James Stokoe brillerer med detaljespækkede tegninger og japansk-inspireret ramasjang i “Godzilla: The Half-Century War”.
2013 har allerede været et godt år for elskere af kaiju – japanske monsterfilm – efter Guillermo del Toros “Pacific Rim” gav genren en tiltrængt blodtransfusion på film. Nu gør tegneserieskaberen James Stokoe så sit til at bringe tegneserien på omgangshøjde med filmen, når vi snakker episk kaiju-ødelæggelse.
I filmmonstrenes verden er det noget nær ubestrideligt, at kampen om tronen står mellem King Kong (1933-) og Godzilla (1954-). Kong var der først og er i kraft af sin alder Godzilla overlegen i erfaring. På den anden har jeg altid ment, at Godzilla overgik sin behårede modstander i rendyrket vildskab og masseødelæggelsesevner – og derfor fortjener kronen. Et standpunkt, som jeg efter læsning af “Godzilla: The Half-Century War” føler mig overbevist om, at James Stokoe (Orc Stain) deler.
Det eneste minimalistiske ved “The Half-Century War” er historien. Det er klart fra første side, at Stokoe har ikke begået en subtil tegneserie – what you see is what you get – og det, man får, er en simpel fortælling om soldaten Ota Murakami, der oplever Godzillas allerførste angreb på Tokyo i 1954 og de ufattelige ødelæggelser, det medfører. Han bliver noget modvilligt rekrutteret til AMF (Anti Megalosaurus Force), en specialenhed, hvis eneste opgave er at bekæmpe alfa-kaijuen over dem alle.
Historien fortælles gennem punktvise nedslag over 50 år – deraf seriens titel. Murakamis kamp med Godzilla opsluger hans liv, og det er ikke svært at drage paralleller til en vis Kaptajn Ahab og dennes evindelige jagt på den store hvide hval. Undervejs kompliceres det hele af yderligere kaijuers fremkomst og nederdrægtige videnskabsmænd, som konstant forværrer situationen. Murakami kommer efterhånden til den erkendelse, at Godzilla er en ustoppelig naturkraft, som man kun nødtørftigt kan bekæmpeog aldrig besejre, og det ændrer hele hans livsindstilling. Det bliver essentielt for ham at få Godzilla til at anerkende hans eksistens, hvilket synes så umuligt, som det vil være for en myre at påkalde sig en elefants bevågenhed. Om det lykkes for Murakami, skal ikke afsløres her.
En af Stokoes store bedrifter med denne tegneserie er, at han på én og samme tid fortæller en historie med masser af nørdeguf til hardcore Godzilla-fans og inviterer selv den mest bly kaiju-novice med til løjerne. Den basale historie om soldaten og monstret, som han først vil dræbe, men siden blot anerkendes af, før han forlader denne verden, er enkel og stærk nok til at holde læseren fast.
Billedsiden er ubetinget nøglen til, at denne tegneserie fungerer så godt, som den gør. James Stokoe har selv stået for tegning, rentegning, farvelægning og tekstning. Serieskaberens kærlighed til Godzilla stråler ud fra hver side, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at han er en virtuos tegner, som med god grund er blevet sammenlignet med Phillipe Druillet (Metal Hurlant) og Brandon Graham (“King City”). Især hans sidekompositioner imponerer, fordi de på én og samme tid er overlæssede med detaljer og enkle at afkode – også takket være en forrygende farvelægning.
Det er tydeligt, at Stokoe elsker at kreere store kampscener, der flyder over af heftig ødelæggelse med en næsten skræmmende sans for minutiøse detaljer. Skåret helt ind til benet er det vildt med vildt på!
Nærer man den mindste smule kærlighed til monstergenren, og kan man stadig få kontakt med sin indre 13-åriges uforbeholdne glæde ved rendyrket monsterødelæggelse tegnet af en mester, der elsker sit emne, så vil man i “Godzilla: The Half-Century War” finde en drønunderholdende og hamrende charmerende læseoplevelse.
Karakter: 4/5
Titel: Godzilla: The Half-Century War
Forfatter og tegner: James Stokoe
Forlag: IDW Publishing
Form: Trade paperback, 117 s. i farver
Udgivelsesår: 2013
Udgivelsesland: USA
Del på
