har haft en fest med at udstille de forskellige kolleger, og selv om det utvivlsomt var sjovere i 1978 end 2016, så bliver man bestemt smittet. Nogle fra tegneserieholdet vækker ikke den store genklang på vores breddegrader, men omvendt vil de fleste kendere af Natacha også kunne nikke genkendende til mange andre fra samme tegneserieskole som fx Peyo, Will, Franquin, Tillieux eller Lampil.
I forordet omtales dobbeltalbummet En UFO i søgeren og Robotternes overmand som et højdepunkt i serien. Nu har jeg ikke alle nogleogtyve album frisk i hukommelsen, men det er i hvert fald også en stærkt gennemarbejdet historie, som Étienne Borgers leverer, hvilket ikke altid er tilfældet i serien.
Walter fotograferer et uidentificeret flyvende objekt og den planlagte ferie i USA fører i stedet til en tur 500 år frem i tiden, hvor robotterne har overtaget herredømmet over jorden. Walter, der ofte optræder i rollen som komisk pauseklovn i stil med Kaptajn Haddock fra Tintin, træder grundigt ud af rollen, da han og Natacha med 500 års afstand skal løse problemerne. Det giver også god plads til nogle potente actionscener, der lader Walthéry komme til sin ret. Det er her, øverste hylde kommer i spil, hvilket også luksushjælperytteren Jidéhem antyder. Der er en dejlig løssluppenhed over stregerne, som Walthéry ikke selv fik lov at slippe løs, dengang han var hjælperytter for Peyo.
Dobbeltalbummet lægger op til gode etiske overvejelser omkring den dengang endnu gryende robotteknologi, der ikke er mindre aktuelle i dag. Det giver en klædelig tyngde til en serie, der ellers ofte mangler at ville mere end bare levere underholdning med en letpåklædt heltinde. Dette er næste samlebinds Robinson Crusoe-parodi Uhyret på øen et tydeligt eksempel på. Selv de biografiske tegneseriepassagerer i Natacha og tegneserieholdet kommer med smålumre bemærkninger til hendes figur. Så når ekstramaterialet lægger vægt på Natacha som en ny og mere moderne, handlekraftig heltinde, er det kun den ene side af sandheden, da hun samtidig fuldkommen kønsstereotypt spiller på sit udseende. Det samme kan man sige om Wathérys signeringer på Art-Bubble sidste år, hvor der ikke blev brugt mange streger på at tegne påklædningsstykker på Natacha. På den måde har Natacha i nu næsten 50 år været spændt op mellem rollen som pinup og actionhelt med vekslende held.
Ekstramaterialet i Cobolts samleudgivelser holder næsten altid et højt niveau. I Natacha er det dog en tand under vanligt niveau. Dels er opsætningen decideret rodet og dels bliver teksten undervejs noget indforstået. Alain de Kuyssches overfriske interview fra 2008 spredes unødvendigt ud over syv sider med andre tekster klemt ind i mellem. Der mangler en redaktionel udtynding ud fra en devise om, at alt ikke er lige godt, bare det handler om Walthéry og Natacha. Seksten sider med ikke tidligere trykte tegneseriesider (på dansk) giver god mening for hardcore entusiasterne, selv om det reelt set er petitesser, som den yderst indforståede hyldestside til Derib. Det er altså ikke små perler, der dukker frem her, men vel omvendt netop hvad et ekstramateriale også skal kunne rumme. Og når den første ’rigtige’ historie begynder på side 30 er man både klar og klædt på til at komme i gang. At der så lægges ud fra bunden med Mona Lisa har man næsten glemt, når man er nået til vejs ende.
Titel: Natacha, De samlede eventyr 3: Rejser på tværs af tiden
Karakter: 4/6
Forfatter/tegner: Francois Walthéry m.fl.
Forlag: Cobolt
Form: 178 sider i farver, hardcover
Vejl. pris: 398,-
ISBN: 9788770856256
Udgivelsesår: 2016
Udgivelsesland: Danmark
Del på
